Tekst: Kristine Buske, journalist

Foto: Shutterstock

Storrumskontorer påvirker arbejdsglæden – MEN DER ER HJÆLP AT HENTE

Efter corona-pausen er vi tilbage på storrumskontorerne. Ideen med de åbne miljøer er at styrke samarbejde og vidensdeling. Men er det virkeligheden? Forskning peger nærmere på mindre arbejdsglæde, dårligere samarbejdsevne og stress. Vi har kigget nærmere på effekterne af storrumskontorer, og hvad der kan gøres ved de negative sider af de åbne kontorlandskaber.

Telefoner der ringer. Tastaturer der klikker. Kollegaer der diskuterer opgaver. Fødder der går frem og tilbage mellem mødelokaler og kaffemaskiner. Storrumskontorer byder på mange forstyrrelser i løbet af en arbejdsdag. Alligevel er det virkeligheden for masser af arbejdspladser i dag. Og det er ikke uden konsekvenser.

Kigger man på den samlede forskning i Danmark og internationalt, som har undersøgt arbejdsmiljøet på storrumskontorer, er der ikke mange positive resultater at hente.

På et storrumskontor:
• Har du sværere ved at koncentrere dig
• Laver du flere fejl
• Har du flere sygedage
• Samarbejder du dårligere
• Din trivsel bliver forringet
• Du bliver mere træt

En australsk undersøgelse fra 2009 konkluderer endda at 90 procent af forskningen på området viser negative resultater.

Hævede skuldre og besværet vejrtrækning

En af dem der arbejder med arbejdsmiljø på storrumskontorer, er fysioterapeut og seniorkonsulent hos arbejdsmiljøcentret Human House, HK, Tine Brodersen. Hun har særligt fokus på ergonomi og trivsel og rådgiver virksomheder om blandt andet indretning og udvikling af storrumskontorer.

– Trives du ikke på et storrumskontor, kan du få fysisk ondt. Når vi bliver irriterede over andres forstyrrelser og generet af hårde deadlines så vi ikke kan passe vores arbejde ordentligt, så løfter vi skuldrene, trækker ikke vejret ordentligt og får ikke ilt nok til hjernen. Det går ud over kroppen – og det kan give sygemeldinger, siger hun til hk.dk.

Hun peger desuden på at en lang række studier viser at trivsel øger bundlinjen på en arbejdsplads, og mener derfor ikke at økonomi er et ledelsesmæssigt argument for at bevare storrumskontorene.

Fysisk og mental pladsmangel

Jakob Lintrup er ligesom Tine Brodersen fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent hos Human House. Han oplever også forskellige udfordringer hos arbejdspladser med storrumskontorer.

– Larm og forstyrrelser giver et vist stressniveau. Ergonomisk kan der være udfordringer med pladsen, så det begrænser mulighederne i arbejdsstillinger. Men det giver også en følelse af at være klemt, hvilket er en stressfaktor, og man er måske også bange for at forstyrre sine kollegaer, så man begrænser sig selv.

Han mener dog at der ikke kun er negative konsekvenser ved storrumskontorer.

– Det kan give fordele i det sociale liv på kontoret. Man får en bedre føling med hinanden både privat og fagligt, og på den måde kan det styrke sammenholdet, fortæller han.

Lad medarbejderne tage ejerskab

Jakob Lintrup fortæller at der er flere ting man som arbejdsplads kan gøre for at forbedre forholdene i de åbne kontorer.

– Der skal være plads og mulighed for at skifte mellem det åbne miljø og lukkede rum eller områder. Det er vigtigt at skabe forhold for de medarbejdere der har brug for mere arbejdsro. Derfor bør man som arbejdsplads skabe en kultur hvor man inviterer medarbejderne ind til at sætte nogle regelsæt og imødekomme de udfordringer der kan opstå. På den måde får medarbejderne ejerskab over forholdene, og det er vigtigt hvis de skal trives i det åbne miljø. Men husk hele tiden at holde kulturen ved lige og at inddrage nye medarbejdere, anbefaler Jakob Lintrup, der også mener at man som medarbejder selv kan gøre nogle ting:

– Gennemgå dine arbejdsopgaver, så du kan time at du trækker dig ind i et rum eller arbejder hjemme når du har opgaver der kræver mere ro og koncentration. Det er vigtigt at du bidrager til kulturen, så du både italesætter dine egne behov, men også er lydhør over for andre.

NYESTE STUDIER OM STORRUMSKONTORER
Jo flere man er samlet på et kontor, jo sværere er det at samarbejde med sine kollegaer og finde arbejdsglæde. Det viser et dansk studie af storrumskontorer fra 2019. Hovedforfatteren bag studiet, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse, Tobias Otterbring, mener at årsagen kan skyldes de mange forstyrrelser og støj der er til stede på et storrumskontor, samtidig med at de fortrolige samtaler går tabt.

I et andet nyt studie, fra Cambridge University fra 2021, blev deltagerne placeret i et simuleret storrumskontor, hvor de skulle læse korrektur omgivet af lyde fra mennesker der talte, gik, printede dokumenter, telefoner der ringede og tastelyde fra tastaturer, mens de fik målt fysisk reaktion undervejs. Selvom deltagerne kun sad i det simulerede miljø otte minutter ad gangen, viste de tegn på fysiologisk stress, og deres humør blev forringet med 25 procent.

Kilder: bss.au.dk, videnskab.dk

SÅDAN KAN I FORBEDRE STORRUMSKONTORET

Sæt medarbejdere sammen, som i forvejen samarbejder og har arbejdsmønstre der minder om hinanden.

Indret kontoret så der er mulighed for at skifte til andre rum i løbet af dagen.

Giv mulighed for at slukke for støjen – fx med lydtætte hørebøffer, støjisolerende vægge eller ’telefonbokse’.

Skab en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til at medarbejdernes vej til koncentration er forskellig.

Inviter medarbejderne til en dialog om kultur og regelsæt for de åbne kontormiljøer.