Kaffekanden står på bordet og mælken i en lille kande. 89-årige Jørgen rækker en bøtte lakridser frem og tilbyder et stykke, inden han viser rundt i hjemmet i Aarhus V, hvor han har boet gennem 55 år. Der er langt flere rum end Jørgen har brug for; en lang gang, hjørner og kroge, og en snørklet trappe fører ned til en mørk kælder med et værksted, som stadig bliver brugt en gang i mellem. Selvom huset ikke lyder egnet til en mand i hans alder, så vil Jørgen ikke herfra. Det er hans hjem. Hans liv.
Derfor gav det god mening for ham at blive en del af det pilotprojekt, som fysioterapeut Anders Krause Sørensen fra Fysioterapien Aaboulevarden 70 har igangsat, og som handler om at forebygge faldepisoder i hjemmet. For her er selvstændighed nøgleordet, og for Jørgen betyder det alt.
– Jeg vil gerne være så frisk som muligt, og klare mig selv så længe jeg kan, siger Jørgen.
I pilotprojektet med faldforebyggelse besøger Anders Krause Sørensen en gruppe ældre mennesker i deres eget hjem. Først ved et eller to screeningsbesøg, hvor han gennemgår hjemmet og ser om der er elementer i indretningen der kan øge risikoen for at falde – så som tæpper og møbler som står i vejen. Han kigger også på hvordan den enkelte bevæger sig rundt derhjemme, og om der kunne være behov for hjælperedskaber som for eksempel en rollator.
– Det er fantastisk at komme hjem og se folks ressourcer. Det er ikke altid folk selv er klar over hvad deres udfordringer rent faktisk er, og det er langt nemmere for mig at identificere når jeg kommer hjem til dem, siger Anders Krause Sørensen.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk
Indretningen af hjemmet har indflydelse på risikoen for fald. Vær blandt andet opmærksom på:
Efter screeningsbesøgene igangsættes et træningsprogram. Nogle får træning derhjemme, men de fleste kommer på et faldforebyggelseshold, som foregår i områdets lokalcenter, hvor de mødes to gange om ugen i en periode på en måned. Idéen er at holdene skal være en kickstart, der kan leve videre selv, når projektet er afsluttet. På holdtræningen får deltagerne forskellige styrketræningsøvelser og balanceøvelser i en form som er genkendelig fra funktioner i hverdagen. Det kan være gang på trapper, gang med indkøbskurv, reaktionsevneøvelser eller træning af vestibulærsansen – herunder hurtige vendinger eller hop på trampolin.
Jeg har en kammerat som faldt derhjemme, og hans mobiltelefon lå langt væk. Han lå til næste dag,
En del af træningen bliver lavet i samspil med de andre deltagere.
– Det skal være sjovt! Barnlig leg er den træningsform der virker bedst, uanset alder. Vi laver forskellige multikoordinerende øvelser, hvor man skal rejse sig, gribe, kaste og sætte sig igen, siger Anders Krause Sørensen.
Anders og Jørgen er rykket ind i stuen, og træningen er gået i gang. Jørgen ligger på gulvet og skal vende sig over mod sin lænestol, så han kan rejse sig derfra.
– Vi presser ham lidt, siger Anders.
– Presser meget, retter Jørgen med humor i stemmen.
Anders korrigerer ham undervejs og beder ham prøve igen. Han vil gerne have Jørgen endnu tættere på lænestolen, så han kan bevæge sig mere stabilt og sikkert. På den måde bruger kroppen færre kræfter på at rejse sig, og det er afgørende i en faldsituation.
Læs også: Fysisk aktivitet og træning kan hjælpe ældre med demens
Inden andet forsøg skal Jørgen, mens han ligger på ryggen, øve sig i at vende sig, først til den ene side, så til den anden.
– Rigtig flot! roser Anders, da Jørgens andet forsøg forløber lige efter de fysioterapeutiske anvisninger.
Det handler om at øve de situationer Jørgen kan risikere at komme ud for derhjemme. For nogle måneder siden faldt han nede i sin kælder. Det lykkedes ham selv at komme op, men han er godt klar over at han ikke nødvendigvis er lige så heldig næste gang.
– Jeg har en kammerat som faldt derhjemme, og hans mobiltelefon lå langt væk. Han lå indtil næste dag, hvor hans nabo kom forbi fordi hans børn var bekymrede over at han ikke var kommet til aftalt tid for at passe børnebørnene, fortæller Jørgen.
– Det er et godt eksempel på hvorfor man som enlig ældre bør have sin telefon på sig, supplerer Anders Krause Sørensen.
Jørgen er en af de stærke deltagere i projektet, og hans træning kommer primært til at foregå på hold. For Jørgen er tiltaget mere forebyggende, mens andre er faldet mange gange. Deres program bygger mere på tiltag i hjemmet til at minimere antallet af fald fremover.
– Det psykologiske aspekt er noget af det vigtigste. Mange med tidligere faldepisoder bag sig bliver bange og derfor forkrampede. Det skaber nogle uhensigtsmæssige bevægemønstre, som faktisk giver den modsatte effekt og øger risikoen for at de falder igen. Derfor arbejder vi med at indarbejde mere hensigtsmæssige bevægemønstre, så både kroppen og hovedet bliver mere tryg ved at bevæge sig rundt, og i at rejse sig igen hvis uheldet skulle være ude, fortæller Anders Krause Sørensen og tilføjer:
– Worst case er at de en dag ender med hoftebrud, og det resulterer ofte i massiv nedsættelse af funktionsevnen og går slemt ud over livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at vi hjælper dem inden det når så vidt.
Nu er dagens træning slut, og det er tid til at slappe af.
– Når jeg ser en stol, råber den til mig, siger Jørgen og sætter sig.
Han har trænet at gå på trapper. Balanceøvelse med lukkede øjne, hvor Anders stod klar når Jørgen var ved at miste balancen. Og en øvelse, hvor Anders skubbede ham fra side til side, inden han pludselig slap, så Jørgen skulle vise sin gode reaktionsevne og sætte fødderne hårdt i jorden for at få fodfæste.
– Nu kunne jeg godt bruge en middagslur, lyder det fra Jørgen.
Ifølge Anders Krause Sørensen skal de ældre gerne føle sig brugt efter en træning.
– Vi skubber til grænsen. Ældre mennesker skal faktisk træne meget hårdt for at få effekt, fordi musklerne svinder så meget med alderen, og det kræver derfor endnu mere at bygge dem op igen, siger han.
Håbet er at pilotprojektet udvikler sig til et fast etableret tilbud til ældre mennesker der gerne vil klare sig selv og minimere risikoen for faldulykker. Og selvom træningen tærer hårdt på kræfterne, er der en vigtig mening med galskaben.
– Det hele handler om at have flere ressourcer og føle sig tryg når man bevæger sig rundt alene derhjemme. Hvis de ældre bliver selvhjulpne, er det den fedeste gevinst at få!