Det tog ti år før Hejdi fandt ud af at der var noget galt med hendes hofte. Og yderligere to år før hun opdagede at hun havde trænet uhensigtsmæssigt. Nu er hendes træning blevet tilpasset, og det har åbnet en ny verden for hende.

Det er efterhånden 12 år siden Hejdi gik den skæbnesvangre tur med sin hund. Den dag hvor Delfina, kåd og legende, kom løbende med fuld kraft, og Hejdi pludselig stod i vejen og i det voldsomme sammenstød blev ramt i siden og slynget op i luften.

Hejdi var godt klar over at noget var gået galt da hun faldt. Hun havde bare ikke forestillet sig at det var hoften der var skadet. Hun landede ganske vist på sin højre hofte, men efterfølgende var det ikke der hun havde ondt, det var mere i nakken og ryggen. Og med tiden bredte smerterne sig til hele højre side – ben, ryg, nakke, arm, fortæller hun.

Smerterne begyndte at påvirke Hejdis livskvalitet. Det blev tiltagende svært at passe jobbet som frisør og at opretholde den aktive livsstil med blandt andet zumba, aquafitness og masser af gåture.

I februar 2016 går Hejdi Jespersen, som i dag er 41 år, derfor til lægen igen, og det bliver starten på et langt udredningsforløb, hvor hun blandt andet bliver undersøgt for discusprolaps og forskellige former for gigt.

Men der skal gå mere end et år før sker der noget afgørende. Hejdi får ny læge, og hun foreslår – som noget helt nyt – at det er hoften der er kilden til problemerne. Hejdis fysioterapeut er enig i mistanken, og kort efter kan en speciallæge ganske rigtigt konstatere at ledlæben i Hejdis hofteled er revet af.

– Jeg var meget lettet over endelig at få en diagnose, fortæller Hejdi, som efter lidt ventetid bliver opereret. Ved udskrivelsen fra sygehuset får hun udleveret et standard genoptræningsprogram, som hun skal lave derhjemme. Hejdi klør på for fuld kraft med øvelserne, men bliver ikke smertefri, tværtimod. Samtidig har undersøgelserne vist at hun også på venstre hofte har en ledlæbe-læsion, og i januar 2019 bliver hun opereret igen.

Men denne gang får Hejdi efterfølgende tildelt et intensivt genoptræningsophold på Livsstilscenter Brædstrup, hvor patienterne er indlagt fra mandag til torsdag i tre uger, mens de bliver undervist af fysioterapeuter og evt. andre relevante fagpersoner.

– Det var en helt ny verden der åbnede sig for mig. Vi trænede flere gange om dagen, og det var lærerigt med de mange typer træning. Men vigtigst af alt lærte jeg at tilgå træningen på en helt anden måde end jeg tidligere har gjort, siger Hejdi.

– Jeg er typen der giver den max gas, og jeg har tidligere styrketrænet tungt, for det havde jeg fået at vide at jeg skulle for at blive bedre. Jeg troede jeg var for svag i mine muskler. Men det viste sig at jeg på en måde var blevet for stærk, for jeg havde rigtig mange spændinger i højre side.

– Inge, min fysioterapeut, sagde: ”Hvad siger du til at vi går en helt anden vej?”

Hejdi er med på ideen, og det viser sig at være den rette beslutning, selvom hun i starten er ret uforstående.

– Jeg har altid fået at vide at jeg har svage hoftemuskler. Så jeg var ét stort spørgsmålstegn da jeg blev bedt om slappe af i mine hoftebøjer-muskler i stedet for at styrketræne dem, fortæller hun.

Hejdis fysioterapeut identificerer blandt andet en ”stresset hoftebøjer”, og fortæller Hejdi at hun generelt ikke mangler styrke. Faktisk er hun med fysioterapeutens ord ”bomstærk”, men derimod mangler hun balance i muskulaturen, og især er nogle muskler blevet alt for aktive gennem den lange periode med smerter og haltende bevægelser. Recepten er i første omgang afspænding, blid udstrækning – og muskeltræning, men på en anden måde end Hejdi er vant til.

Først efter en uge må Hejdi begynde at lægge belastning på hoftens bøjemuskler. Og hun bliver opmærksom på at så snart hun bruger musklerne, spænder de maksimalt op, også selvom der kun er brug for en ganske lille kraft. Det er en vane kroppen har indarbejdet dengang hun havde smerter fra hofteleddet, og det kræver fuld koncentration at ændre den vane igen.

Noget andet Hejdi og fysioterapeuten opdager, er at Hejdis vejrtrækning er hæmmet. Det skyldes sandsynligvis dels smerterne, dels de opspændte muskler, som hæmmer for brystkassens bevægelse.

– Jeg kunne slet ikke trække vejret ud til siderne. Det viste sig at mine core-muskler også var overspændte.

’Planke’øvelser og andre hårde maveøvelser bliver afløst af blandt andet sidestræk, rotationer og vejrtrækningsøvelser, før Hejdi kan vende tilbage til den mere styrkeopbyggende træning.

– Det gjorde en kæmpestor forskel, siger Hejdi, som roser det intensive, individualiserede genoptræningsforløb i høje toner.

I dag, 9 måneder senere, går det bedre end i mange år. Hejdis krop er ved at finde balancen igen:

– Man kan ikke træne to ødelagte hofter væk, det er jeg klar over, og jeg har stadig en lille revne i højre ledlæbe som der ikke kan gøres noget ved – og jeg har ondt hver dag. Men det er anderledes. Jeg har meget mere ro inde i hoften, og min krop er ved at finde ud af at den ikke behøver at spænde op i musklerne hele tiden. Jeg er på rette kurs, siger Hejdi. Hun mærker tydeligt at kroppen har det bedst med bevægelse, og det sørger hun for at den får – ligesom hun altid har gjort.

– Men jeg skal tænke over ikke at køre med 180 km i timen. Jeg har fået mere fokus på hviletid, og på hvilke aktiviteter der kan trigge mine smerter. Og nu ved jeg hvordan det er bedst for mig at træne – og det giver faktisk rigtig god mening, smiler Hejdi, som i dag dyrker yoga, træner på sin hjemme-crosstrainer og går ture.