Hvad er energi – og hvordan får vi mere af det?

Tekst: Clara Edgar Jakobsen, journalistpraktikant

Foto: Søren Svendsen

Mange kender følelsen af at mangle energi. Det gør det svært at samle sig om sine opgaver og kan få selv simple ting til at virke uoverskuelige. Det gode spørgsmål er: Hvordan tanker vi energi og holder depoterne i plus?

Energi er et abstrakt begreb. Oprindeligt kommer ordet fra græsk og kan oversættes til ’i arbejde’. Heraf kan man udlede at energien kommer af en handling eller en aktivitet. Men så enkelt er det desværre ikke. Slet ikke når vi taler om den menneskelige energi. For mens de fleste sikkert kender følelsen af at mangle energi, er det nok de færreste der kan give et entydigt svar på hvordan man får mere af det. Der er nemlig mange faktorer der spiller ind på vores følelse af energi over- og underskud.

Man kan have for meget, for lidt og endda forkert energi, og det er komplekst hvad der er skyld i hvad. Vedvarende, uforklarlig træthed kan skyldes sygdom og bør tjekkes hos lægen. Men træthed og manglende energi i dagligdagen, som ikke skyldes sygdom, vil som oftest ikke skyldes én, men flere ting, og der kan derfor være behov for at se på flere aspekter af ens livsstil for at rette op på problemet. Heldigvis kan vi selv rykke ved mange af disse parametre. Blandt de væsentligste er motion, bevægelse og kost – det kan du læse om på side xx henholdsvis xxx. I denne artikel vil vi dykke ned i to andre områder som helt sikkert – men ikke udelukkende – spiller en væsentlig rolle, nemlig hvile/søvn og tankernes kraft.

Hvile er vigtigt

Søvn er en fra naturens side indlejret mekanisme der har til opgave at lade os op. De fleste kan sikkert genkende følelsen af at tvinge sig selv op efter en nat med for lidt søvn – og gå gennem dagen i en form for dvaletilstand. Den tilstand er en naturlig reaktion, for det er mens vi sover at dagens indtryk bliver bearbejdet, hjernen bliver renset, og der sker en række vækstprocesser som er afgørende for at kroppen fungerer.

Søvnproblemer

Men søvnen kommer svært for nogen. Cirka 10 procent af voksne danskere lider af svære søvnproblemer. I en undersøgelse fra Region Syddanmark i 2017, hvor mere end 40.000 borgere over 16 år deltog, angiver 11,5 procent at de har taget håndkøbs- eller receptpligtig medicin mod søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Dertil kommer gruppen med milde søvnproblemer, som har svært ved at falde i søvn en gang hver eller hver anden uge, og dem som får en time for lidt hver nat fordi der er for få timer i døgnet til dagens gøremål.

Mange komponenter skal spille sammen før vi kan få den gode søvn. Og desværre er der meget i den moderne verden der modarbejder disse komponenter. Støj fra vejen, larm i opgangen, pres fra arbejde, mails der tikker ind efter vi er gået i seng, lysforurening og skærme som påvirker vores evne til at falde i søvn.

Derfor er det vigtigt at man giver sig selv de bedste betingelser for at falde i søvn, og at man tør prioritere at sove.

Skærm dig af

Betingelserne ligger meget i omgivelserne, som skal være mørke, tempererede og rolige, forklarer Poul Jennum, professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

– Konstant trafikstøj er høj nok til at påvirke søvnen. Der er lavet store studier, som viser at mennesker som bor i områder med konstant baggrundsstøj, har flere søvnforstyrrelser og er mere stressede. Vi tror at vi vænner os til larmen, men det gør vi ikke, siger han.

Men det er ikke nok at skærme sig udefra. Man skal også skærme sig fra sine skærme. For smartphones, computere og iPads har alle negativ indflydelse på søvnen. Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, forklarer at de blå bølgelængder fra skærmene forstyrrer søvnen. Derfor er det en rigtig god ide at bruge night shift-funktionen om aftenen, fordi den filtrerer de uhensigtsmæssige bølger fra, ligesom det er en god ide at lægge alle devices fra sig i god tid inden man går i seng.

– Det er individuelt hvor meget det betyder at ligge med telefonen inden man sover, men nogle studier viser at det kan rykke døgnrytmen 20 minutter i døgnet, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Vi skal prioritere søvnen

Når omgivelserne og de forstyrrende elementer er elimineret, burde det være til at få sine syv – otte timer. Sådan går det desværre bare ikke altid. For man kan også blive sin egen værste fjende når det kommer til søvnen. Vi skal nemlig også prioritere at få sovet og at komme i ordentlig tid i seng, og her er det ikke kun tv og computerspil der holder os oppe:

– I dag kan meget arbejde udføres hjemmefra, og vi har frihed til at tilrettelægge arbejdstiden selv. Det betyder at det for nogen bliver svært at finde balancen mellem ambitioner og prioritering af søvn, siger Michael Danielsen, medejer af Wellbeing Institute og tidligere chefpsykolog ved Psykiatrifonden.

Man skal altså lære sig selv at det er okay at sove. Det gavner også jobbet, for i sidste ende betyder manglende søvn mindre energi dagen efter til at udføre det arbejde man brænder for.

LÆS OGSÅ: Bevægelse giver energi til kroppen – gode råd og konkrete øvelser


En god nats søvn – myter, fakta og gode råd 

Krop+fysik har stillet en række spørgsmål om søvn til en af Danmarks førende søvnforskere, Birgitte Rahbek Kornum, som er ph.d. i neurobiologi, tidligere forsker på Stanford University, USA, og på Rigshospitalet, og i dag lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvn og søvnsygdomme. Hun har udgivet bogen ”Forstå din søvn” på forlaget Gyldendal.

Hvad gør jeg hvis jeg har svært ved at falde i søvn?

Der er desværre ikke noget kort svar på dette spørgsmål. Søvnregulering er meget kompleks og påvirkes af mange faktorer både fysiske og psykiske. Hvis man ikke kan sove, må man først prøve at finde ud af hvorfor. Er det stress? Har man drukket kaffe efter kl. 17? Har man fået for lidt dagslys, eller for meget lys om aftenen?

Jeg har netop skrevet min bog fordi jeg ofte får dette spørgsmål og hver gang har lyst til at give et meget langt svar. Det korte svar er at man må se på sine vaner, og se om der er noget der kan ændres, så man får lettere ved at sove.

Kan jeg indhente ugens søvnunderskud i weekenden?

Det kommer an på hvor stort søvnunderskuddet er. Hvis man sover 2 timer for lidt 5 dage i træk, skal man have indhentet 10 tabte timer i weekenden. Det kan være svært.

Kan man sove på forskud?

Nej!

Er det en god idé at tage en middagslur (power nap)?

Det er individuelt om man har glæde af en middagslur. For nogle er det en god ide, for andre ikke.

Er det normalt at være træt midt/sidst på dagen?

Ja, det er en del af den normale søvnregulering at man blive mere og mere træt sidst på dagen.

Kan B-mennesker ændre sig til A-mennesker?

Ja, vores døgnrytme vil ofte ændre sig med alderen.

Sover jeg bedre på et glas vin eller en snaps?

Nej. Alkohol får en til at falde lettere i søvn, men selve søvnen bliver markant dårligere med alkohol i blodet.

Er sovepiller en god ide?

Nej, man skal kun tage sovepiller hvis det er absolut nødvendigt og lægen anbefaler det.  

Hvad gør jeg hvis jeg er kommet alt for sent i seng – sover længe og går tidligt i seng næste dag, eller holder min sædvanlige rytme?

Det er individuelt hvor stabil ens døgnrytme er. Især unge mennesker kan sagtens sove længe en dag uden at døgnrytmen påvirkes. Når man bliver ældre, kan døgnrytmen blive mere følsom, og så kan det være godt at holde en stabil rytme.

Hvor mange timer skal jeg gerne sove?

7-8 timer i døgnet. Hos nogle ældre mennesker falder søvnbehovet med op til en time, så man plejer at sige at når man er over 65 år gammel skal man sove 6-8 timer i døgnet.

Kan man træne sig op til at kunne klare sig med mindre søvn?

Nej!

Hvordan er de ideelle rammer for en god nats søvn?

Ideelt set skal man have slappet af i god tid inden man skal sove, så hjernen kan komme ned i gear. Når man så går i seng, skal sengen være behagelig, hverken for varm eller for kold. Luften i rummet må gerne være kølig, og så skal der være mørkt og stille.


Tænk dig frisk

Søvn, kost, motion, lys, ro… Mange faktorer er velkendte og logiske når det handler om at finde energi. Men forskning tyder på at vi også i høj grad også kan hente energi i os selv – populært sagt gennem at tænke os friske.

Tankens kraft er nemlig stor. Det ved vi eksempelvis fra placeboeffekten, som er den indvirkning der sker når mennesker oplever at få det bedre når de får uvirksom medicin, som de tror på virker. Hjernens evne til at tro på noget sætter med andre ord gang i reelle kropslige reaktioner, som gør at man oplever en lindring.

I mindre skala kender mange nok fra eget liv at man egentlig føler sig træt, uoplagt og flad, men fordi, man ved man skal præstere, siger man til sig selv at man kan, og mærker så hvordan energien faktisk strømmer ind over en.

Og det er slet ikke så mærkeligt. For tanker er ikke bare flyvske ideer uden kobling til resten af organismen. Tanker udløser kemiske signalstoffer, som kommunikerer med nervesystemet og styrer stort set alt i kroppen – lige fra oplevelsen af sult til følelsen af at være glad eller stresset. Studier har faktisk vist at tanker kan forbedre synet, ligesom tanker og forventninger kan få hormonniveauer til at stige, dæmpe immunologiske reaktioner og reducere såvel angst som følelsen af træthed.

Udnyt hjernens plasticitet

Når hver en tanke kan sætte gang i kemiske reaktioner i hjernen, er de også med til at forme den. Det sker på to måder. Den første er at forskellige tanker udløser forskellige hormoner og signalstoffer. Føler du dig eksempelvis stresset, påvirker det dine tanker, som så udløser stresshormonet kortisol. Føler du dig derimod taknemlig og glad, vil det udløse en helt anden type hormoner, glædeshormoner, som virker opkvikkende.

Den anden måde tanker former hjernen på, skyldes plasticitet (formbarhed, red.). Hvis man ser hjernen som en skov, hvor tanker danner stier mellem hinanden, så vil de tanker man tænker ofte, skabe tydelige stier, mens de sjældne tanker næsten ikke er til at se. Man kan dermed ved at ændre sine tanker skabe nye stier, som grundet plasticiteten vil blive store og tydelige, og derfor vil hjernen være mere tilbøjelig til at benytte sig af dem.

Du kan træne dine tanker

Og det er ikke kun hjernen der påvirkes. For som nævnt er tanker ikke flygtige ideer, de er derimod elektrokemiske handlinger i nervecellerne. Hver tanke linker til en følelse, som udløser specifikke proteiner, der finder vej til særlige fangarme i kroppens cellerne. Det interessante er at når en celle deler sig, vil den få flere fangarme for de proteiner som modercellen er blevet mest eksponeret for. Det betyder at hvis modercellen oftest har grebet proteiner udsendt som reaktion på vrede tanker, vil dattercellen være mere modtagelig for denne type proteiner. Ved at arbejde med sine tankemønstre, kan man dermed skabe kemiske reaktioner som virker opkvikkende, og forme kroppen til at være mere modtagelig for positivitet.


Kilder:

https://engineering.mit.edu/engage/ask-an-engineer/what-are-thoughts-made-of/

http://www.bbc.com/earth/story/20170215-the-strange-link-between-the-human-mind-and-quantum-physics

http://www.bbc.com/earth/story/20170215-the-strange-link-between-the-human-mind-and-quantum-physics

https://www.scientificamerican.com/article/the-science-of-healing-thoughts/

https://www.nationalgeographic.com/news/2018/03/why-the-brain-body-connection-is-more-important-than-we-think/

https://www.nature.com/articles/npp201081??utm_medium=affiliate&utm_source=commission_junction&utm_campaign=3_nsn6445_deeplink_PID8248019&utm_content=deeplink

https://www.scientificamerican.com/article/your-thoughts-can-release-abilities-beyond-normal-limits/

https://www.huffpost.com/entry/how-your-thoughts-change-your-brain-cells-and-genes_b_9516176?guce_referrer=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_sig=AQAAALtbbQMheil57dNG0FA4vn0rHMqUskt0bEg5ticg9IFBOzKpX3_zA3O_hhUw97WXuoqTCPwcvfjJq1-7nXPGW4fLsR-XJ9AtGOqMStz5t1hbK__sA14Tc4bySgRcFbBZY1NPGRAre8O9JyeZo8zDP0DLTNI4Rb1lQE19gtdFcj3r&guccounter=1

https://samvirke.dk/artikler/saadan-styrker-du-dit-immunforsvar