Besat af træning – når passionen for træning går amok

Af: Mia Beck Lichtenstein, psykolog og forskningsleder i Psykiatrien i Region Syddanmark. Lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Foto: Scanpix/Iris

Det er en udfordring for danskernes sundhed at mange motionerer for lidt. Men kan det også være usundt at træne for meget? Og hvad gør du hvis du er fanget i træningsfælden, hvor nok aldrig er nok?

Dine tanker kredser om træning døgnet rundt, og selvom du indimellem overvejer at skære lidt ned på løbeturene, bliver det aldrig til noget. Du har altid en god grund til at lige netop i dag har du ekstra meget brug for din træning, så det med at skære ned må vente til en anden dag.

Træningsafhængighed er kendetegnet ved en overdreven træningsadfærd, hvor du hele tiden søger det næste træningskick. På trods af smerter og skader pakker du sportstasken og snører skoene for at løbe eller løfte og trække i redskaber der kan gøre dig endnu mere trimmet, slank, markeret eller udholdende.

Ofte oplever du at din familie og dine venner er frustrerede over at de kommer i anden række. Igen og igen. Men hvis du vælger at være sammen med dem, tænker du mest på hvornår du kan indhente den tabte træning, hvilket gør at du har svært ved at være til stede og hygge dig.

For at undgå alt for mange konflikter overvejer du at skære ned på din nattesøvn. Den brokker sig nemlig ikke. Så hvis du står tidligere op, kan du både nå træning, arbejde, familie og venner og endnu mere træning. Smart.

Selvom din træning føles som et frirum og et sted hvor du er i kontrol, kan du også mærke at det stresser dig. For der må ikke gå noget galt i løbet af dagen, du må ikke blive forsinket – for så kan du ikke nå dit træningsprogram. Og når du ikke din træning, bliver du rastløs, urolig og irritabel. Du føler at du mister dyrebar tid, mister din form eller mister dine muskler. Hvis du ikke kan træne, føles det som at miste dig selv.

Hvorfor ændre træningsmønster?

Det spørgsmål stiller en person med træningsafhængighed sig selv. Hvorfor dog? Du har jo styr på det. Og motion er sundt. Så ingen skal tvivle på om det er begyndt at kamme over.

Men i baghovedet sidder en nagende fornemmelse af at din elskede træning har ændret sig fra passion til besættelse. Er det egentlig dig der styrer træningen, eller den der styrer dig?

Du har konstant ømhed og smerter i muskler og led, og du frygter en alvorlig skade der kan sætte en stopper for dit træningsmønster. Alligevel fortsætter du.

Din søvn er blevet mere urolig, og du føler dig ofte træt. Trætheden skræmmer dig, og du forsøger at træne den væk. Småforkølelser trækker ud fordi dit immunsystem er belastet.

Selvom træningen kan gøre dig glad, mærker du også at den gør dig trist og låst. Gradvist har du mistet følingen med forskellen på lyst og tvang. Du begynder at savne din frihed og din mulighed for at vælge træning til og fra. Træning er blevet til ”skal træne” i stedet for ”vil gerne træne”.

Nuancerne i dit liv er forsvundet. Alt er bygget op om træning. Det gør dit liv enkelt, men også kedeligt. Du savner hyggen med vennerne og nærværet fra familien.

Hvordan kan du finde en sund træningsbalance?

Din erkendelse af at du bliver nødt til at ændre dit forhold til træning, er det første vigtige skridt, hvis du skal have succes med at slippe træningsbesættelsen. Du behøver ikke at være 100 % parat og villig til at reducere træningen. Det er nemlig helt normalt at din motivation svinger. Det kaldes ambivalens, og det betyder at du nogle dage har lyst til at give den endnu mere gas med træning, mens du andre dage higer efter at få hvile, fred og ro.

Hvis du overvejer at ændre træningsmønster, kan du gå på opdagelse i hvad der øger din træningstrang, og hvad der reducerer den. Kan stress, tristhed eller ensomhed øge træningen? Flygter du fra problemer gennem timelange cykelture? Er hård fysisk træning det eneste der kan give dig identitet, selvtillid og tryghed?

Som at tage afsked med en god ven

Du skal ikke sætte dig et mål om at stoppe med at træne. For træning er sundt og godt. Også for dig. Så du skal sætte dig et realistisk mål om hvordan din træning skal se ud om en måned, om to måneder, om det halvt år. Det kan eksempelvis være at du vil reducere dine ugentlige 30 timers træning til 20 timer.

Hvad vil du vinde ved at søge en sundere træningsbalance? Frihed? Et rigere liv? Hvad vil du miste? Mange med træningsafhængighed oplever at de skal tage afsked med en ”god ven”, som har hjulpet dem i en svær periode i deres liv.

Derfor er det vigtigt at du er nysgerrig på hvad du kan sætte i stedet for træningen. En god bog? Smuk musik? En gå-tur i en skov? Et langt varmt bad? En lækker middag? En tur i biografen med en god ven? Gå på opdagelse i dig selv og vær overbærende med dig selv hvis du synes, at opgaven er svær.

Trænings-misbrug

Det er vanskeligt at ændre et afsporet træningsmønster fordi du har oplevet det som virksomt. Tilmed taler vi konstant om at danskerne træner for lidt, og den statistik har du faktisk brudt. Formentlig har du oplevet at få ros og anerkendelse for din træningsdisciplin og for din veltrænede krop. Det gør det endnu mere vanskeligt at nå til den erkendelse at træning også kan blive usundt.

Men træningsafhængighed er en afhængighed af din egen aktivitet, som man også ser hos mennesker der spiller deres økonomi i ruiner, shopper amok eller arbejder sig til kronisk stress. Det skal tages alvorligt at et træningsmisbrug kan ødelægge kroppen, helbredet og livskvaliteten. Og du og dine pårørende skal vide at det godt kan lade sig gøre at finde en balance, hvor du kan bevare træningens positive gevinster og samtidig undgå de skadelige konsekvenser.

Det kan være en lang sej kamp, og tålmodighed er en vigtig dyd. Men holder du ud, og får du støtte i dit netværk eller hos en professionel behandler, kan du lande et sted som er så meget rarere, sjovere, friere og sundere end i træningsbesættelsens begrænsende klør.


Mia Beck Lichtenstein er psykolog og forskningsleder i Psykiatrien i Region Syddanmark, og lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Vil du vide mere om træningsafhængighed?

Mia Beck Lichtenstein har på baggrund af sin forskning og erfaringer med behandling af træningsafhængighed skrevet to bøger, udgivet på Dansk Psykologisk Forlag: ”Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed” og ”Find træningsbalancen – mellem sundhed og smerte”.


Træningsafhængighed eller overtræning?

Selvom nogle symptomer er ens, er træningsafhængighed og overtræning ikke det samme. Men en af følgerne af træningsafhængighed kan være overtræning.

Ved overtræning er det typisk målet om at opnå et resultat der gør at man ikke formår at finde balancen mellem træningsbelastning og restitution – og derfor overbelastes kroppen.

Ved træningsafhængighed opstår ubalancen mellem træning og tilpas restitution typisk fordi man bevidst eller ubevidst vil opnå den umiddelbare effekt af træningen, fx i form af anerkendelse, energi, overskud og glæde. Social isolation er desuden sjældent en et resultat af overtræning, men almindeligt i forbindelse med træningsafhængighed.

Kilde: Fysioterapeut Finn Kaczmarek


Er du træningsafhængig? Test dig selv!

Beregn din samlede score:________________________________________

En score på 24-30 tyder på, at du er afhængig af træning på en måde, der kan skade dig


Læs også artiklen: “For meget af det gode: Sabina kørte derudaf i 6 gear uden stop”

Klinikker i nærheden af dig