Nakkebesvær er, ligesom rygbesvær, helt almindeligt. De fleste af os har oplevet det. Ofte udvikler nakkebesværet sig gradvist over tid, uden der er nogen umiddelbar forklaring. Andre gange kommer nakkesmerterne mere pludseligt – mange har prøvet at få et akut hold i nakken efter en ”forkert” bevægelse eller efter at have ligget ”forkert” om natten. Nakkeproblemer kan endvidere kategoriseres som traumatiske, hvilket betyder at de er opstået i forbindelse med en ulykke som et trafikuheld, et slag eller lign. Det er primært den type nakkeskader denne artikel handler om.
En af de mest udbredte former for traumatiske nakkesmerter er whiplash. Whiplash er en akut hændelse, hvor nakken overbelastes og man efterfølgende kan opleve ømhed, smerter, bevægeindskrænkning og evt. hovedpine, svimmelhed og andre symptomer. Hvilke symptomer man vil opleve, hvor udtalte de er, og hvor længe de vil vare, er meget forskelligt fra person til person, og afhænger naturligvis af traumets omfang.
De fleste af os forbinder whiplash med den bevægelse der sker hvis man i sin bil bliver påkørt bagfra, og hvor hovedet bøjes kraftigt bagover og dernæst forover (whiplash betyder piskesmæld, og det er netop den bevægelse man forestiller sig der sker i nakken. I fagsprog bruges også udtrykket ’accelerations-decelerations-traume med energioverførsel til nakken’.) Andre typer overbelastninger kan dog også påvirke nakken og medføre whiplash-symptomer, fx sports-ulykker, hovedtraumer eller hovedspring på for lavt vand.
Ved whiplash og andre nakketraumer kan der opstå en overbelastning af nakkens ledforbindelser, muskler og evt. nerver, hvilket kan give symptomer efterfølgende. Ofte minder skaden om det der populært kaldes en forstuvning eller forstrækning af et eller flere led og muskler; derfor kaldes whiplash også for nakkens forstuvning. Der er sjældent tale om større skader såsom knoglebrud eller større påvirkninger af vitale kar eller rygmarven.
For år tilbage var begrebet whiplash behæftet med en del stigmatisering og fordomsfulde opfattelser af hvad whiplash egentlig er – om det overhovedet eksisterede. Til stor frustration for både patienter, pårørende og behandlere. Vores viden i dag underbygger at der er tale om et egentligt nakketraume med særlige fysiske kendetegn og efterfølgende symptomer. Stigmatiseringer og fordomme ser dermed ud til roligt at forsvinde.
Nogle vil få foretaget billeddiagnostik for at udelukke større skader. Hvis en MR- eller CT-scanning ikke ”viser noget”, kan især den skadesramte komme i tvivl om smerterne er ”ægte”. Men det er ganske normalt at man ikke kan se mindre skader på en scanning – og i det hele taget er det sjældent man kan se årsagen til ens smerter ved billeddiagnostik. Symptomerne efter whiplash kan stadig være ganske smertefulde og påvirke funktionen, også når der ikke er større skader til stede.
Symptomerne efter whiplash minder til dels om dem der kan ses ved ikke-traumatisk nakkebesvær. Der kan være indskrænket og smertefuld bevægelighed i en eller flere retninger, og muskelfunktionen vil ofte være påvirket. I nogle tilfælde ses også påvirkning og irritation af nakkens nerverødder, hvilket kan give symptomer ud i en eller begge arme. Hovedpine er også hyppigt. Omtrent halvdelen vil opleve svimmelhed i mild eller moderat grad efter ulykken, og blandt dem der har længerevarende symptomer, vil de fleste opleve svimmelhed.
Smerterne og den indskrænkede bevægelighed skyldes ofte irriterede og såkaldt sensitiverede (over-følsomme) led- og muskelkomplekser samt evt. nerveirritation. Svimmelheden kan i enkelte tilfælde skyldes at det indre øre er påvirket (det giver typisk en kraftigere svimmelhed), men som regel skyldes det sandsynligvis at påvirkningen har medført en ændret stillingssans i nakken, som gør at balancecentret har sværere ved at registrere positioner og bevægelser i nakken; og dermed afgiver nakken input der ikke er i harmoni med signalerne fra vores øvrige balance-sanser som syn og indre øre – og man kan opleve svimmelhed. En ændret stillingssans forekommer også efter skader og forstuvninger andre steder, fx i anklen.
Koncentrationsevne, korttidshukommelse og trætbarhed kan være påvirkede efter ulykken, især hvis ulykken også har medført hjernerystelse. Det kan fx være sket i mødet med airbag’en eller ved direkte slag mod hovedet. I andre tilfælde ser det ud til at den hurtige hovedbevægelse under whiplash’et i sig selv kan have givet en rystelse af hjernen; dette kaldes nogle gange for ”brain-lash”.
I den fysioterapeutiske undersøgelse vil der være fokus på at afdække hvilke funktioner og strukturer der er påvirkede, så du og din behandler sammen kan gennemgå mulighederne for et optimalt behandlings- og genoptræningsforløb. I undersøgelsen afklares symptomer og funktionsniveau (hvad kan du/kan du ikke?), og I bliver enige om et mål for forløbet. Nakken, nervernes følsomhed og funktion, muskelfunktioner og årsager til evt. hovedpine og svimmelhed bliver vurderet. Der lægges stor vægt på at forstå problemet, herunder hvordan du kan tilrettelægge din dagligdag bedst muligt. I drøfter også om der er brug for yderligere udredning hos andre specialister eller eksempelvis et samarbejde med en socialrådgiver, hvis din arbejdsfunktion er påvirket i større grad. Andre gange kan målrettet medicinering i en periode være hensigtsmæssig, fx hvis der er nervesmerter som ikke falder til ro. Er din hukommelse og koncentrationsevne påvirket, kan en supplerende vurdering hos en neuropsykolog være relevant.
Overordnet baseres behandlingen på en fælles forståelse af problemet og målsætningerne, og indsatsen bygger på dine til enhver tid aktuelle symptomer, og med udgangspunkt i dine dagligdags aktiviteter og ressourcer.
Som en del af behandlingen indgår målrettede øvelser der har til hensigt at lindre symptomerne, forbedre bevægeligheden og genoptræne de muskelfunktioner der er påvirkede. Ved svimmelhed der skyldes ændret stillingssans i nakken, inddrages øvelser for genoptræning af dette. Særligt i starten kan manuel behandling være aktuel, hvis det giver positiv effekt på symptomer og funktioner.
Mange vil opleve hurtigt at få det bedre, men nogle vil opleve symptomer også efter et år. Ikke alle bliver helt symptomfri. Et genoptræningsforløb kan typisk strække sig over 3-4 måneder.
Som efter mange andre skader handler det om at du skal afpasse dine daglige aktiviteter og gradvist vende tilbage til almindelige funktioner – i kombination med et målrettet behandlings- og genoptræningsforløb tilpasset netop dig.
Umiddelbart efter ulykken kan der være oplevelser af chok og flashbacks, hvilket er naturligt.
Her kan der være brug for psykolog- eller krisehjælp så du kan få bearbejdet ulykken. Men også senere i forløbet kan tanker og følelser omkring ”hvad der er galt” og hele din livssituation have indflydelse på din fremgang. Eksempelvis kan negative tanker eller frygt for at bevæge sig påvirke genoptræningsforløbet og nogle gange forstærke smerteoplevelsen, og det gør den langsigtede prognose dårligere. For at komme godt videre er det derfor vigtigt at du får grundige svar på alle dine spørgsmål, og masser af sober, faglig information og vejledning.
Behandling og genoptræning efter whiplash omfatter således både de fysiske, psykiske og sociale aspekter som måtte være påvirkede efter skaden.
En nakkestøtte burde i virkeligheden hedde en hovedstøtte. For den skal støtte hovedet, ikke nakken – og forhindre at hovedet kan kastes bagud.
8 ud af 10 indstiller nakkestøtten forkert. Alt for ofte sidder den for lavt og for langt tilbage.
Hvert år rammes 6.000 personer af piskesmæld. Mange af disse kunne være undgået hvis nakkestøtten var indstillet rigtigt.
Den bedste måde at undgå piskesmæld er at undgå påkørsler bagfra. Hold afstand til de andre i trafikken. Og vær opmærksom på trafikken bagved.
Kilde: Sikkertrafik.dk
Generelt ser der ikke ud til at være effekt af brug af halskrave efter whiplash. Umiddelbart efter ulykken kan man dog opleve at blive kørt på skadestuen med halskrave, men dette er primært fordi man endnu ikke tør udelukke større skader.
Efter ulykken handler det generelt om gradvist at genvinde normal funktion og naturlige bevægelser, og det gør man bedst uden krave.
Der er generelt enighed om følgende forenklede inddelinger:
0: Ingen klager og ingen objektive fund
I: Klager over smerter, stivhed eller ømhed af nakken, ingen objektive fund.
II: Nakkeklager og muskuloskeletale kliniske fund.
III: Nakkeklager og neurologiske kliniske fund.
IV: Nakkeklager og fund af frakturer og/eller dislokationer.
Dertil er det god praksis at inddrage vurdering af evt. påvirkning af kognition (hukommelse, koncentrationsevne, trætbarhed) og evt. påvirkning af centralnervesystemet, da det kan have mindre eller større indflydelse på fremgangen. Ligeledes bør det vurderes om bidfunktion er påvirket.
Læs mere om alment nakkebesvær, hold i nakken og få flere nakkeøvelser
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.