Det er forvirrende når det gør ondt andre steder end der hvor smerten udløses fra. Viden om triggerpunkter kan bruges til at afhjælpe smerter i led og muskler.

Arghh! Alle kender sandsynligvis til at have ’myoser’ og den besynderlige fornemmelse af at det føles både godt og skidt når nogen masserer eller bare rører det ømme sted. ’Myoser’ er et eller flere steder hvor muskulaturen er opspændt og øm når man trykker på den, måske kan det endda gøre decideret ondt. Skulderåget er et typisk område for den slags myoser.
Hvad ikke ret mange ved, er at der findes en særlig type myoser, som også giver smerter andre steder end der hvor de er lokaliseret. De kaldes for triggerpunkter.
Normalt giver det mening at lede der hvor det gør ondt, når fx en fysioterapeut skal finde den struktur som udløser en patients smerte. Men for triggerpunkter er det anderledes. Triggerpunkter er en særlig type myoser, som giver refereret smerte, hvilket vil sige at en smerte mærkes et andet sted end der hvor den stammer fra. I dette tilfælde vil smerten fornemmes et andet sted end der hvor triggerpunktet sidder.

Smerte kan groft sagt opdeles i tre typer: Den lokale smerte, som skyldes irritation af noget væv, hvor lokale smertenerver bliver aktiveret. Det er for eksempel bi-stikket eller fibersprængningen i baglåret, som gør ondt der hvor skaden eller irritationen i vævet er lokaliseret. Dernæst er der radikulære smerter, som skyldes irritation af nervevæv. Det kan være en nerve som er kommet i klemme fordi man har en discusprolaps i ryggen, så det gør ondt ned i benet, eller fordi man har fået et slag på albuen, så det snurrer og gør ondt ud i lillefingeren. Denne smerte følger nervens forløb, hvilket vil sige at det gør ondt der hvor nerven skal forsyne kroppen med følesans. Den sidste type smerte er den refererede smerte. En anerkendt forklaring på hvorfor smerten fra et triggerpunkt opleves et andet sted end der hvor den er placeret, er ”konvergensteorien”. Ifølge den teori vil smertenerverne fra forskellige organer og væv konvergere – altså smelte sammen – til én enkelt nervetråd, inden denne nerve løber ind i centralnervesystemet: rygmarven og hjernen. Når der så opstår et smertesignal fra én region, kan hjernen mistolke det og tro at det kommer fra den anden del af kroppen (hvis smertenerver er smeltet sammen med den første region).
Refereret smerte opleves typisk som lidt diffus og svær at lokalisere præcist, og som dyb og murrende. Det står i kontrast til den meget præcist lokaliserede lokale smerte, og den meget skærende/brændende nervesmerte.

Refereret smerte kan opstå i indre organer. For eksempel oplever mange kvinder at menstruationssmerter kan gøre ondt i lænden – det er refererede smerter fra livmoderen. Et andet eksempel er blodproppen i hjertet, som kan give refereret smerte til venstre arm. Også led kan give refererede smerter. For eksempel oplever ca. 10 % af alle med begyndende slidgigt i hoften at de har refererede smerter i knæet som eneste symptom. Og endelig kan triggerpunkter i muskler give refereret smerte. I det tilfælde vil smerten altid referere væk fra kroppens centrum, sjældent under knæ- eller albueniveau, og den refererede smerte vil aldrig krydse midtlinjen. Forskere har kortlagt triggerpunkter, og det viser sig at de som oftest er lokaliseret relativt ens hos mennesker, og at den refererede smerte også følger et mønster – det betyder at man ved hjælp af smerteangivelsen ved hvor man skal lede for at finde triggerpunktet. Og omvendt ved fysioterapeuten at hun har lokaliseret det rigtige triggerpunkt, når hun kan fremkalde patientens kendte smerte ved at trykke på det.

Der findes to typer triggerpunkter: det latente triggerpunkt og det aktive triggerpunkt. Det latente triggerpunkt giver ikke smerter til daglig, men musklen vil være påvirket, enten ved at have nedsat kraft eller ved at være lidt forkortet. Kun når man trykker på et latent triggerpunkt, kan man fremkalde en refereret smerte. Når man derimod oplever den refererede smerte spontant i løbet af dagen, enten konstant eller bare nogle gange, er der tale om et aktivt triggerpunkt.

Ligesom myoser kan triggerpunkter opstå når en muskel enten har fået en akut skade eller over længere tid er blevet overbelastet. Det er også velkendt at stress og følelsesmæssigt ubehag kan give anledning til triggerpunkter, fordi muskelspændingen i dele af kroppens muskulatur øges og derved overbelastes.

Fysioterapeuten vil, når hun har identificeret de relevante triggerpunkter, både behandle årsagen til deres opståen (typisk ud fra en snak med patienten om hvordan man kan reducere overbelastningen) og behandle direkte på triggerpunkterne med massage, udspænding og nogle gange akupunkturnåle direkte i triggerpunktet. En særlig massageteknik er ”inhiberingsgrebet”, hvor fysioterapeuten på en meget skånsom måde trykker på/udspænder triggerpunktet, indtil den refererede smerte lige kan anes, og derefter holder grebet indtil smerten aftager. Som regel oplever fysioterapeuten at musklen løsner sig imens. Denne inhibering er mindre smertefuld end klassisk massage og ofte meget effektiv når den gentages nogle gange.

Når man mærker på et triggerpunkt, føles det som en lille knude, og nogle gange kan man mærke en ”streng” på hver side af knuden i muskelfibrenes retning. Men først og fremmest finder du dem ved at de udløser en – sandsynligvis velkendt – smerte et andet sted end der hvor du trykker.
Hvis du finder triggerpunkter hos dig selv eller andre, kan du sagtens behandle dem selv: Start med at varme musklen lidt op med en varmedunk og/eller lidt overfladisk massage. Derefter kan du gradvist massere mere i dybden, eventuelt bare holde et jævnt tryk på triggerpunktet indtil smerten aftager – og gentage nogle gange. Gå kun TIL smertegrænsen, ikke OVER den – så er du sikker på ikke at gøre skade. Udspænding af den muskel hvor triggerpunktet sidder, kan også være godt. Hvis du oplever at smerten bliver værre efter behandlingen, bør du afbryde den, og søge læge.

Case: Hovedpine og svimmelhed forsvandt

En ung kvinde kommer ind på fysioterapiklinikken med kraftig hovedpine og svimmelhed. Hun er blevet undersøgt for neurologiske sygdomme hos en neurolog, som henviste hende til MR-scanning af hovedet. Alt var normalt. Fysioterapeuten undersøger hendes nakke og finder nedsat bevægelighed i de øverste nakkeled, og meget opspændt og øm muskulatur i ”nakkerosetten” (de dybe nakkemuskler som strækker sig fra første og anden nakkehvirvel og op på underkanten af kraniet). Bliver patienten trykket på disse muskler, oplever hun at hendes kendte hovedpine fremprovokeres, og at svimmelheden øges. Fysioterapeuten stiller diagnosen ”aktive triggerpunkter i nakkerosetten”, og behandlingen består af en særlig type blid massage som skal fjerne triggerpunkterne, kombineret med instruktion i udspændende øvelser for de samme muskler. Allerede efter første behandling har patienten det 50 % bedre, og efter tre behandlinger i løbet af 10 dage er hun symptomfri. En snak med patienten om hvad der kunne udløse smerten, fører til en indsigt hos hende om at hun skal arbejde mindre for ikke at blive så stresset.

Case: Troede det var diskusprolaps i nakken

En mand i 40’erne kommer ind på klinikken med diffuse smerter i nakken og i venstre arm, og en følelse af at have mistet kraft når han skal gribe om ting. Han er bekymret fordi symptomerne minder ham om den gang han havde en diskusprolaps i nakken, som trykkede på en nerve ned i armen (udstrålende smerter). Aktuelt er smerterne opstået efter en weekend hvor han har malet lofter derhjemme. Fysioterapeuten undersøger hans nakke og kan ikke finde tegn på nerveafklemning, men finder et aktivt triggerpunkt på bagsiden af hans skulderblad, i musklen infraspinatus, som ved tryk giver hans kendte refererede smerter. Allerede efter første behandling er patienten smertefri og har genvundet kraften i sit greb, og efter yderligere to behandlinger er det nu latente triggerpunkt også helt væk.

Tip: I lærebøger og på internettet kan man finde kort over triggerpunkternes lokalisation og deres typiske refererede smerte, fx på www.triggerpoints.net.

---

Prøv at trykke og strække hovedpinen væk – SÅDAN GØR DU!

Hvis du har spændingshovedpine, og du samtidigt føler dig spændt i den øverste del af nakken, kan det skyldes aktive triggerpunkter i de dybe nakkemuskler. Prøv at lægge dig på ryggen, og mærk efter med dine tommelfingre i musklerne højt i nakken, lige under kraniet. Hvis du kan fremkalde din hovedpine ved at trykke der, er der aktive triggerpunkter. Massér dem forsigtigt i ca. fem minutter. Derefter kan du udspænde musklerne med følgende øvelse: 1) Sid med ret ryg, 2) fold hænderne på baghovedet, 3) træk hagen ind (lav dobbelthager) så langt du kan, og 4) lad hovedet falde forover, og lad vægten af armene forstærke bevægelsen mens du holder hagen inde. Nu skulle du kunne mærke et stræk højt i nakken, lige under kraniet. Du kan nu enten holde dette stræk i 30-45 sekunder, eller arbejde dynamisk hvor du går langsomt ind i strækket og ud igen, 20 gange.

---

Hovedpine, nakkesmerter og svimmelhed forsvandt

Her på siden kan du læse to eksempler på hvordan triggerpunkt-massage fik langvarig hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter – og ikke mindst bekymringerne i den forbindelse – til at forsvinde.

Massér dit bindevæv

Spændingshovedpine

---

Kilder

• Travell, J.G. og Simons, D.G. : Myofascial pain and dysfunction. The triggerpoint manual. 1983, Wiliams and Wilkins, Baltimore USA.
• Linde, N: lærebog i massage. 3. Udgave. 2016. Munksgaard, København.