Tekst: Marianne Nørup, journalist

Foto: Shutterstock

Ondt i hovedet er mange ting

Det kan være ekstremt indgribende i ens liv at lide af svær, hyppig eller kronisk hovedpine. For at finde en løsning på vedvarende hovedpine er det afgørende at få afklaret hvilken type hovedpine man lider af – og at sætte ind fra mange vinkler.

Vi har alle ondt i hovedet ind imellem. Det er en uundgåelig del af at være menneske. Men nogle lider meget ofte af hovedpine, eller af meget langvarige eller voldsomme hovedpiner, og det er ikke blot et stort problem for den enkelte, men også for samfundsøkonomien og sammenhængskraften.

Der findes flere typer hovedpine. De mest almindelige er spændingshovedpine og migræne, som kaldes primære hovedpinesygdomme. Derudover er der de sekundære hovedpineformer, hvilket betyder at hovedpinen opstår sekundært til andre sygdomme eller tilstande, og her er medicinoverforbrugshovedpine og post-traumatisk hovedpine de hyppigst forekommende. For at kunne behandle og forebygge hovedpine er det essentielt at kunne skelne imellem de forskellige typer, og det er nødvendigt at være omhyggelig i udredningen hvis man vil opnå resultater, siger Ditte Ulrik Rosenberg, som er fysioterapeut på Smerte- og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

Hun anbefaler blandt andet at man fører hovedpinedagbog for at blive klogere på sin hovedpine og sit medicinforbrug.

– Der findes ikke sikre test til at diagnosticere de fleste typer hovedpine, og derfor er anamnesen altafgørende når vi undersøger patienterne, fortæller hun. Anamnese dækker over patientens egen redegørelse, og i den forsøger man at afdække faktorer som fx hvor og hvordan smerterne mærkes, hvor voldsomme de er, i hvilke situationer de typisk opstår, og ikke mindst hvad der kan lette henholdsvis forværre dem.

– Vi spørger også ind til om der evt. kan ligge en anden underliggende sygdom til grund for hovedpinen, tester nakkens bevægelighed, laver en neurologisk screening – og sender dem tilbage til egen læge hvis der er såkaldte ”røde flag”.

Livsstil en del af behandlingen

Når hovedpinen er udredt – og der kan vel at mærke være tale om en blanding af flere typer – kan man gå videre med behandlingstiltag. Her er det relevant at se nærmere på livsstilsfaktorer, for dårlig søvn, uregelmæssige og uhensigtsmæssige spisevaner, stress, rygning og alkohol kan alle spille en stor rolle ifm. hovedpine. Det samme gælder fysisk aktivitet:

– Forskningen har foreløbig kunnet påvise at superviseret (vejledt, red.) konditionstræning og styrketræning kan være gavnligt til at reducere spændingshovedpine og nakkesmerter, og have en forebyggende effekt på frekvensen af migræneanfald, siger Ditte Ulrik Rosenberg. Hun påpeger at tilrettelæggelse og dosering af fysisk træning kræver et godt kendskab til den specifikke hovedpineproblematik og til principperne for gradueret træning, da fysisk træning både kan udløse og lindre hovedpine.

Fysioterapeuten tilføjer at det også er påvist at akupunktur kan have en forebyggende effekt ved behandling af spændingshovedpine og migræne – også her kræver det at behandleren har uddannelse og faglig ekspertise inden for feltet.

Handleplaner giver håb

For dem der døjer med mange og/eller lange hovedpiner, kan det føles som om smerterne tager kontrollen fra en. Det kan være ekstremt frustrerende ikke at kunne handle på noget som er så indgribende i ens liv og livskvalitet.

– Jeg taler meget med mine patienter om netop deres handlemuligheder. Ser på hvilke faktorer der trigger hovedpinen, og hvordan de kan håndteres. For eksempel kan man finde frem til 2-3 ting man ønsker at opnå mere af trods sin hovedpine – fx motion, større overskud eller et mere socialt liv. Så snakker vi os frem til et realistisk udgangspunkt og sætter 1-3 mål ind i en ugeplan, alt efter hvad der er realistisk, siger Ditte Ulrik Rosenberg.

Batterierne skal oplades

En anden gennemgående sideeffekt ved at lide af gentagne og langvarige hovedpiner er den træthed det medfører.

– Her på Smerte- og hovedpineklinikken taler vi om batterimodellen: At man skal lære at lade batteriet op i løbet af dagen. Når man vågner om morgenen med hovedpine, er man måske på 80 pct. af sit ideelle energiniveau, og det skal holde hele dagen. Man er med andre ord allerede bagud fra morgenstunden, og det er man nødt til at tage højde for. Måske kan man fx godt tage med til fødselsdag, men skal kun blive en time. Det er det samlede energiforbrug i løbet af en dag man skal have blik for, siger fysioterapeuten.

Et væsentligt spørgsmål man skal stille sig selv, er derfor: Hvad kan og skal jeg drosle ned på? Og ikke mindst: Hvad skal jeg bruge min energi på? Hvilke ting er gode for mig?

De positive aktiviteter skal man skrue op for.

– Få sorteret i de aktiviteter du fylder dine dage med – så livet ikke kun er overlevelse, råder Ditte Ulrik Rosenberg, som nævner bedre soverytmer, regelmæssig og sund kost og mere/bedre motion som faktorer der kan trække op. Det samme kan samvær med dem man holder af, musik, hobbyaktiviteter, ophold i naturen – i princippet alt der gør dig glad.

Hjælp at hente

– En stor del af vores arbejde går ud på at dele vores viden om hovedpinesygdomme. Viden og refleksion kan rykke rigtig meget. Blandt andet er det så vigtigt at patienterne ikke bliver unødigt bange, for det betyder typisk at de bliver fanget i en ond spiral, hvor de bliver bange for at bevæge sig eller risikerer at trække sig fra både det sociale og det arbejdsmæssige. Hvis det er tilfældet, hjælper vi med en gradvis eksponering, hvor vi støtter patienten i trygt at vende tilbage til dagligdagen, siger Ditte Ulrik Rosenberg og understreger:

– Det er uhyre vigtigt at finde balancen mellem at acceptere at en kronisk hovedpinesygdom medfører begrænsninger, men samtidig ikke blive fastlåst i sin sygdomsopfattelse.

Hun fortæller at det lykkes at hjælpe tre ud af fire patienter på Smerte- og hovedpineklinikken i Aarhus til et højere funktionsniveau, og her er der vel at mærke tale om patienter med svær hovedpine. Klinikken er en af landets to hovedpinecentre, som begge er tværfaglige og kræver henvisning fra neurolog eller sygehus. Og ventelisten er lang.

– Men heldigvis er der meget man selv kan gøre hvis man lider af svær, kronisk eller langvarig hovedpine. Start med at få en grundig udredning gennem egen læge. Skriv hovedpinedagbog, bliv klogere på hvad der trigger, henholdsvis dæmper dine hovedpiner, og giv din livsstil et serviceeftersyn. Fysioterapeuter kan hjælpe dig med dette, og de kan sammen med dig finde frem til den rette balance mellem motion og træning på den ene side, og hvile og afspænding på den anden, opsummerer Ditte Ulrik Rosenberg.

Hovedpine-fakta

Hovedpinesygdomme er årsag til ca. 20 % af det samlede sygefravær i Danmark.

80 % af den voksne befolkning lider af spændingshovedpine, 10 % har aktiv migræne, 1 ud af 1000 (0,1 pct.) har klyngehovedpine, mens 2-3 % har en sekundær hovedpineform udløst af et medicinoverforbrug, nakkeproblemer, et traume eller underliggende sygdom.

Ofte er der overlap. Fx har op mod 70 % af migrænepatienter også spændingshovedpine og nakkesmerter.

Kilde: ”Fysioterapi til mennesker med hovedpine”, Danske Fysioterapeuter, 2020


Hovedpine og spændinger følges ofte ad

Hovedpine følges meget ofte af smerter og ømhed i muskler og led. Men bortset fra såkaldt nakkehovedpine, som er direkte forårsaget af en dysfunktion i nakkens led og muskler, er det faktisk uvist hvorvidt og hvordan udfordringer i bevægeapparatet (kroppens muskler, knogler, led mv.) og hovedpine hænger sammen:

– Egentlig er betegnelsen spændingshovedpine misvisende. I langt de fleste tilfælde ved vi nemlig ikke hvorfor en spændingshovedpine opstår. Mange af patienterne er spændte i nakke- og skuldermusklerne, ja, men du kan være spændt og ikke få hovedpine, og du kan have spændingshovedpine uden at være opspændt i musklerne, fortæller fysioterapeut Ditte Ulrik Rosenberg.

Motion og migræne kan være et paradoks!

Hårdt ramte migrænepatienter er pga. deres sygdom ofte ikke tilstrækkeligt fysisk aktive, og bør alene af hensyn til deres almene sundhed forsøge at øge deres aktivitetsniveau, siger fysioterapeut Ditte Ulrik Rosenberg.

Nyere videnskabelige studier har desuden vist at konditionstræning kan have god effekt på episodisk migræne. Jo højere intensitet, jo bedre, viser studierne. Dette er dog et paradoks, idet en del migrænepatienter netop oplever at motion med høj intensitet udløser migræneanfald. Er det tilfældet, må de i stedet vælge lavintens aktivitet, fx raske gåture.

– Et mønster vi ofte ser hos mennesker med mange migræneanfald, er det vi kalder boom and bust, hvor patienterne skiftevis har inaktive sygedage med migrænesmerter og træthed, og når så smerterne forsvinder, tager de ekstra fat, fordi de er bagud med arbejde, rengøring, indkøb, motion og social aktivitet, og føler de skal skynde sig at få det hele klaret inden de går ned med et nyt anfald. Det underbygger en ond spiral, påpeger hun.

For de migrænepatienter som er hårdtest ramt, og som har svært ved fysisk aktivitet, anbefales princippet graded activity, som står for en styret, gradvis øgning af aktivitet over en bestemt tidsperiode.

– Fysisk aktivitet er sundt og giver overskud. Men det kan desværre også være nødvendigt at acceptere at at man ikke kan det samme som før – og at tilpasse sit liv derefter, sammenfatter fysioterapeuten.

Migræne: Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd er der nok af – og det kan være en jungle af finde rundt i som migrænepatient.

Læs mere om tiltag som kost, kosttilskud, akupunktur, biofeedback og botox i denne artikel, hvor du også kan læse om den nye forebyggende CGRP-behandling, som er så stor en succes at den har skabt sundhedsøkonomiske udfordringer og en flaskehals i systemet.

Kilde: http://videnscenterforhovedpine.dk/wp-content/uploads/2020/02/Fysioterapeut-faglig-status-hovedpine-2020.pdf

Læs mere om migræne i artiklen: Migræne – hvad kan jeg gøre?