Længes du efter friske hjemmedyrkede grønsager her i vinterperioden? Søger du alternativer til animalske proteiner? Så kan du kigge i retning af spirer. Deres grønne proteiner er nemme at optage for din krop – og spirer understøtter den sunde basebalance!
Spirer er helt unge planter, som kan dyrkes af 40 sorter af frø, bønner, linser, korn og kerner. Ideen med at spise spirer er at du får fuldt udbytte af alle vitaminer, mineraler og proteiner i de små planter.
Hvor du normalt opvarmer bønner, linser, korn og kerner – og i processen mister mange gavnlige stoffer – kan spirer nemlig spises helt rå. Som et ekstra plus udvikler spirer i løbet af væksten et højt niveau af gavnlige antioxidanter og enzymer. De indeholder også mange plantefibre, men ingen kolesterol.
Som al frisk grøn mad danner spirer desuden base i din krop ved fordøjelse. Det gør spirer til et rigtig godt alternativ til animalske proteiner, uanset om du træner lidt eller meget.
Måske kender du kun spirer fra supermarkedets hylder? I så fald får dine smagsløg en behagelig overraskelse når du kommer en håndfuld hjemmedyrkede mungbønnespirer i munden. Deres smag af friske ærter egner sig godt i grønne proteinsmoothies eller som sunde snacks.
Hvis du ønsker variation, kan du i stedet spire Adzukibønner, Grønne ærter, Sorte, Spættede eller Røde linser. Eller måske vil du have mere smag og farver? Så kan du glæde dig over at du kan spire over 30 sorter af frø, korn og kerner. Deres smag spænder fra mild salat til stærk radise, kraftig karry, let rødkål eller friske solsikkekerner. Så der er frit valg på alle hylder til både dips, smoothies, salater, sandwich, smørrebrød, ovn- eller gryderetter.
Det tager kun 2-4 dage at dyrke spirer af bønner, linser og ærter. De kan dyrkes året rundt i hjemmelavede spireglas eller små spirebeholdere af plast. Beholderne står på køkkenbordet, og spirerne har hverken brug for jord, gødning eller specielt lys. De skal bare skylles 2 gange med friskt vand fra hanen, og så klarer naturen resten. I skemaet på side XXX kan du finde en oversigt over spireegnede, proteinrige sorter.
Miriam Sasha Sommer er uddannet cand. mag i dansk, indehaver af Friske Spirer og forfatter til bogen Friske Spirer – en guide til spiring. Bogen er udgivet i trykt og digital form på dansk og engelsk.
Spirer i glasSådan dyrker du lækre spirer i hjemmelavet glas:
Du kan også anvende en spirebakke, som blandt andet kan købes i helsekostbutikker. |
SpiresorterDu kan bruge disse sorter af hele, økologiske bælgfrugter til spirer: Linser – Røde, Spættede, Grønne, Sorte Bønner – Adzuki, Mung, Urid/Urad Ærter – Grønne/Sukkerærter |
Mere om spirerVil du læse mere om hvorfor spirer er så næringsrige selvom de vokser uden jord og gødning? Så besøg den gratis portal om spirer, www.FriskeSpirer.dk. Der finder du svar på alt om spirer, frøoversigt, links til forhandlere, podcasts, videoer og gratis e-bog. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.