Byen skal indbyde til bevægelse

Haraldsgade-kvarteret i København har fået et 800 meter langt ”bevægelsesstrøg” – håbet er at både børn, unge, voksne og gamle vil udnytte gaderummet og alle dets aktiviteter.

En skov af røde træpæle er skudt op ved gaden neden for de store boligblokke. De indbyder nærmest til leg, og det er præcis meningen, forklarer Birgitte Kortegaard, der er landskabsarkitekt og leder af det ”områdeløft” det københavnske kvarter er ved at gennemgå. 

Man kan roligt kalde kvarteret omkring Haraldsgade i København for broget. Temmelig slidt er det også. Man finder stadig enkelte industrier, men mange af de gamle fabrikker er nu blevet til uddannelsesinstitutioner. Desuden er her masser af boliger, de fleste i form af store etageejendomme.

Omkring 10.000 mennesker har adresse i det tæt befolkede område på kanten mellem Østerbro og Nørrebro, heraf ca. 2000 børn. Over 30 nationaliteter er repræsenteret, og mere end hver tredje indbygger har en anden baggrund end dansk.

Et områdeløft er en flere år lang indsats hvor lokale, kommunale og statslige kræfter går sammen for at skubbe en ny og positiv udvikling i gang.

Brede gader med plads til aktivitet

Et af målene er at skabe mere bevægelse i byrummet, og her har kvarterets brede gader vist sig at være en fordel. De var oprindeligt gjort brede af hensyn til industrien, men nu kan dele af gaderummet og friarealer op til gaden fint inddrages uden at genere trafikken, og en 800 meter lang strækning er ligefrem udnævnt til bydelens ”bevægelsesstrøg”. Den rummer nu en stribe farverige aktiviteter – lige fra gynger til gymnastikringe og boldbaner – og adskillige steder møder man røde fliser, f.eks. med en oplysning om at det kun tager 12 minutter
at cykle til stranden, eller at Fælledparken ligger lige om hjørnet.

 – Ideen er at du kommer ud af døren og får lyst til at følge bevægelsesstrøget, der forbinder Fælledparken med det der kaldes Superkilen, et andet rekreativt område, forklarer Birgitte Kortegaard.

Alt tyder på at indretningen af byrummet generelt har stor betydning for hvor meget vi bevæger os, og dermed også for hvor godt vi trives, både fysisk og socialt.

– Lidt er også godt når det kommer til bevægelse, så bare fem minutter mere er også godt, siger Birgitte Kortegaard.

Om det så er nogle af bænkene i området, er de indrettet så de fjedrer lidt, og dermed indbyder de til at man uden at tænke over det bevæger sig lidt, selv mens man sidder.

Mange af områdets beboere med indvandrerbaggrund kommer meget nødigt ud hvis det regner, men håbet er at de mange nye aktiviteter kan være med til at lokke dem ud, uanset vejret – ud i lyset, for det er ikke kun bevægelse der har en god, dokumenteret effekt på både helbred og humør. Det har dagslys også.

Også kurser i at cykle indgår i områdeløftet, for mange indvandrere har aldrig lært at cykle – men vil faktisk gerne.

Masser af ideer fra borgerne

Områdeløftet begyndte i 2007 og afsluttes i løbet af i år. Flere hundrede beboere er undervejs kommet med ideer, ligesom rigtig mange har deltaget i de grupper, der er blevet nedsat.

Da områdeløftet gik i gang blev en række beboere spurgt hvordan de til et middagsselskab ville beskrive det område de bor i. Svarene var ikke specielt opløftende, for tre temaer gik igen: Området ligger tæt på byen, det er hurtigt at komme herfra, og det er billigt at parkere.

Hvis de samme beboere om 10 år bliver spurgt ved et middagsselskab, håber Birgitte Kortegaard at svarene er nogle helt andre.

– Så håber jeg at folk siger de bor i et område hvor det er godt at bo, og et sted hvor hele verden kommer til dem, og hvor de har direkte adgang til nogle af Københavns bedste rekreative områder.

Når byen bevæger børn Virker det at indrette et område så det indbyder til mere bevægelse? Det håber forskere på Syddansk Universitet at finde ud af, og de har netop valgt at undersøge effekten af indsatsen i Haraldsgade-området. 500 skolebørn fra kvarteret har leveret masser af data til forskerne, for de deltager i et projekt forskerne kalder ”Når byen bevæger børn”. I en uge har de gået med et elastikbælte der dels indeholder en lille gps, dels et accelerometer – et instrument der registrerer alle lodrette bevægelser. Klatrer eller hopper et barn, vil accelerometeret registrere det, og netop de lodrette bevægelser har vist sig at være et godt mål for hvor meget vi bevæger os, forklarer Jens Troelsen, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.  Første del af undersøgelsen fandt sted i 2010, hvor forskerne efter en uge samlede bælterne ind og lagrede alle målingerne. De samme 500 børn skal her i foråret igen udstyres med bælter og gå med dem i en uge, så forskerne kan sammenligne og finde ud af om børnene faktisk udnytter de nye muligheder. Hidtil har den type undersøgelser været baseret på spørgeskemaer, men ifølge Jens Troelsen har vi en tendens til at pynte på svarene når vi f.eks. bliver spurgt om motion. De direkte målinger er derfor langt mere objektive.

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke