Tekst: Marianne Nørup, journalist

Foto: Shutterstock

Migræne – hvad kan jeg gøre?

Migræne rammer hver tiende af os og har gennem årtusinder invalideret mennesker i hele verden. Alligevel er det stadig ikke helt klart hvad sygdommen skyldes, og der er ingen kur for den. Vi har kigget nærmere på hvad man kan gøre ved smerterne, både med og uden medicin. Og noget tyder på at der endelig er ved at ske noget banebrydende inden for medicinen. 

Siden oldtiden har migræne plaget mennesker med sine tilbagevendende, insisterende og invaliderende hovedsmerter. Årsagen er stadig ikke klarlagt, og der findes ingen kur. Derfor er der et næsten umætteligt behov for tiltag og behandlinger der kan afhjælpe tilstanden, eller blot gøre den mere tålelig og mindre indgribende.

På Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital er behandlingen, en tværfaglig tilgang, hvor medicinering (og evt. afmedicinering) supplereres med en aktiv tilgang til sygdommen, hvor blandt andet fysisk aktivitet og andre livsstilsfaktorer vurderes og forsøges optimeret. Blandt andet undervises patienterne i sygdommens karakter, smertehåndtering, medicinpåvirkning, søvn, identificering – og mulig eliminering – af udløsende faktorer, træning og psykologiske faktorers betydning, fortæller Diana Schultz Knudsen, som er sygeplejerske på Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

Og det er tiltag som de har gode erfaringer med.

Ikke-medicinske tiltag

Men ud over livsstilsændringer og medicin, hvad kan man så gøre? Gode råd er der nok af – og det kan være en jungle at finde rundt i for patienterne.

– Stort set alle vores patienter har afprøvet et hav af alternativ behandling og gode råd. Vi kan desværre konstatere at meget af det ikke har effekt, og hvis det har, er det ofte kun kortvarigt. For eksempel har stort set alle vores patienter fået en daith piercing, som enten kun virkede kortvarigt eller slet ikke, siger Diana Schultz Knudsen, som er sygeplejerske på Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

Det betyder ikke at der ikke er tiltag man med fordel kan afprøve, og Hovedpineklinikken ønsker da også så vidt muligt at gøre brug af ikke-medicinsk behandling – men tilråder kun det der er evidens for.

– Kostmæssigt peger meget fx på at visse fødevarer kan være med til at trigge et migræneanfald. Vi plejer at råde til at man kan prøve at udelukke de ting man har mistanke om trigger. Hvis man får migræne hver gang man spiser chokolade, så skal man selvfølgelig ikke spise chokolade. Men udeluk én ting ad gangen, så du kan se hvad der virker eller ikke virker. Før også gerne dagbog, hvor det kan være lettere at se et mønster. Start med de fødevarer du selv mistænker, eller som er på de officielle lister over mulige migræne-triggere. Mange udelukker både mælk, gluten, sukker osv. – og det gør livet endnu mere besværligt, uden man nødvendigvis bliver meget klogere, tilråder sygeplejersken.

– Hvad angår kosttilskud er der endnu ikke evidens for noget, men vi ved at mange oplever en effekt af magnesium og riboflavin (vitamin B2), så derfor nævner vi dette for patienterne som en mulighed, fortæller hun, og tilføjer at også behandling med akupunktur og med biofeedback har vist effekt på antallet af hovedpinedage, omend der kun er en lille forskel sammenlignet med placebo (uvirksom behandling, red.).

Migræne og medicin

Førstevalget af medicin ved migræneanfald er et svagt smertestillende præparat (fx paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre), og, hvis det ikke hjælper, såkaldte triptaner. Tal med lægen om medicineringen.

Obs: Medicin-overforbrug kan i sig selv give hovedpine. Tager du meget medicin*, bør du derfor få en gennemgang hos lægen og få hjælp til at trappe ud, før der igangsættes andre tiltag.

* Simpel smertestillende medicin: max 15 dage om måneden, opioider og kombinationspræparater: max. 10 dage om måneden. Skal ses over en 3 måneders periode.

Ny medicin vækker begejstring

Der findes forebyggende medicinsk behandling, men de gængse muligheder er forbundet med betydelige bivirkninger.

– I øjeblikket er den helt store revolution behandling med de nye såkaldte CGRP-antagonister, som har dokumenteret effekt på kronisk og episodisk migræne. Men det er en meget dyr behandling, som i Danmark kun bruges ved kronisk migræne, og først når patienten uden held har afprøvet mindst to forebyggende medicinske præparater, fortæller Diana Schultz Knudsen.

– Vi har givet CGRP-behandlingen i over et år nu, og der er rigtig god effekt. Langt de fleste oplever en markant reduktion i antallet af migrænedage. Mange føler de har fået et nyt liv – at de kan passe deres arbejde, være sociale og ikke hele tiden være bange for at skulle sygemelde sig eller aflyse aftaler, fortsætter hun. Ganske sensationelt er der tilsyneladende stort set heller ingen bivirkninger ved behandlingen.

Behandlingen gives som injektion en gang om måneden, og patienten kommer til kontrol hver tredje måned. Dette – og succesen med behandlingen – har ført til at hovedpinecentret pga. manglende kapacitet har været nødsaget til at stoppe indtaget af nye patienter.

Botox

Hovedpinecentret anvender også botox – nervegiften som er kendt ifm. kosmetiske behandlinger – hvor kroniske migrænepatienter hver tredje måned behandles på 31 helt særlige punkter i nakke, hoved og ansigt. Behandlingen foretages på hovedpineklinikker med specialuddannet personale (og ikke på kosmetiske klinikker). Behandlingen blokerer smertesignalerne, og mange oplever reduktion af migrænedage, større overskud og mindre spændinger. Også her kræves det at der forinden, uden succes, er forsøgt med to medicinsk forebyggende præparater, hvis behandlingen skal gives i offentligt regi.

Læs mere om hovedpine i artiklen: Ondt i hovedet er mange ting