Tekst: Marianne Nørup, journalist

Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Godt videre efter covid-19

Selvom det er et ubetrådt område, er der hjælp at hente i behandlingen af senfølger efter covid-19.

På Neurocentret Aarhus Kommune sørger man nøje for at dokumentere forløbene hos de patienter der er i behandling for senfølger efter covid-19. For det er et helt nyt område terapeuterne skal betræde, og de er nødt til at prøve sig frem. Målet er at der med tiden dels kan udvikles et effektivt og velafprøvet behandlingstilbud, dels at blive klogere på hvem der er i risiko for at udvikle senfølger, dvs. helbredsproblemer måneder eller år efter sygdommens ophør.

Terapeuterne står dog ikke på bar bund, for de har mange tiltag i værktøjskassen fra deres erfaring med andre patientgrupper.

Vejrtrækningen er ændret

– Et helt centralt og gennemgående kendetegn hos senfølge-patienterne er deres udfordringer med at trække vejret, fortæller fysioterapeut Malene Brink fra Neurocentret. Hun oplever at patienterne har fået en paradoksal måde at trække vejret på.

– De bruger ikke den store vejrtrækningsmuskel – mellemgulvet – eller de bruger den alt for lidt. I stedet bruger de hjælpemuskler i skulder- og brystområdet. Det gør vi alle når vi har brug for ekstra kræfter til at trække vejret, og det er både naturligt og relevant når vi fx løber og bliver forpustede. Men hvis vi konstant bruger hjælpemusklerne til at trække vejret med, vil vi dels ikke få luft nok, og dels blive meget udtrættede i de pågældende muskler, forklarer fysioterapeuten.

Derfor har patienterne også ofte åndenød, hvilket kan udløse angst og bekymring. Som igen kan hæmme deres vejrtrækning.

– Men når vi laver øvelser for mellemgulvet, viser det sig at de faktisk godt kan trække vejret med mellemgulvet. Så en del af træningen går ud på at hjælpe patienterne til at ændre det vejrtrækningsmønster de har tilegnet sig under sygdommen, og at give dem tryghed ved såvel at trække vejret som at bevæge sig, siger Malene Brink, der fortæller at hun blandt andet tager udgangspunkt i traditionel lungefysioterapi og træningskonceptet FysioPilates.

Mangler overskud og overblik

Patienterne kan være sensitive over for lys og lyd, og mange har problemer med deres smags- og lugtesans.

– Noget vi også typisk ser hos senfølge-patienterne, er at de mangler energi og oplever en mental træthed der gør det svært at skabe overblik og struktur i hverdagen, ligesom de mister koncentrationsevnen, fortsætter Malene Brink. Derfor arbejder terapeuterne med såkaldt positiv energiforvaltning, fx at begrænse sanse-input, indlægge såkaldte hjernepauser i løbet af dagen og at planlægge arbejde eller studier, så opgavemængden er realistisk.

– Mange oplever desuden tunge, trætte muskler, hovedpine og smerter omkring øjnene. Derfor må vi brede fysioterapien ud, lige fra øjen- og nakkeøvelser og manuel behandling til opmærksomhed på kropsbevidsthed og kropsholdning, fysisk træning og bevidsthed om hvad der trætter henholdsvs giver energi. Det er næsten som at lære kroppen at kende på ny, forklarer Malene Brink.

I form igen

Endnu et fælles træk hos senfølge-patienterne er at de har nedsat muskelstyrke og udholdenhed, hvilket er helt naturlig efter et langt sygdomsforløb og med de nævnte symptomer. Det bidrager til trætheden i hverdagen, og derfor går en stor del af træningen ud på at få dem tilbage i form.

– Et almindeligt træningsprogram duer bare ikke til denne gruppe, for det kan øge deres stress-reaktion. For eksempel er det nødvendigt med såkaldte hjernepauser, hvor der er helt ro på – og omvendt handler det nogle gange om at hjælpe dem til at overvinde en mental blokering og angsten for ikke at kunne få luft nok. Det er altafgørende at vi lytter til dem, og at de føler tryghed – så de selv kan blive trygge ved det de gør, fortæller Malene Brink og fortsætter:

– Det positive er at vi helt klart mærker fremskridt hos patienterne. Det ved vi både fra tilbagemeldingerne fra deltagerne og fra de målinger og tests vi løbende gennemfører. Og det er en rigtig god fornemmelse at vide at vi – på trods af manglende viden på netop dette område – kan gøre meget for disse patienter, og med ro i sindet kan fortælle dem at de med al sandsynlighed får det bedre.

Læs om 25-årige Stine Weis’ genoptræning efter covid-19

Fysioterapeutens behandling indeholder typisk:

Vejrtræknings-terapi og -øvelser

Holdningskorrektion for at skabe bedre arbejdsbetingelser for mellemgulvet og fx nakken

Udspænding og afspænding

Modificeret konditions- og styrke/udholdenhedstræning

Manuel behandling, fx af opspændte muskler

Pepfløjte

Supervision, information, samtaler og løbende støtte, herunder:

Energiforvaltning – hjælp til struktur i hverdagen, pauser, for lidt/for meget intensitet, målsætninger mv.


Senfølger efter covid-19: Hvad ved vi?

Hvor mange?

Der er stadig meget begrænset viden om følger af COVID-19. En britisk befolkningsundersøgelse har anslået at

Mere end 3 ud af 4 er symptomfri efter 4 uger?

1 ud af 7 (14,5%) har symptomer i minimum 4 uger

1 ud af 20 (5%) har symptomer i 8 uger

1 ud af 45 (2,2%) har symptomer i 12 uger eller mere

Vigtigt: Ovenstående tal udelukkende baseret på dem der har haft covid-10 med symptomer.


Hvem?

Følgevirkninger kan forekomme i alle aldersgrupper, og uanset om man har haft et mildt, moderat eller alvorligt sygdomsforløb (meget peger dog på at risikoen øges svarende til hvor syg man har været).

Risikoen øges muligvis af bl.a. svag antistofreaktion, inflammatorisk eller anden form for øget immunrespons, dårlig kondition og psykologiske faktorer. Genetik???

Langt de fleste som oplever (sen)følger efter covid-19, forventes at komme sig spontant og uden sundhedsfaglig hjælp, omend langsomt for nogles vedkommende.

Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport: ‘Senfølger efter COVID-19: Anbefalinger til organisering og faglige indsatser’, 4. november 2020