Bivirkninger og afhængighed kan være uheldige bagsider af smertestillende medicin. Heldigvis er der masser af muligheder for medicinfri smertebehandling, og det er ufarligt at afprøve dem, for de har ingen negative bivirkninger.

Medicin er kemiske stoffer, og uden medicinen ville vi aldrig have opnået den levestandard og levetid vi har i dag. Var det ikke for udbredelsen af bedøvelse og bekæmpelse af bakterier ville livet have set markant anderledes ud for de fleste af os i dag.

Det er også et faktum at det er langt nemmere at sluge en tablet end at ændre livsstil. Men som bekendt er der risici forbundet med medicinen, herunder afhængighed og diverse bivirkninger. Men nok så væsentligt: Der findes ingen effektiv medicinsk behandling til mange typer af smerter! Så der er mange grunde til at lede efter ikke-medicinsk smertebehandling.

Medicinsk eller ikke-medicinsk smertebehandling

Hvor medicin virker kemisk på mere eller mindre velkendte mekanismer i kroppen, så er mekanismerne bag ikke-medicinsk behandling langt mindre undersøgte. Sandsynligvis påvirker ikke-medicinsk smertebehandling de samme mekanismer som den medicinske, blot langt mindre specifikt og uden at tilføre nye stoffer til kroppen. Derfor kan ikke-medicinsk behandling ikke være lige så effektiv som medicinsk efter fx en operation, hvor kroppen er ekstra modtagelig over for flere stoffer. Omvendt kan medicinsk behandling være mindre effektiv (og give flere bivirkninger) end ikke-medicinsk behandling til en række tilstande hvor smerternes årsag er ukendte eller komplekse.

Det korte svar er altså: Medicinsk smertebehandling er mest effektiv til kortvarige/episodiske intense smerter, mens den ikke-medicinske behandling sandsynligvis vil give mere effekt (og færre bivirkninger) til længerevarende, komplekse smerter.

Hvordan kan jeg lindre smerte uden medicin?

Det er individuelt hvad der øger eller hæmmer smerter hos hver enkelt af os. Varme kan fx dæmpe smerterne hos nogle, men forøge dem hos andre.

Følgende tiltag kan du uden risiko prøve af, så du kan afgøre hvad netop din bedste strategi er når du har ondt.

Fysisk aktivitet og bevægelse

Dynamisk brug af musklerne virker som udgangspunkt smertelindrende, og ved akut smerte kan let bevægelse fx give smertelindring ifm. lændesmerter eller lign.

Fysisk træning og aktivitet anses i dag som universalværktøjet for at mennesker med smerter fx kan vende tilbage til de daglige funktioner i hverdagen. Fysisk aktivitet skal forstås bredt, og kan bl.a. involvere specifikke øvelser, gåture eller generel fitness – på land eller fx i varmtvandsbassin. Det er ikke kun smertelindring der er formålet – et vigtigt mål er opbygning af kroppen og vedligeholdelse af alle de vitale funktioner. Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi alle er moderat fysisk aktive i mindst 30 minutter dagligt, men det kan være svært for mennesker med smerter at finde aktiviteter som de kan lave uden at forværre smerterne. Det er hér din fysioterapeut kan være din personlige træner, så du kan lære at udvælge og dosere mængden af aktivitet, indtil du selv føler du kan kontrollere det.

Viden – patientuddannelse

Når det gælder langvarige smerter, peger forskning på at patientuddannelse er lige så effektivt som træning, kognitiv terapi og medicin. Sundhedsstyrelsen anbefaler patientuddannelse som primærbehandling (gerne i kombination med andre typer behandling som fx træning) til patienter med langvarige smerter i bevægeapparatet. Fordelen er at man lærer at forstå smerterne, og får dermed selv den nødvendige viden til fx at kunne bedømme om man er ’for aktiv’, eller om man ’bør bevæge sig selvom det gør ondt’. Patientuddannelse foregår enten individuelt hos lægen eller fysioterapeuten, eller som holdundervisning hos fysioterapeuten. Sidstnævnte har bl.a. den fordel at man kan høre hvad andre patienter oplever og tænker.

Manuel terapi

Manuel terapi omfatter alle behandlingsformer hvor behandleren/fysioterapeuten gør noget på dig (fx manipulation, ledmobilisering og udspænding). Videnskaben er meget uenig om hvor stor effekt manuel terapi reelt har på langvarige smerter, men der er bred enighed om at det kan være et godt supplement til fx patientuddannelse og fysisk træning. Sagt på en anden måde: Manuel behandling kan i sig selv ikke påvirke langvarige smerter, men mange mennesker vil opleve en kortvarig lindring. Denne lindring kan bruges til at undgå uhensigtsmæssige bevægelser og gøre det lettere at vende hurtigt tilbage til et normalt liv (med smerter).

Psykoterapi

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for terapier der involverer sprog, tanker og forståelse frem for fx bevægelser. Populært sagt, så er kroniske smerter svære at ændre på, men måden vi håndterer smerterne på, er under viljens kontrol. Mange kliniske psykologer behandler smerte med fx kognitiv adfærdsterapi (CBT) og acceptance and commitment therapy (ACT), og Sundhedsstyrelsen anbefaler begge typer af psykoterapi (sammen med patientuddannelse) på lige fod med patientuddannelse – og dermed over smertestillendende medicin – til mennesker med generaliserede smerter. De seneste år er flere fysioterapeuter begyndt at uddanne sig inden for CBT og/eller ACT, og de kombinerer som regel teknikkerne med bevægelse og træning.

Akupunktur og el-terapi

Akupunktur, el-terapi og en række andre terapiformer involverer apparater eller andet udstyr. Nogle behandlingsformer (fx akupunktur) forskes der fortsat i, mens andre (fx kortbølge og ultralyd) betragtes som virkningsløse over for smerter. Fælles for dem alle er at nogle patienter oplever forbedring, mens andre ingen effekt har. En god tommelfinger-regel er at denne type behandling ikke bør være den eneste behandling, og at du skal opleve en mærkbar og vedvarende effekt efter 3-5 behandlinger hvis du skal fortsætte med den.

Is og varme

Is, fx i form af en ispakning eller lign., virker hurtigt og kan være med til at bedøve smerten ved akutte smerter (som en ny-forstuvet fod eller et trælår), men nogle mærker også effekt på eksempelvis ømme lændemuskler. NB: Læg altid et klæde eller lign. mellem huden og isen, og brug ikke is ved karlidelser og lign.

Varme opleves afslappende for de fleste og kan ofte lindre smerter i fx nakken, ryggen eller andre store muskelgrupper. Varmen kan overføres til det smertende sted via fx en varmepakning, en varmepude eller et vand- eller paraffinbad. Hvis varmen øger smerterne, eller hvis dine smerter skyldes en sygdom, skal du kontakte en fysioterapeut eller din læge før du fortsætter.

Massage

Mange studier viser at massage er smertelindrende. Effekten er kortvarig, men ud over varme-effekten fra massagen kan berøringen, afspændingen og måske frigivelsen af smertelindrende stoffer i kroppen bidrage til smertelindring.

Afspænding, koncentration og vejrtrækningsøvelser

Vejrtrækningsøvelser, afspændings- og meditationsteknikker er aktive metoder til at håndtere sin smerte. Blandt de meste populære teknikker i tiden er mindfulness, der har dokumenteret effekt på bl.a. stress og nogle former for langvarige smerter. Se artiklen “Mindfulness – Bevidst nærvær er en medfødt evne”

Som det fremgår, er de mest effektive behandlingsformer sjældent dem der gives af fx en terapeut, men derimod dem der giver dig et værktøj til at håndtere smerterne selv.

Det er naturligvis ikke umiddelbart så nemt som at snuppe en pille, men evnen til selv at være i stand til at regulere smerter – og ikke mindst de begrænsninger, som smertene medfører – er den bedste vej til flest gode leveår, uanset hvad dine smerter skyldes. En ekstra bonus ved at anvende dig selv, frem for tabletter, til at behandle smerter, er at de behandlinger ingen bivirkninger har, og at de ikke kan overdoseres. Faktisk lader det til at essensen i at leve med smerterne er at patienten selv bliver ekspert på sine egne smerter.

Morten Høgh er fysioterapeut og smerteekspert, MSc PhD-fellow, specialist i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi. FysioDanmark Aarhus

Baggrundsartikel om smerter: Du kan lære at tackle smerterne