Mere motion, mindre røg, sundere mad… Tiden for nytårsforsætter rykker tæt på igen. Mange af os havde gode intentioner allerede sidste år – det lykkedes bare ikke. Gør det bedre denne gang:Læs om de tre elementer der skal til for at skabe nye vaner.

Vi vil det så gerne – ændre vaner og skifte livsstil til det bedre. Men gode intentioner er desværre ikke nok – det viser erfaringen kun alt for tydeligt.
Men måske har vi bare grebet det forkert an. Det mener blandt andet den amerikanske universitetsprofessor Steven Covey, som påpeger at vil man skabe en ny vane, skal der tre grundelementer til, nemlig motivation, relevans og viden. Er en af delene ikke til stede, vil projektet sandsynligvis ikke lykkes. Inden du starter livsomlægningen, er det derfor en god ide at søge svar på disse tre spørgsmål:

1. Hvad motiverer mig for at komme i gang?
2. Føler jeg at det er relevant for mig?
3. Har jeg den viden der skal til for at komme i gang?

Ønsket

Lad os tage et eksempel med Søren der gerne vil i bedre form og tabe sig 15-20 kg. Han er 49 år og far til to piger på 13 og 15 år. Han er investeringsrådgiver i en bank og har en travl hverdag. Han har tidligere været aktiv med badminton, men det er 10 år og mindst 15 kg siden. Søren har oplevet trykken for brystet, han får medicin for forhøjet blodtryk og har ind imellem smerter i ryg og knæ. Han har langsomt mistet glæden ved at være fysisk aktiv.
Lidt presset har han nu besluttet sig for at komme i gang. Slankekur og motion – det er det der skal til! ”Jeg starter på mandag”!
Søren har nu indtil på mandag til at finde ud af om motion og kostomlægning overhovedet vil hjælpe, og i så fald hvad han skal gøre for at få mest ud af sin indsats.

Relevansen

Søren behøver ikke researche længe for at konstatere at beslutningen er relevant for ham. Aktivitet og sund kost er uden sammenligning den mest potente medicin for og forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme. Kommer Søren i gang, vil det være den sikreste investering han nogen side har gjort. En investering der vil øge hans chancer for at se sine børn vokse op, opleve sine børnebørn, og leve en aktiv tredje alder med mindre risiko for livsstilssygdomme.
Og det er bare om at komme i gang. Søren har allerede tegn på at han er på gal vej. Det forhøjede blodtryk kan være første grad af åreforkalkning, og også ryg- og knæproblemerne kan være relateret til hans livsstil.

Viden motiverer

Søren bruger lørdagen på at surfe på nettet. Han læser en artikel der viser at 90 % af dem der har tabt sig under en slankekur, som minimum vejer det samme et år efter. Det er ikke gode odds for en investering når man nu elsker god mad! Senere læser han at hvis man samtidig motionerer, er statistikken langt bedre. Overordnet skal der kostændringer til for at tabe sig, men træning til for at holde vægttabet.
Mange artikler beskriver hvor farligt det er at være inaktivt: Der er dobbelt så stor risiko for at dø af en hjertesygdom hvis man i alderen 40 til 60 år er inaktiv. Puha, det er jo lige mig, tænker Søren og er glad for at han trods alt er stoppet med at ryge. Rygning giver nemlig næsten lige så stor en risiko. Søren læser også at det faktisk ikke er så farligt at være overvægtig, bare man ikke er inaktiv. Desværre går inaktivitet og overvægt som regel hånd i hånd.
Søren støder på en hjemmeside der beskriver hvor mange kalorier man forbrænder ved forskellige aktiviteter. Det er alligevel utroligt at man skal træne en hel time på cykel for at forbrænde en burger. Endda uden cola og pomfrites! Det er godt nok op ad bakke, tænker han mens han forbereder sin frokost. Efter frokosten går Søren og hans kone en tur på 45 minutter. Undervejs taler de lidt om det Søren nu er blevet klogere på. Han fortæller sin kone at selvom hun er flot og slank, er det lige så vigtigt for hende at komme i gang med noget motion. At være slank er nemlig ikke ensbetydende med at man er sund.

Masser af fordele

Nu er de første 200 Kcal i kassen, kan Søren se på en tabel da han vender tilbage til sin computer. Han laver et skema hvor han skriver det ind. Der er også plads til at notere hans vægt. Han bruger et par timer mere foran computeren – nu sammen med sin kone, som også er blevet interesseret. De finder en ny side der viser at der er belæg for at motionen blandt andet giver dig større fysisk og psykisk overskud, større selvværd, større produktion af kønshormon (sexlyst), færre gener fra bevægeapparatet, et længere liv uden sygdom, og ikke mindst overskud, så du ikke vil føle dig fed og færdig når du er 60 (og biologisk faktisk også vil være ung længere).
Søren er topmotiveret. ”Lad os gøre det sammen”, siger hans kone med et smil.

Fra beslutning til handling

De har motivationen, de synes det er relevant, nu mangler de bare en præcis viden om hvor og hvordan. Søren og hans kone kunne selv prøve at sætte sig ind i hvordan man træner effektivt og sikkert, og hvordan man mest hensigtsmæssigt taber sig. Men de er enige om at starte i et motionscenter hvor professionelle kan hjælpe dem til den indsigt.

Inden de vælger sted, er der forskellige ting de må overveje:

Beliggenhed: Der er større sandsynlighed for at få trænet hvis centret ligger tæt på hjem eller arbejde.

Udbud: Er der mulighed for både holdtræning og selvstændig træning, så træningen kan varieres.

Kvalitet: Er der fagligt kompetente personer (fysioterapeuter) tilknyttet der kan vejlede om den rigtige træning og hjælpe med at sætte overskuelige og realistiske mål. Er der fagligt kompetente personer (fx diætist) der kan vejlede om kost og livsstilsændringer.

Stemning: Passer musik, lydniveau, omgivelser, kundetype osv. til os.
Søren og hans kone besøger tre forskellige centre om søndagen. Om mandagen står de begge omklædt, klar til at komme i gang.

Om det lykkes denne gang?

Med den rigtige vejledning, realistiske mål, tålmodighed og en dybtfølt lyst til at ændre sit liv – ja, så er chancen for succes høj.