Tekst: Marianne Nørup, journalist

Foto: Marianne Nørup og Vivo fysioterapi

Helbredt, men ikke rask

Det er ikke altid slut, selvom man er kureret for kræft. Mere end hver anden kræftoverlever oplever gener som hævelser, smerter, inkontinens og træthed. Der findes mange muligheder for behandling, men alt for få kender til dem, mener eksperter.

Jytte Syska er kommet hos fysioterapeut Line Willeberg en gang hver anden uge gennem de sidste ni år – og hun kunne ikke drømme om at stoppe.

Jytte er 67 år, og i 2006 fik hun fjernet det ene bryst pga. cancer. I 2012 blev det andet bryst fjernet.

Da vi møder Jytte på Lines klinik, har hun haft en travl periode, og dagen er et godt eksempel på at kroppen byder på kontant afregning når hun for en sjælden gangs skyld ikke har passet sin behandling og træning:

– Jeg er helt stiv over det hele. Jeg har ikke haft tid til at lave de øvelser jeg plejer, siger Jytte mens hun tager tøjet af. Hun er tydeligvis i god form, og ud over at begge hendes bryster er væk, ser intet ved første øjekast unormalt ud. Men Jytte har problemer med arvæv i bryst- og skulderområdet og desuden lymfødem – hævelser – i højre arm. Hun laver selv drænage-øvelser og går med et kompressionsærme alle sine vågne timer, men hvis der går for længe mellem besøgene hos Line, bliver hun stram over brystet, fortæller hun. Armen bliver tyk og tung og fungerer ikke optimalt, og den kan give vokseværk-lignende smerter om natten. Hun oplever også gener andre steder i kroppen, hvis hun ikke får holdt behandlingen ved lige.

senfølger kræft

I gode hænder

Lines kyndige hænder trykker hårdt ned på Jyttes muskler på skulderbladene og efterlader en rødmen i huden. Da Jytte vender rundt, får forsiden samme behandling, og til sidst laver Line nogle æltende tryk og skub på armens muskler. Det skal skabe drænage og samtidig løsne vævet, for ellers er virkningen kun kortvarig, forklarer hun. Bindevævet har nemlig tendens til at klistre sig sammen, og de manuelle teknikker får bindevævet til at glide igen, så det bliver muligt for væsken at flyde frit.

Line arbejder ikke kun med de steder der er blevet bestrålet eller er hævede, men eksempelvis også langs ribbenene, for at sikre en god bevægelse i brystkassen og skulderleddene.

Behandling og motion letter

Jytte går ture og laver øvelser derhjemme – for det er nødvendigt, fortæller hun da hun hopper ned fra briksen og trækker noget der ligner et ærme fra en finstrikket cardigan, på sin højre arm. Jytte har eksperimenteret med forskellige typer kompression for sit lymfødem, og skifter mellem dem, alt efter den aktuelle situation.

– Uanset hvad bliver det altid lidt ubehageligt sidst på aftenen, og på varme dage, siger hun.

Efter behandlingen føler Jytte sig altid lettere, og det er som om der kommer et flow rundt i kroppen.

– Efter en behandling kan bindevævet bevæge sig igen, og lymfen kan nemmere flyde, forklarer Line.

Manglende kendskab

Både Line og Jytte mener at der generelt mangler viden om senfølger og behandlingen af dem, ligesom der mangler kvalificerede behandlingstilbud. Personligt fik Jytte fx ikke nogen viden om senfølger med sig efter sine operationer eller til de efterfølgende kontroller.

– Mange patienter fortæller at de ikke har været forberedte på at de, når de har afsluttet cancerbehandlingen, kan opleve senfølger. At det føles som et slag i hovedet, og at de føler sig alene med problemet, siger fysioterapeuten.

– Det er som om man alligevel ikke slipper helt fri, supplerer Jytte, og på vej ud af behandlingslokalet opsummerer hun:

– Netop derfor er det så vigtigt at flere kender til senfølgerne, og ikke mindst de muligheder man har for at gøre noget ved dem.

Læs mere om behandlingsmulighederne her.

Eksempler på senfølger

Mere end halvdelen – anslået 58 pct. – af kræftoverlevere oplever senfølger, dvs. varige mén af behandlingen eller sygdommen. Senfølgerne kan opstå flere år efter afsluttet behandling.  Typiske senfølger er:

Stramt og/eller smertefuldt arvæv, der ofte beskrives som ’en brynjefornemmelse over brystet’ og kan gøre det svært at trække vejret. Opstår typisk efter stråling. Vævet bliver stift, og også det raske væv i området rammes. Strålerne er aktive i vævet i flere år efter behandlingen.

Lymfødem – hævelser i vævet. Lymfødem kan opstå efter alle kræftformer hvor der er fjernet lymfeknuder, og kan forekomme i ben, arme, bryst, fødder, mave, underliv mm. Lymfødem er uopretteligt, men det er vigtigt at pointere at ikke alle får det, ikke alle får det i kraftig grad, og det er ikke er farligt! Man kan leve et stor set normalt liv ved hjælp af fx kompression og vedligeholdende behandling.

Nervesmerter. Fx i armhulen hos brystopererede eller i armen hos hoved-hals-cancerpatienter, hvor nervebaner er skadet ifm. operationen.

Synkebesvær, nedsat spytproduktion mv. – særligt for hoved-hals-cancer.

Inkontinens, ændret tarmfunktion, nedsat erektion, sarte slimhinder. Fx ved cancer i underlivet, prostatakræft mv.

Træthed. En meget udbredt senfølge efter cancer er udtalt træthed – kaldet fatigue.

Ændret kropssymmetri. Det ændrede træk fra muskler, bindevæv etc. pga. operation eller arvæv kan forskyde kroppens balance. Står ubalancen på over længere tid, kan det resultere i eksempelvis ryg- eller skuldersmerter.

Hormonelle forandringer. Antihormonbehandlinger kan forårsage at man kommer i tidlig overgangsalder eller oplever tilsvarende symptomer – hedeture, muskel- og ledsmerter, sarte slimhinder, træthed mv.

Depression, angst, søvnløshed og forringet kognition, fx nedsat hukommelse og koncentration. Følelsen af ikke at være sig selv.

Nedsat muskelstyrke, typisk efter kemobehandling. Hvis man ikke styrketræner under og efter et forløb, kan man senere opleve at være dårligere stillet i forhold til fx dagligdagsfunktioner og knogleskørhed, viser forskning.

Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut

OBS: Hvis du oplever senfølger, kan du via din læge blive henvist til fx et kommunalt rehabiliteringstilbud, en af landets senfølgeklinikker eller en privatpraktiserende fysioterapeut. Du kan få mere viden hos Senfølgerforeningen, senfoelger.dk.