Æggewrap med grønt

Tekst og foto fra ‘Boost din sundhed med ANTIINFLAMMATORISK KOST – 8 uger, der styrker dit helbred’

Disse ægwraps er lækre til morgenmad eller en hurtig frokost. Og så mætter de godt. De kan varieres i det uendelige. Du kan også bruge tomat, squash eller champignon, alt efter hvad du har i grøntsagsskuffen.

Denne morgenmad er meget proteinrig med både æg, kylling og edamamebønner.

2 personer

Det skal du bruge

• 4 æg

• 1⁄2 dl vand

• 1 bundt frisk spinat

• salt og peber

• olivenolie

Fyld

• spinatblade/salat/spidskål

• peberfrugt/tomat

• kylling

• edamamebønner

• persille

Sådan gør du

Pisk æg sammen med vand, spinatblade og lidt salt og peber. Steg evt. grøntsagerne på panden først, hvis der er brug for det (fx hvis der bruges squash eller champignon i stedet for spinat eller kål).

Derefter tilsættes olivenolie på panden, og halvdelen af æggemassen hældes på panden.

Når den er størknet, vendes æggepandekagen og steges færdig på den anden side.

Tag pandekagen/wrappen af panden og fyld den med grønt i tern og lidt kylling og bønner.

Drys med krydderurter til sidst.

Opskrifterne stammer fra ‘Boost din sundhed med ANTIINFLAMMATORISK KOST – 8 uger, der styrker dit helbred’ af ernærings­terapeut og cand.scient. i human­ biologi Pernille Kruse. Muusmann Forlag, 2019

Få 20% på bogen med koden “KF“, når du bestiller den på www.muusmann-forlag.dk. Koden gælder hele december 2021!

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.