Lidelsen FAI-S ser ud til at være en hyppig spiller når det gælder hofte- og lyskesmerter hos unge og midaldrende. Den bagvedliggende årsag kan sjældent fjernes, så det gælder om at træne sig til at leve bedst muligt med tilstanden. Det kræver en individuel og specifik tilgang.

Hoftesmerter fra artrose er velkendte, ikke mindst blandt ældre mennesker. Men hofte- og lyskesmerter er også en velkendt lidelse blandt unge og midaldrende, og her er årsagen som regel en anden. Én ud af 10 af os vil opleve hofte- eller lyskesmerter på et tidspunkt i livet, og blandt de idrætsaktive, især fodbold- og ishockeyspillere, er risikoen forøget med 10-20 %. Smerterne kan begrænse muligheden for fysisk aktivitet, både i dagligdag og i idræt og motion, og ofte kan problemet være langvarigt og påvirke livskvaliteten.

En yderligere komplikation er at det ofte tager lang tid at udrede – afklare – årsagen til hoftesmerterne; den gennemsnitlige udredningstid er på mere end to år. Det skyldes at der er mange mulige bagvedliggende årsager til hofte- og lyskesmerter, og ofte er årsagerne filtret sammen.

Rune Gosmer er klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi og indehaver af Gosmer Fysioterapi. Han fortæller at der de seneste år været øget opmærksomhed på såkaldte labrumskader – skader på hoftens ledlæbe (se figur 1) – hos yngre mennesker.

Labrumskader kan opstå ved et decideret traume (uheld, fx under sport) eller som en overbelastningsskade, hvor symptomerne er kommet snigende gennem længere tid, ofte i forbindelse med idrætsaktivitet.

– De senere år er vi desuden via forskning blevet opmærksomme på at den underliggende årsag til at der opstår en labrumskade, ofte kan skyldes en knogle-anormalitet der kaldes FemoroAcetabular Impingement Syndrome – forkortet FAI-S. Videnskaben har også vist at FAI-S kan være den underliggende årsag til de mange lyske-overbelasningsskader i fodbold, ishockey og lignende.

Dertil kommer at FAI-S øger risikoen for at udvikle osteoartrose – slidgigt – i hoften, siger Rune Gosmer.

De mange tråde vikler sig altså ind i hinanden, og vanskeliggør selvsagt udredningen. Men meget tyder på at FAI-S er en væsentlig spiller i mange tilfælde af længerevarende eller tilbagevendende hofte- og lyskesmerter hos især yngre mennesker.

FAI-S er en bevægelses- eller stillingsrelateret smerteproblematik fra hofte- eller lyskeområdet; tilstanden ses ofte hos yngre sportsfolk og midaldrende fysisk aktive personer, men også eksempelvis hos mennesker med hoftedysplasi (medfødt underudvikling af hofteledsskålen). Ved FAI-S er der fysiologiske forandringer på lårbensknoglen (femur) og/eller bækkenets hofteskål (acetabulum), som medfører at lårbensknoglen ikke passer helt ind i ledskålen, hvilket betyder at knoglerne støder sammen under bevægelse – der sker en afklemning (impingement). Og det øger risikoen for skade på henholdsvis ledlæben og brusken i hofteleddet, forklarer fysioterapeuten. Der kan være tale om to forskellige indeklemningsmekanismer (se figur 2): Pincer, hvor bækkenets ledskål er for stor og/eller dyb, og CAM, hvor der ses en knoglefortykkelse af lårbenshalsen. Begge tilstande gør at lårbensknoglen, når den bevæger sig i ledskålen, kan komme til at afklemme og skade ledlæben.

Forskerne anslår at op til 30 pct. af os har CAM eller pincer, men det er langt fra alle der udvikler FAI-S-symptomer. Pincer ses hyppigst hos fysisk aktive midaldrende kvinder, mens CAM er mest almindelig hos unge idrætsaktive mænd. Man ved ikke om knoglemisdannelserne er medfødte, eller om det er noget vi udvikler, fx gennem kraftige eller ensidige belastninger.

FAI-S opdages oftest i forbindelse med smerter i lysken under sport.

– En række mekaniske symptomer som klikken, låsning, stivhed og nedsat bevægelighed kan også være til stede, men det er som sagt vanskeligt at udrede hoftesmerte-problematikker, også fordi symptomerne overlapper med symptomer fra andre problematikker i hofte, bækken, lænderyg og bindevæv. Derfor vil en omfattende undersøgelse som regel være påkrævet, siger Rune Gosmer.

Behandlingen af FAI-S vil typisk bestå af information om tilstanden, tilpasning af aktiviteter samt evt. smertestillende medicin.

– Man vil som regel se tiden an før en evt. operation kommer på tale. Men for nogle vil det desværre vise sig at det kræver en operation hvis de vil kunne dyrke deres sport, siger Rune Gosmer.

Træning er altid aktuelt, fortsætter han. Forskningen på området er begrænset og kan aktuelt ikke pege på specifikke retningslinjer for et træningsprogram. Men meget tyder på at der hos FAI-S-patienter sker en ændring i muskelbalancen rundt om hoften, hvor blandt andet den dybe hoftemuskulatur får sværere ved at arbejde effektivt; og et nyere opsamlende forskningsstudie peger på at FAI-S medfører nedsat muskelstyrke omkring hoften og nedsat balanceevne. Der er da også blandt fagfolk generel enighed om at et træningsprogram bør indeholde øvelser for balance og muskelstabilitet via såkaldt neuromuskulær træning, hvor musklerne optimeres til at styre leddets bevægelser bedst muligt. Styrketræning omkring hoften bør også introduceres, men altid gradvist og altid tilpasset den enkeltes symptomer og udgangspunkt, fortæller Rune Gosmer.  Ud over træningen er det vigtigt at patienten får forståelse af problematikken og lærer at navigere i hverdagen i forhold til smerter og gener, tilføjer han.

– Det allervigtigste i såvel behandling som genoptræning er en individuel, specifik tilgang, baseret på en faglig vurdering, siger han, og advarer om at tage for let på symptomerne:

– Mange patienter har i første omgang overhørt eller ignoreret symptomerne og trænet videre. Det forværrer deres prognose. Desuden er det i dag blevet almindeligt at forsøge at løse problemet ved hjælp af YouTube-videoer og lign. Her vil der typisk være forslag om tung styrketræning, og hvis man ikke ved hvad man skal være opmærksom på, kan det desværre resultere i det modsatte af hvad man ønsker, nemlig flere smerter og mere ubalance, fortsætter Rune Gosmer.

– Når man genoptræner, ser muskelbalancen ud til at være afgørende at få styr på før den klassiske styrketræning. Styrketræning er også vigtig, men den skal som sagt altid tilpasses den enkeltes udgangspunkt og behov, fastslår fysioterapeuten.

---

Hofteleddet

Fig. 1: Hofteleddet består af et lårbenets kugleformede hoved, der er beliggende i en dyb skål i bækkenet; både hoved og skål er dækket af brusk. Leddet holdes på plads af en kraftig kapsel, et indvendigt og flere udvendige ledbånd, samt en stor brusklæbe (labrum) på bækkenskålens kant, som har vakuum-funktion – svarende til en plastikkrog der sættes fast på et vindue. På forsiden af hofteleddet, under lårmusklens fæste, ligger to slimsække, som skal beskytte mod slid på vævene.

Leddets opbygning giver mulighed for store bevægelser, fortil og til siden, mens bevægemuligheden indad og bagud er mindre.

FAI-S – fejlstillinger i hoften

Fig. 2:

CAM: for stort ledhoved/lårbenshals

Pincer: for stor eller dyb ledskål (kan sammenlignes med et for stort halvtag over lårbensknoglen)

Hoftedysplasi

Ledskålen er for lille, hvilket også kan føre til ledlæbeskade og store smerter.