Det handler groft sagt om at finde skaderne inden de opstår. For så sparer man smerter, ærgrelse, genoptræning – og spildtid på bænken. Men forebyggende træning kan også gøre dig bedre til din sport. Kom med til fysioterapeutisk screening.

Lyskeskade. Adskillige ankelskader. En tilbagevendende skulderskade. Rygproblemer. Som U-19-landsholdsspiller og nyoprykket senior-håndboldspiller kan 19-årige Casper  Thiel se tilbage på en idrætskarriere præget af skader. Lige siden 10-års-alderen har  skaderne hindret ham i at spille en hel sæson.

Nu er han for første gang i denne sæson skadefri. Derfor er han gået til fysioterapeut!

Det kan virke bagvendt. Men der er mening med galskaben. For Casper skal have foretaget en forebyggende krops-screening hos fysioterapeut og specialist i  idrætsfysioterapi, Morten Høgh, i FYSIOCENTER Århus for at afdække eventuelle muskel- ubalancer og andre svage punkter der kan være årsag til at han bliver skadet igen.

Skader uundgåelige hos eliten

Hjemme i Mors-Thy Håndbold træner Casper håndbold op til fem gange og styrketræner en-tre gange om ugen. Morten Høgh spørger indgående ind til hvad træningen indeholder,  og til gamle og aktuelle skader. Han udfører diverse tests for bl.a. kraft og stabilitet i ben  og arme, kigger på Caspers kropsholdning og bevægelser.

– Med den træningsmængde er det ikke underligt at du får mange skader – det kan næppe undgås, understreger han. Morten vurderer dog at ankelskaderne kommer så jævnligt – næsten en gang om måneden – at det tyder på et mønster.

– Men ifølge testene ser det ud til at lysken er helt i orden nu. Rygproblemer kan alle få, men de kan blandt andet opstå gennem ubalancer i kroppen, så det vil jeg kigge nærmere på. Din skulderskade er opstået via et traume, og den store træningsmængde har gjort det svært at komme sig helt af den, bedømmer han videre.

Ankelskader kan stamme fra hoften

Morten beder Casper lave en dyb knæbøjning mens Morten kigger på hele kroppen. Det  viser sig hurtigt at Casper har tendens til at lægge vægten over mod venstre side, dvs. han står, går og løber en anelse skævt, særligt når han bliver udtrættet; og når han lander efter et hop, hælder han kroppen til den ene side for at finde balancen. Morten mener det  skyldes at Caspers ydre hoftemuskler ikke sætter nok ind.

– Det øger risikoen for at vride om på foden eller knæet, og belastningen på kroppen er ikke optimalt fordelt. Desuden skal du bruge kræfter på at rette op, og dit udgangspunkt for at kaste og skyde er ikke optimalt. Ved at gøre noget ved hoftemusklerne, kan
du dermed forebygge både knæ- og ankelskader, og samtidig forbedre din kasteteknik, forklarer Morten.

Når Casper skal blive stående med bøjede knæ, kører han hurtigt træt. Sveden springer på panden og han vånder sig lidt, men der er ikke meget medlidenhed at hente hos  fysioterapeuten. Han er nemlig ude på at gøre Casper træt, for det er netop i de  situationer kroppen begynder at kompensere ved at bruge andre strategier. For Caspers  vedkommende begynder han helt tydeligt at runde i ryggen i takt med at trætheden sætter ind i lårmusklerne.

– Hvis det er det der sker i en håndboldkamp når du bliver træt, så belaster du ikke bare ryggen alt for meget – med risiko for skader! Du giver også kroppen et dårligt afsæt, og du nedsætter den modstandskraft som du har brug for når du er i nærkamp med  modspillerne. Med andre ord vil det gøre dig til en bedre håndboldspiller at få styr på det  her, påpeger Morten, og fortsætter:

– På samme måde kan man se at dit knæ drejer sig lidt indad efterhånden som lårmusklen udtrættes, hvilket igen medfører at din fod falder ned i en platfod. Altså en skæv  belastning af knæ og fødder, fordi hoftens muskler ikke er udholdende nok.

At skabe nye bevæge-strategier

Casper stiller sig på hænder og fødder med lige ryg – også kaldet planke – og Morten
beder ham løfte den ene hånd. Idet han gør det, drejer hele kroppen sig. Morten korrigerer og fikserer Caspers kropsstamme, men nu kan Casper stort set ikke løfte  hånden.

– Det handler ikke om manglende kraft, for Casper er stærk nok. Det handler om hans bevægestrategi – han skal have kodet hjernen anderledes så han er i stand til at arbejde med arme og skuldre uden at inddrage resten af kroppen i bevægelsen. Det er et  spørgsmål om at få hul igennem – det vil ikke tage lang tid, men det kræver en masse gentagelser, så hjernen omprogrammeres, forklarer Morten.

– Man kan sige at Caspers kropsstamme er det svage led i den kæde der skal skabe  sammenhæng mellem ben og arme.

– Om kort tid kan han det her, og så stiller vi større udfordringer – så skal han fx drible en bold med den frie hånd – og siden udføre øvelsen med samlede ben eller med benene op mod væggen, fortæller Morten.

Fysioterapeuten afprøver Caspers evne til at holde igen med armen strakt over hovedet. En hyppig – og yderst udsat – situation i håndbold.

– Man skal være stærk hvis man bliver tacklet i den position. Her ser vi igen et mønster hvor kropsstammen er det svage led – Casper formår ikke at få inddraget mavemusklerne og bevæger sig derfor i ryggen når man skubber til hans arm, siger Morten Høgh, som til  gengæld er tilfreds med Caspers stabilitet i skulderbladene. Det skyldes med al sandsynlighed at Casper er heldig at have fået hjælp af sin klubs fysioterapeut, der har  sørget for korrekt og tilstrækkelig genoptræning; for netop skulderskaderne har det ellers med at ”sætte sig fast”, pointerer Morten Høgh.

Gevinst på bundlinjen

”Hvorfor er det du skal lave denne her øvelse”?, spørger Morten, da de repeterer en af  nøgleøvelserne og Casper kampsvedende står på alle fire. Det er vigtigt at Casper forstår ideen bag – hvis han ikke gør, er han ikke tilpas motiveret, og så bliver det ikke til noget,  lyder fysioterapeutens erfaring. Efter en god time hvor den unge håndboldspiller har været dirigeret rundt som marionetdukke, er han og Morten endt ud med blot fire øvelser. For så er det realistisk at få dem gjort. Han skal blandt andet øve sig på at holde kroppen lige når han lander efter et spring, træne udholdenheden af lårmusklerne og øve sig i at aktivere kropsstammen når han udfordres andre steder i kroppen.

– Det tager 2-6 uger, så kan du det her. Så skal du gøre det sværere – det hele skal være svært! Og derefter skal det integreres i dit håndboldspil.

– Jeg kan ikke på nogen måde love at du ikke får skader igen. Men jeg er ikke et øjeblik i  tvivl om at lærer du de her ting, vil det gøre dig langt mindre udsat for skader. Og i øvrigt bedre til din sport, siger Morten Høgh.

– Målet er at beskytte kroppen og skabe et fundament for finesserne. Med andre ord blive  en bedre håndboldspiller. Og ikke mindst en håndboldsspiller der er kampklar hver gang.

Fem måneder senere:

Casper har siden screeningen været stort set skadefri.

– Jeg fik at vide af Morten at jeg primært skulle forbedre min balance i kroppen, og på det  område føler jeg at jeg rent håndboldmæssigt kan mærke en forskel. Hvis jeg fx får en  tackling i luften, kan min krop bedre modstå – eller absorbere – den, fortæller Casper.

– Det har betydet at jeg ikke er nær så bange for at gå op i fx et hopskud som jeg var  inden, hvor jeg jo fik en del ankelskader fordi jeg landede skævt.

– Jeg skulle lave mine øvelser så ofte som muligt og gerne hver dag. Det har været svært  at overholde pga. stor træningsmængde, eksamener osv. Men jeg har lavet øvelserne  mange gange – de tager jo ikke så lang tid, og det gør det nemmere at overkomme.  Derudover giver de også rigtig god mening for mig, slutter han.

Casper blev i juli i år udtaget til U-19-landsholdet, som i august vandt VM i Argentina.

Ikke kun for eliten

Forebyggende screening er et område i rivende udvikling. Blandt andet anvendes det af Team Danmark og specialforbund som sejlsport, curling, gymnastik, badminton og atletik. På eliteplan. Men på klubplan og i motionsverdenen er metoden endnu ikke særlig udbredt.

– Det her kan ellers give god mening for både eliteidrætsudøvere og motionister der har tendens til at blive skadet. Men det kræver en kulturændring i klubberne. I de klubber som er heldige at have en fysioterapeut ansat, har vedkommende rigeligt at se til bare ved at behandle skader, og der er som regel ikke afsat tid og penge til forebyggende indsats. Men jeg er sikker på at det ville have positiv effekt på bundlinjen, både økonomisk og resultatmæssigt, hvis hver enkelt spiller kunne screenes – og optimalt følges op i løbet af sæsonen, siger Morten Høgh.

I FYSIOCENTER, hvor flere fysioterapeuter er efteruddannede i fysioterapeutisk screening, sender man allerhelst en fysioterapeut ud i klubben. For det optimale er at få alle trænere på kursus, mener Morten Høgh. Så kan man ændre kulturen og indstillingen – og få gjort opmærksom på at forebyggelse også er direkte præstationsfremmende. Han pointerer at det ikke behøver tage tid fra træningen – tværtimod egner øvelserne sig fint til både opvarmning, grundtræning og tekniktræning.

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!