Storrumskontorer er løsningen på moderne virksomheders udfordring med at skabe videndeling blandt medarbejderne, mener nogle. De store rum giver bedre faglige og sociale relationer mellem medarbejderne – og dermed større arbejdsglæde og bedre kvalitet. Og så kan de være en økonomisk og pladsbesparende måde at bygge kontorer på.
For andre er storrumskontorer af det onde: Personer som arbejder i åbne kontorlandskaber, får ikke ro – og er dermed både mindre tilfredse og mindre effektive. Man er bange for at forstyrre hinanden, og man kan føle sig overvåget. Folk klager over støj, dårligt indeklima, forstyrrelser og manglende privatliv, lyder det.
Umiddelbart er det mest den negative tilgang der gør sig gældende. En opsamlende videnskabelig analyse fra 2005 fastslår fx at storrumskontorer reducerer privatliv og jobtilfredshed, og at meget tyder på at de store rum faktisk forværrer relationerne mellem de ansatte. Og en dansk undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet af 2.300 kontoransatte i 22 forskelligartede kontorbygninger viser at ansatte i kontorlandskaber har væsentligt flere problemer med indeklima, støj, koncentration, træthed og hovedpine end ansatte i traditionelle kontorer. Jo større kontorer, jo større problemer. Og trods hypotesen om det modsatte oplever de ansatte i traditionelle kontormiljøer, ifølge undersøgelsen, lige så stor indflydelse, social støtte og feedback som de ansatte i kontorlandskaber.
Storrum stiller nye krav til indeklima
Når en masse elektronisk udstyr og mange mennesker er samlet i ét rum, er det en stor udfordring at sikre et godt indeklima. Ikke mindst fordi moderne kontorbygninger er godt isolerede – og derfor meget tætte – og ofte har store vinduespartier. Høje temperaturer, træk eller et larmende ventilationsanlæg er blot nogle af de udfordringer man kan møde.
Færre vinduer mod syd og automatiseret naturlig ventilation er blandt de råd du kan finde på Indeklimaportalen.dk, hvor du kan læse mere om emnet – og bl.a. finde gode eksempler på velfungerende storrumskontorer.
Meningerne er som sagt delte, men der er enighed om at man med succes kan gøre en indsats for at mindske generne ved storrumskontorer. Blandt andet har COWI og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et treårigt projekt haft fokus på storrumskontorer. Formålet var at undersøge effekten af forskellige forebyggende indsatser mod generende støj og forstyrrelser.
Tre virksomheder, som alle har valgt åbne kontorer for at understøtte videndeling og nye arbejdsformer, medvirkede i projektet, som satte ind på tre områder. Og det viste sig at den ene indsats, ”Organisering og adfærd”, havde dokumenteret effekt! Her drøftede medarbejdere og ledelse i fællesskab hvilke principper der skulle gælde for indretningen i netop deres storrumskontor, hvorefter de udarbejdede og implementerede nogle leveregler som passede til netop dem. Efterfølgende oplevede medarbejderne mindre generende støj, færre forstyrrelser og mindre koncentrationsbesvær.
Projektet undersøgte også virkningen af forskellige akustiske tiltag, men her var de tre arbejdspladser i forvejen så langt fremme at små tiltag som bedre headsets og støjskærme ikke viste nogen markant forbedring. Heller ikke på det tredje måleområde, der handlede om medarbejdernes holdning til deres arbejde, kunne forskerne se signifikante ændringer.
AKUSTIK
En af de helt store udfordringer i storrumskontorer er støjniveauet. Lydene fra de mange mennesker og funktioner forstærkes af at mange moderne kontorbygninger har højt til loftet og er konstrueret af hårde materialer, fx med gipsvægge og -lofter. Men også her kan der sættes ind:
Projektet kortlagde flere interessante erfaringer. Blandt andet:
Arbejdets art har betydning:
Det er mange eksempler på at medarbejdere føler sig forstyrrede i storrumskontorerne, og mange mener at deres arbejde ikke er egnet til at blive udført i storrumskontor – eksempelvis fordi de arbejder detaljeret med opgaver som deres kolleger alligevel ikke kan give input til.
Projektet viste da også at medarbejdere med forholdsvis stort behov for koncentration og mindre behov for videndeling bliver mere forstyrrede i storrumskontoret end deres kolleger. Omvendt er der færrest klager over forstyrrelser fra de medarbejdere der har størst behov for at videndele og mindst behov for koncentration.
Det arbejde der udføres, bør således tages i betragtning når en arbejdsplads beslutter om den skal indføre storrumskontorer, og hvordan disse skal indrettes. Med andre ord bør kontorlandskaber oprettes med en hensigtsmæssig begrundelse, og ikke kun fordi det
er billigt.
Gode intentioner løber ud i sandet:
Selv de virksomheder der har været meget fokuserede på at skabe gode arbejdsvilkår da de etablerede deres storrumskontorer, slækker på kravene med tiden. Blandt andet inddrages mødelokaler til kontorer, og ad-hoc-mødelokaler til planlagte møder. Virksomhederne må derfor fortløbende have fokus på trivsel i storrumskontorerne.
Individuelle hensyn:
Selvom mange medarbejdere er glade for storrumskontorerne, er der enkelte der virkelig mistrives. Ofte er ledelsen henholdende med at tillade individuelle hensyn, blandt andet fordi man er bekymret for at ”alle” medarbejdere pludselig ønsker særlige forhold.
Men undersøgelsen viser at kollegerne faktisk udtrykker ønske om at kunne gøre noget for at højne trivselen for de få der decideret mistrives.
Støj eller forstyrrelse:
Projektet viser at det kan anbefales at tale om støj frem for forstyrrelse i sit storrumskontor. Der er nemlig en tendens til at det er nemmere at se løsninger og være handlingsorienteret når man bruger begrebet forstyrrelser.
Fem særlige forhold har betydning:
Projektet har identificeret fem dimensioner der har særlig betydning for arbejdsmiljøet i storrumskontorer:
De fem dimensioner kan med fordel indgå i virksomhedens APV (arbejdspladsvurdering), og på den måde kortlægge forholdene i de enkelte kontorer. Et spørgeskema der dækker de fem forhold, kan ses i pjecen ”Storrumsguiden”, www.arbejdsmiljoweb.dk.
Der kan gøres noget:
Det nytter at gøre en indsats!
Sådan får I storkontoret til at lykkes
Hvis projekt storrum skal lykkes, er det nødvendigt at lokalets brugere og interessenter får vendt en række emner i fællesskab. Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at begrænse de negative konsekvenser.
Læs mere i pjecen ”Storrumsguiden”, www.arbejdsmiljoweb.dk
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.