Kan ikke slippe af med seneskade i baglår og balle

Af: Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

Jeg er 42 år og i god form – løber en del og træner fitness. For halvandet år siden mærkede jeg efter en løbetur en smerte dybt i ballen, og det gjorde ondt at strække haserne ud. Jeg måtte holde løbepause i flere måneder, men kom så stille og roligt i gang igen. Problemet er bare at jeg bliver ved med at mærke smerten – ikke i hverdagen (med mindre jeg har trænet meget), men hvis jeg løber lidt længere eller hurtigere end ellers, og det skal siges at jeg endnu ikke er tilbage på at løbe som jeg gjorde inden skaden. Smerten kommer ofte først efter løbeturen, og det er meget frustrerende, for jeg ved derfor aldrig hvornår jeg overskrider min grænse. Jeg har gået til fysioterapeut over det sidste halve år, som har sat mig til at træne tung styrketræning af baglåret/haserne – dem er jeg bomstærk i nu, men det har intet ændret.

Hilsen Mille


Hej Mille!

Med de symptomer du beskriver, lyder som om at det er hasemuskelsenen der er blevet overbelastet i overgangen mellem den store fælles sene, som dannes af tre hasemuskler, og så det sted hvor fællessenen hæfter på sædeknoglen (dybt inde under ballemusklen). Det er med andre ord en sene-overbelastning, hvilket er en meget almindelig skade, men også en der kan være frustrerende svær at komme af med.

Styrketræning af hasemuskulaturen er som udgangspunkt en god ide, men ofte bliver der fokuseret for ensidigt på at træne hasemusklerne over knæet og ikke over hoften, som er der hvor musklen har en vigtig funktion i forbindelse med landing og afsæt under eksempelvis løb. Styrketræningen bør også rette sig imod de omkringliggende muskler, der også hjælper med at generere kraft omkring hoften i forbindelse med afsæt og landing. Det drejer sig især om gluteal-muskulaturen (ballemusklerne), både den store ballemuskel (glut. max), men også den sidestabiliserende gluteal-muskulatur (glut. med.). Desuden bør fokus rettes mod lårets indadførere (adduktor-musklerne), især den muskel der hedder adduktor magnus, som er en vigtig hoftemuskel der både kan generere og absorbere meget kraft i forbindelse med løb.

Typiske øvelser der rammer disse muskelgrupper, er frivægtsøvelser såsom dødløft og såkaldte ’god-morgen-øvelser’ med en vægt som er tilpas tung til at den kan løftes ca. 12-15 gange (begge er styrkeøvelser der kræver god teknik, så sørg for at teknikken er i orden). Disse øvelser kan efterhånden suppleres med samme bevægelser, men udført på ét i stedet for to ben. Her er fokus på belastning og vægt mindre vigtig, i stedet fokuseres der på god balance og stabilitet under udførelsen. Træningsprogrammet følges typisk i 12-16 uger, og er der ikke fremgang i løbet af de første 6-8 uger, skal man overveje at få supplerende behandling. Den kan med fordel bestå af såkaldt shockwave, og i nogle tilfælde kan man også vælge at få lagt en steroid-injektion, men i begge tilfælde er det vigtigt at træningen fortsætter både før og efter behandlingen, da begge disse behandlingsformer i nogle tilfælde kan afhjælpe symptomerne, men de styrker ikke muskler og sener.

Til at hjælpe med at styre progressionen i træningen kan det være en fordel at kontakte en idrætsfysioterapeut, som kan instruere i de rigtige øvelser og teknik, og følge op på om der er relevant fremgang.

Seneskader kan være både langvarige og komplekse, og det er vigtigt med en bredspektret tilgang.

Venlig hilsen Kristian

Du kan læse fysioterapeuternes artikler om såvel sene-overbelastnings-skader som chokbølge-terapi her på siden.

Chokbølgeterapi: Få et chok – og bliv rask!

Sene-overbelastningsskader – frustrerende, lumske og langvarige