Løbesko – En guide igennem junglen

Der findes et utal af løbesko, og der er tilsyneladende ingen ende på hvor meget producenterne kan udvikle på modellerne. Men er det virkelig nødvendigt med alle de finesser, og hvilke sko skal netop du vælge?

Løb er en minimalistisk motionsform når det gælder udstyr, og det eneste værktøj der for alvor har betydning, er løbeskoene.

Markedet for løbesko er en gigantisk millionforretning, og der er meget hård konkurrence hos de enkelte skoproducenter om at blive på markedet. Derfor bruges der meget store summer på at udvikle løbeskoene i evigt forbedrede udgaver, og det kan som løber være svært at forholde sig til hvilken løbesko der passer bedst til ens eget behov.

Du kan endda ikke regne med at de dyreste løbesko er bedre end de billigere. Der er studier der viser at en simpelt opbygget løbesko kan være mindst lige så god som en sko fyldt med højteknologisk materiale.

Løbeskoens historie

Faktisk var det først i 1970´erne at den moderne løbesko blev til. Det der var særligt ved løbeskoens konstruktion, var at hælen fik polstring med en stødabsorberende mellemsål, helt som vi kender det i nutidens løbesko.

I 80´erne gik udviklingen i retning af mere støtte i skoen i form af kiler som skulle modvirke overpronation. Og hermed var løbeskoen nu udviklet til både at kunne støtte og stødabsorbere. Egenskaber som stadig er de vigtigste elementer i løbesko i dag.

Krav til løbeskoene

Løbeskoene har først og fremmest det formål at de skal beskytte dine fødder og resten af kroppen mod de stød der kommer fra underlaget, når du løber.

Samtidig skal skoen støtte foden tilstrækkeligt så du undgår fejlstillinger i dine led omkring fod og knæ.

Og det er her det bliver svært for skoproducenterne. Det materiale som skal støtte foden, begrænser nemlig ofte stødabsorberingen, og omvendt. Der er faktisk rigtig mange motionsløbere i Danmark som har for meget støtte i skoen, hvor foden ikke får lov til at pronere.

Pronation

Pronation er en latinsk betegnelse for en bevægeretning, og i foden et udtryk for hvor meget fjedring der sker når vi går og løber. Ved pronation ”kæntrer” foden lidt indad, og det er helt naturligt. Der skal være pronation til stede når foden belastes under løb. Fjerner man pronationen med for støttende og stive sko, fjerner man også den naturlige støddæmpning i foden, hvilket øger stress på især knæet. Kæntrer foden derimod for meget, er der tale om hyperpronation, og først her er det relevant med ekstra støttende materiale i løbeskoene.

Hvordan vælges den rigtige løbesko?

Før du køber dine sko, bør du få undersøgt hvordan du lander på dine fødder, når du løber.
Det gøres bedst ved at få foretaget en videotest hvor dine fødder bliver filmet mens du løber på et løbebånd. Billederne kan herefter afspilles i slowmotion, og din fodstilling vurderes. Flere sportsforretninger tilbyder en sådan videotest i forbindelse med skokøb.

Det kræver et trænet øje og en god portion erfaring at analysere fodstillingen rigtigt. Derfor er det ikke alle steder at kvaliteten af videotesten er lige god. Du bør vælge en butik hvor de er specialiseret i løb, alternativt en klinik for fysioterapi der tilbyder løbeanalyser.

Når du ved hvilken af de tre typer løbesko der passer til din fodtype, er din næste udfordring at vælge den løbesko der sidder bedst på din fod. Der skal være plads til tæerne, og den må ikke klemme nogen steder. Den må på den anden side heller ikke sidde for løst. Køb gerne løbesko sidst på dagen, der er dine fødder nemlig lidt større end om morgenen. Skoene skal virkelig forkæle din fod, så pasformen skal være helt rigtig.

Husk at løbeskoene skal følge med fodens bevægelser når du løber, ikke omvendt. Som udgangspunkt bør du først prøve en neutral sko. Hvis du lander stabilt nok i den neutrale sko, er du helt fri for at forholde dig til sko med ekstra støtte.

Levetid

Løbesko slides forskelligt afhængig af din vægt og din fodstilling. Stødabsorberingen slides hårdere jo mere du vejer, og støtten forsvinder hurtigere hvis du hyperpronerer kraftigt. Er du tung og har samtidig brug for meget støtte, bør du udskifte dine løbesko tidligere end en let, neutral løber. Mange producenter lover 1000km i løbeskoene, men belaster du skoen meget, bør du skifte allerede efter 700-800km.

Husk at stødabsorberingen forringes med tiden, også selvom du ikke bruger skoene, så et par sko der har ligget et år i skabet uden at blive brugt, har allerede mistet noget af pusten.

Løbesko og skader

Der er intet så frustrerende som løbeskader, for det betyder som regel pause fra løbetræningen i kortere eller længere tid.

Det er meget sjældent skoenes skyld alene hvis du bliver skadet. Derfor kan du heller ikke regne med at din skade forsvinder hvis du køber nye og mere rigtige løbesko. Så lad dig aldrig overtale til at købe nye løbesko med løfte om at det får dine smerter til at forsvinde. Der skal som regel mere til.

Per Øllgaard er indehaver af Fysioterapeutisk specialklinik for løbere i Viborg. Tlf: 24606766, www.perollgaard.dk

---

Andre typer løbesko

Sko til løb i skov og ujævnt terræn
Løber du meget i skoven eller i kuperet terræn med ujævnheder, bør du anskaffe dig et par løbesko med en lav mellemsål og en god skridsål. Det er nemmere at føle underlaget i den flade sko, og herved forebygger du at du vrikker om på foden. På det bløde underlag har du ikke brug for en tyk mellemsål til at absorbere stød.

Pigsko
Pigsko er til løberen der deltager i baneløb hvor hastigheden er så høj at det stiller specielle krav til fodfæste. Der er ingen støtte i pigsko og kun en meget begrænset stødabsorbering. Også til crossløb eller trail kan det være en fordel med pigsko, hvis underlaget er glat og fedtet.

Letvægtsko til konkurence
Konkurrencesko er meget lette sko hvor der er sparet på materialet for at minimere skoens vægt. Letvægtsløbesko har en tyndere mellemsål og meget begrænset støtte. En normal løbesko vejer ca. 350g, mens konkurrencesko ofte kun vejer 180g. De lettere sko betyder øget løbehastighed da både den lave vægt og den direkte kontakt med underlaget bidrager til højere fart.

Det kan som maratonløber være fristende at vælge en letvægtssko for at komme hurtigere i mål, men 42 km er mere end 35.000 hårde landinger, og her er der behov for solid stødabsorbering hele den lange vej. Den tid du sparer ved mindre vægt, kan du let sætte over styr på den sidste tredjedel når benene bliver for trætte af stødene fra den hårde asfalt.

Løbesko til mellem- og forfodsløbere

Nogle få løbere er forfodsløbere og bruger slet ikke hælen i løbeskoen. Er du forfodsløber, bør du løbe i sko med lav mellemsål, både under hæl og forfod. Skoen må ikke have hælspring, dvs. højere hæl end forfod, da det ikke stimulerer til forfodslanding.

Også løbere der dyrker Pose Run, Chi Run og andre teknikker hvor landingen ikke foregår på hælen, bør løbe i minimalistiske sko uden hælspring.

Fivefingers er en ultratynd sko der kun lige beskytter foden imod kulde og skarpe genstande. Tættere kommer man ikke på barfodsløb. Der er ingen stødabsorbering eller støtte i fivefingers, og den bør kun anvendes til veltrænede løbere uden stabilitetsproblemer.

---

3 typer løbesko

Normalt inddeles løbesko i tre typer:
Den neutrale løbesko er til løberen der lander på foden uden at hyperpronere. Langt de fleste løbere kan klare sig med en neutral sko.

Stabilitetsskoen er til løbere der pronerer lidt for meget. I stabilitetsskoen er der indbygget en mild grad af støtte.

Motion control-skoen er til den tunge løber der hyperpronerer kraftigt og derfor har behov for ekstra meget støtte.