Restitution er afgørende for at kunne præstere, ikke blot fysisk, men i høj grad også mentalt. Vi mennesker er nemlig ikke skabt til at være i konstant aktivitet, så det slider og går ud over evnen til at præstere og levere kvalitet. Vi har brug for at skifte mellem aktivitet og hvile, og det er derfor vigtigt indimellem at holde en pause, tage et pusterum eller gøre noget andet. Hvile og variation giver energi. Det kaldes restitution.
Vores hjerner udsættes i nutidens moderne arbejdsliv for et bombardement af informationer, som gør at hjernens kapacitet hurtigt bliver opbrugt, har psykologen Henrik Tingleff udtalt. Hvis hjernen ikke får mulighed for at holde pauser, kan det resultere i at vi træffer kortsigtede, irrationelle og uhensigtsmæssige beslutninger. Mennesker har et ubevidst såkaldt ’autonomt nervesystem’. Det består af to dele: En ’speeder’, som automatisk går i gang når vi har brug for at være aktive – og en ’bremse’, som sørger for restitution og fordøjelse. Kroppens ’speeder’ får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket og pulsen til at stige. Det gør os parate til at kunne præstere fysisk eller mentalt. Omvendt slår hjertet langsommere, og blodtryk og puls falder, når kroppens ’bremse’ tager over. Så bliver det muligt for os at finde ro og hvile. I løbet af et døgn har kroppen brug for én lang periode hvor speederen er helt sluppet, og søvnen tager over. Herudover har vi brug for flere kortere perioder, hvor vi slipper speederen, så krop og sind får lidt ro.
Kroppen restituerer ikke kun når vi sover eller er helt i ro. Det gør den også når vi stopper op og gør noget andet, eller når vi sætter tempoet ned og måske lukker øjnene og trækker vejret dybt.
Psykologen Rikke Papsøe har defineret en pause som ”et mellemrum eller et stop, hvor man holder op med at gøre det man var i gang med, og gør noget andet i en periode”.
Det er forskelligt hvor mange, hvor lange og hvilken slags pauser vi har brug for.
Det afhænger af hvad vi arbejder med, og hvem vi er. Skal vi arbejde hurtigt eller anstrenge os meget i vores arbejde, har vi brug for at slappe af eller lave noget mindre krævende. Sidder vi meget stille, har vi brug for at bevæge os. Skal vi forholde os til mange mennesker i vores arbejde, har vi måske brug for at være lidt alene; er vi derimod ofte alene om opgaverne, har vi brug for tid sammen med kolleger. Restitution er meget mere end pauser – det handler om variation, mulighed for fagligt samspil og fysiske eller mentale pusterum.
For at skabe en sund pausekultur på arbejdspladsen er det afgørende at tale sammen om at ’her holder vi pauser’. Dialogen om behovet – og mulighederne – for at holde pauser og pusterum er vigtig for at alle på arbejdspladsen kan understøtte den sunde pausekultur. Det er desuden vigtigt at tilrettelægge arbejdet så der bliver mulighed for variation, hvile og samvær.
Teknologi er med til at ændre grænserne mellem arbejde, pauser og fritid, blandt andet fordi teknologien gør det muligt for os at være tilgængelige for arbejdspladsen i fritiden. Hvor meget og hvordan man er tilgængelig, afhænger af arbejdets karakter, men i høj grad også af kulturen på arbejdspladsen, herunder hvilke aftaler man har om tilgængelighed. Omvendt gør teknologien det også muligt at være tilgængelig for sin familie og sit fritidsliv i arbejdstiden. Mobiltelefon, forældreintra, sociale medier mv. kan både friste og skabe en forventning om at man altid er til at få fat på.
Hvis vi i vores pauser tjekker mails eller går på Facebook eller Instagram, får vi nok fysisk ro, men hjernen hviler ikke.
Den er tværtimod på overarbejde.
Læge Imran Rashid har tidligere beskrevet det han kalder ’digital forurening’ som noget der skaber en evig konkurrence mellem at bruge sin tid på det man burde bruge tiden på, og det man også kunne bruge den på. Ifølge Imran Rashid har denne konkurrence stor betydning for at være produktiv på sit arbejde og for reelt at være nærværende over for de mennesker man har ansvaret for at hjælpe.
Det er lige så vigtigt at få hvilet og opladt batterierne i fritiden som det er i arbejdstiden. Hvis vi har arbejdet med hjem, eller har for mange andre gøremål eller ting i hovedet, får vi måske ikke hvilet og sovet tilstrækkeligt. Så risikerer vi både at belaste os selv og at møde flade på arbejde. Det kan give bagslag i det lange løb.
Uanset om du er hjemme eller på job, kan en øget bevidsthed om behovet for pauser og restitution føre til nye rutiner, til fordel for både dig selv og din arbejdsgiver.
Mere viden: På www.etsundtarbejdsliv.dk/pauser findes materiale om restitution og pauser, som BFA Velfærd og Offentlig administration har udviklet sammen med og til arbejdspladser.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.