Ondt i nakken

Tekst: Marianne Nørup, journalist

Foto: Shutterstock

Et stillesiddende liv og psykiske udfordringer som stress er blandt de hyppigste årsager til at mange danskere får ondt i nakken. Her kan du blive klogere på hvordan du kan forebygge og kurere nakkesmerter.

De fleste af os vil på et tidspunkt opleve at få smerter i nakken. I løbet af et år vil mellem tre og fem voksne danskere ud af 10 få ondt i nakken, og nakkesmerter er en af de hyppigste årsager til sygefravær herhjemme. Det er med andre ord helt almindeligt – og i de allerfleste tilfælde er det også fuldstændig ufarligt. Smerterne kan være milde og kortvarige, men også indgribende og langvarige.

Dertil kommer at nakkesmerter ofte har en sammenhæng med andre gener, fx rygsmerter, hovedpine og skuldersmerter.

Årsag ukendt

Langt de fleste tilfælde af nakkesmerter går under kategorien uspecifikke. Det betyder at man ikke præcist kan angive årsagen til smerterne, der kan stamme fra muskler, disci, led, sener eller andet væv, sandsynligvis ofte en kombination af flere strukturer.

Det interessante er at det faktisk ikke betyder så meget at eksperterne ikke konkret kan pege på hvad der er galt – faktisk går man mere og mere væk fra at jagte en specifik diagnose, for ‘kuren’ er som udgangspunkt den samme, uanset om det er det ene eller andet der gør ondt. Det fortæller fysioterapeut Jesper Holm, som er klinisk ekspert og underviser på den muskuloskeletale videreuddannelse for fysioterapeuter.

– Det er dog vigtigt at identificere eller, som oftest, udelukke at der ligger alvorligere diagnoser bag smerterne. Det kan lægen eller fysioterapeuten vurdere ved at stille specifikke spørgsmål til hvordan smerterne ‘opfører’ sig, og til helbredet mere generelt, tilføjer han.

Slid er helt normalt

De uspecifikke smerter fra nakkens strukturer kan skyldes overbelastning og slid, men det er vigtigt at pointere at slid er helt normalt. På røntgen- og scanningsbilleder af raske mennesker uden smerter kan man ofte se tydeligt slid på knogler og strukturer, uden de har eller vil få symptomer.

– Vi er i stigende grad gået over til at se mere helhedsorienteret og ikke mindst individuelt på situationen. Vi mennesker opfatter smerter forskelligt, vi har hver vores baggrund og vilkår, og vores livsstil spiller i høj grad ind på hvordan kroppen fungerer. Desuden hænger nakken jo uløseligt fast på resten af kroppen og har især tæt forbindelse til ryg, skuldre, arme og hovedet. Derfor er vi nødt til at se på nakken i en større sammenhæng, fortæller Jesper Holm.

For lidt og for meget

Det der udløser smerter i nakken, er som regel for lidt eller for meget, siger Jesper Holm og uddyber:

– Blandt dem der har nakkesmerter, er der en overvægt af mennesker som er fysisk inaktive – altså i gruppen ’for lidt’. Og så er der dem der laver ’for meget’, forstået sådan at de overbelaster kroppen. Ikke nødvendigvis fordi de arbejder for tungt, men fordi de arbejder lang tid i samme position.

– Vi ser faktisk oftere nakkesmerter hos tandlægen end hos mureren. Og meget ofte er nakkesmerter relateret til stillesiddende arbejde, især hvis man er meget bundet af faste opgaver som fx telefon- eller skærmarbejde og derfor ikke så let kan flytte på sig. Variation er nøgleordet, fortæller fysioterapeuten.

Nakkesmerter hænger altså ofte sammen med arbejdssituationen, hvorimod de i mindre grad udløses af idræt. Det betyder dog ikke at det er ligegyldigt hvad man laver når man har fri – tværtimod – for det er afgørende at leve et fysisk aktivt liv.

Fakta om nakkesmerter

  • Nakkesmerter forekommer hos 30-50 % af den voksne befolkning i løbet af et år og er i langt de fleste tilfælde helt ufarlige.
  • Flere kvinder end mænd angiver at have nakkesmerter.
  • Nakkesmerter er hyppigst i aldersgruppen 45-64 år.
  • Erhvervsaktive personer med nakkesmerter har årligt 4,5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive uden nakkesmerter.
  • Hvert år koster nakkesmerter os knap 3.000 mio. kr. på grund af tabt produktion og udgifter til behandling.
  • En række arbejdsrelaterede faktorer, såsom stor arbejdsbyrde (mængde), stillesiddende arbejde, arbejdsstilling og gentagne bevægelser, øger risikoen for nakkesmerter. Den vigtigste disponerende faktor er psykiske forhold, herunder stress, men også fx angst og depression.

Kilder: Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2015. Sundhed.dk.

Hold i nakken

En kendt udgave af nakkesmerter er hold i nakken. Hvad der egentlig sker ved et hold i nakken, ved man ikke. Men, som Jesper Holm siger, er det nærmere et symptom end et syndrom.

– Det er en tilstand hvor nervesystemet er i alarmtilstand. Det opstår typisk hvis man har ligget eller stået forkert eller har trænet for meget, og det er en kraftig smertetilstand i musklerne, som populært sagt ‘kammer over’. I langt de fleste tilfælde er ikke noget der sidder skævt eller er i stykker – det er helt ufarligt. Når en fysioterapeut eller kiropraktor akut kan hjælpe ved at – i folkemunde – ‘sætte leddet på plads’, dækker det over en manuel mobilisering af vævet, hvilket kan skabe en midlertidig smertelindring. Det samme kan opnås med øvelser og let træning og bevægelse, fortæller han.

Hold dig aktiv

Generelt gælder det for såvel hold i nakken som andre såkaldt uspecifikke nakkesmerter at det handler om at holde sig så meget i gang som muligt. Allerbedst passe sit arbejde og sin dagligdag, eventuelt med midlertidige tilpasninger. Dertil kan man forsøge at finde den form for smertelindring der virker bedst. Her må man prøve sig frem. For mange vil en ispose eller lignende kunne dæmpe smerterne, for nogle en varmepude eller smertestillende cremer. Bevægelse virker smertelindrende i sig selv, og behandling og vejledt træning kan hjælpe på såvel smerterne som tilstanden.

5 gode råd til nakkesmerter

  1. Vær opmærksom i din dagligdag: Hvad trigger dine smerter? Kan du ændre på dette?
  2. Skab variation, så du fx ikke sidder eller står i samme stilling længe ad gangen
  3. Sørg for en fysisk aktiv hverdag, både på jobbet og i fritiden, og dyrk motion. Har du smerter, kan det anbefales at få hjælp af din fysioterapeut til at udarbejde et individuelt træningsprogram til dig.
  4. Har du smerter, så afprøv hvad der kan lindre dem. Bevægelse og øvelser, is, varme, massage, manuel behandling etc.
  5. Giv din livsstil et eftersyn. Især fysisk inaktivitet og rygning er skidt for din nakke.

Træning hjælper

Trænings- og behandlingsforløbet hos fysioterapeuten bygger på et samarbejde mellem klienten og behandleren, fortæller Jesper Holm. Det er vigtigt at afklare forventninger og opstille mål.

Der findes ikke én konkret løsning – hver person vil have forskellige træningsbehov alt efter baggrund, behov og ressourcer.

Det handler ikke nødvendigvis om at blive stærkere. Flere typer træning har vist sig at være effektivt til at forebygge og afhjælpe nakkesmerter, så det handler igen om en individuel vurdering og tilgang. Jesper Holm anbefaler at man, hvis man har nakkesmerter, får udarbejdet et specifikt træningsprogram for overkrop, nakke og arme hos sin fysioterapeut.

En aktiv tilgang

– Det er en yderst vigtig pointe at en aktiv tilgang virker! Vær opmærksom på hvad der trigger dine smerter, og vær ikke mindst opmærksom på dine arbejdsvaner.

Skab variation og sørg for at bevæge dig så ofte som muligt, lyder rådene fra Jesper Holm, både når det gælder om at forebygge og om at afhjælpe nakkesmerter.

Også ergonomien kan have indflydelse på dine nakkesmerter. Det kan både handle om stol, bord, computer og mus. Hvis man ikke kan være fleksibel i sin arbejdsstilling og opgaver, får man nemlig lettere smerter, siger fysioterapeuten, og det er en stor fordel selv at kunne styre sin arbejdsrytme.

Og endelig er livsstilen ikke til at komme udenom. Den spiller ind på smerter i bevægeapparatet, herunder også nakken. Især rygning og fysisk aktivitet har betydning, pointerer Jesper Holm, og anbefaler at man, hvis nakkesmerterne kommer igen og igen, får hjælp af en fysioterapeut til at få et overblik over de faktorer der kan spille ind på smerterne.

Specifikke nakkesmerter

Kun i få tilfælde af nakkesmerter er der tale om alvorligere tilstande. Det kan eksempelvis være skader efter traumer, smerter på grund af åreforkalkning i de store arterier der forsyner hjernen, rodtryk (herunder prolaps) eller brud.

Opsøg læge eller fysioterapeut hvis du er bekymret, eller dine symptomer ændrer sig til det værre.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.