For Trine Gadeberg er motion lige så vigtigt som at børste tænder. Den aktive livsstil hjalp hende igennem sorgen over sin mors død, og i dag er den drevet af hård selvkærlighed og et indgroet drive. Men for Trine handler sundhed om langt mere end en krop i bevægelse.

Hver morgen starter Trine Gadeberg dagen med at hoppe i det kolde dyb. Også når hun er på farten eller på ferie. Så finder hun en skovsø, eller hvad der ellers lige er af vand i nærheden. Uden det kan dagen ikke rigtig starte. Fem dage om ugen svinger hun enten sine kettlebells hjemme i stuen eller løber en tur og nyder vinden mod ­ansigtet, mens tankerne er optaget af podcast i ørerne. Det lyder som et glansbillede, men faktisk er det ikke for at virke som et udødeligt overskudsmenneske at Trine gør det. Tværtimod. Det er netop for at få overskud.

Vi skal stoppe med at jage ungdommen, for i virkeligheden er det en god ting at blive ældre. Den erkendelse er jeg endelig kommet til i mit liv.

I dag var for eksempel en af de dage hvor hun ikke gad løfte de tunge kettlebells fordi hun var træt. Men så talte hun lidt med sig selv, som hun plejer når kroppen ikke gider.

– Det er da utroligt med dig, selvfølgelig skal du det, kommanderede hun.

Hun aftalte med sig selv at hun bare skulle nå træningen inden klokken 12, hvor hun skulle møde på arbejde til første dag med årets revy-forberedelser. For hun ved godt at det ikke er løbeturen der er svær. Det er at få løbeskoene på. Og det eneste der hjælper, er hård selvkærlighed og regler for sig selv.

– Krop og psyke er to sider af samme sag. Når jeg passer på min krop, bliver jeg et bedre produkt af mig selv, siger Trine.

”Det er som et maraton”

Hvorfor Trine prioriterer sin træning så hårdt, er der flere grunde til. Det startede med forfængelighed for omkring 15 år siden. Som så mange andre ville hun gerne se lidt mere trænet ud. Komme af med mormorarmene. Men så mærkede hun hurtigt alt det motionen gav hende, og det handlede nu om langt mere end at se ud.

– Jeg kan virkelig, virkelig godt lide at træne. Hvis ikke jeg får det gjort, savner jeg det. Det giver mig form til at kunne klare mine sceneshows, fortæller Trine.

Ud over sommerens revy turnerer Trine med sit Pelle-show fra oktober til december, hvor hun gennem figuren Pelle viser voksnes samfundsproblematikker gennem et barns øjne. Og der ligger hårdt arbejde bag.

– Et Pelle-show er som et maraton hvor jeg er på nonstop i 2 x 50 minutter, siger hun.

Alligevel bruger hun ikke de travle turnéperioder som undskyldning for at slippe træningen.

– Da vi var på turne med Pelle i 2023, dyrkede min stagemanager og jeg så meget motion vi kunne. Nogle gange mens scenen blev sat op. Så løb vi op og ned ad trapperne langs publikumsrækkerne og satte en Youtube-video op på skærmen, som vi kunne træne til, fortæller hun.

”Jeg behøver ikke kaffe, jeg har energi nok”

Mens Trine fortæller, er det tydeligt at der er en helt særlig gnist i hende. At hun er en af de typer der kører langt på literen.

– Jeg har et ekstremt drive. Nogle gange til min families store irritation, for jeg forventer somme tider meget af andre fordi jeg selv kan holde mig i gang længe. Så bliver der sagt ”vi er nødt til at holde en pause nu, Trine.” Og jeg er sådan: ”Hvorfor?”, siger hun og tilføjer:

– Derfor er mit strikketøj en fantastisk følgesvend, for der kan jeg koble af. Det tror jeg også min familie synes er rart, griner hun.

Drivet bruger hun til at presse sig selv – uanset om det er på scenen, eller når de fem ugentlige træninger skal gennemføres.

– Jeg står tit midt i en danseprøve og tænker: det der kommer jeg aldrig igennem. Der var et revy-år hvor vi skulle lave riverdans, og vi lå nærmest med blod ud ad munden, så hårdt var det. Men det er så fedt når man kommer igennem det. Det er det samme med mine kettlebells. Jeg startede med at være ved at dø over at løfte fire kilo, og nu kan jeg løfte 16-20 stykker, siger Trine og tilføjer:

– Jeg behøver ikke kaffe, jeg har energi nok i mig selv. Efter et show føler jeg at jeg kunne køre til Spanien. Jeg er helt høj. Men dagen efter kan jeg godt mærke at der skal tankes lidt mere benzin på kroppen igen.

”Hvem fanden er jeg?”

I 2018 skete der noget der tvang Trine til at finde sig selv på ny. Hendes mor faldt død om. Pludseligt og helt uden varsel. Trine havde set hende dagen før, så da Trines søster ringede med den tragiske besked, gav det ingen mening. Det hele var så uvirkeligt. Hvem skulle Trine nu ringe til i bilen på den lange tur hjem fra et show. Hvem skulle læse hendes revytekster når hun havde brug for en second opinion. Og hvem fanden var hun nu. Uden sin mor.

– Jeg boblede mig selv ind og kunne ikke forstå hvordan verden bare kunne gå videre. Jeg var trøstesløs, forklarer Trine.

Midt i alt håbløsheden tog en af Trines gode venner hende med hen og vinterbade.

Jeg står op og tænker at det skal nok blive en god dag. Nogle dage lykkes det ikke, og det skal der også være plads til. Men jeg har taget et bevidst valg om at få det bedste ud af det.

”Nu sætter vi os bare i det kolde vand,” sagde han.

Sorgen havde lagt sig som et jerntæppe hen over Trines bryst, og luften kom kun lige ned og vende. Men dér, midt i det kolde vand, blev Trine tvunget til at trække vejret helt ned i mellemgulvet. Og det øjeblik blev første skridt til de faste rutiner med vinterbadning og træning.

– Jeg mærkede at det hjalp at gøre noget godt for mig selv. Jeg tror ofte sorg kan blive noget hvor man har ondt af sig selv, og så er det nemmeste at ty til flødekagen og andre bløde ting. Det er også fint for en periode, men jeg havde brug for at komme fremad. Det er det der med at overkomme noget. At man gør det sgu. Det er nogle af de tidspunkter hvor jeg føler mig allermest lykkelig. Samtidig handler det også om at mærke sig selv. Når du løber, er du alene med dine egne tanker. Regn gør ingenting, for så kan jeg føle noget, fortæller hun.

”Jeg var under afvikling”

Da Trines mor døde, skete der noget andet med Trines krop. Samme dag stoppede hendes menstruation. Præcis samme dag. Efterfølgende kom der hedeture snigende, så varmen og bilens aircondition var i konstant kamp om hvem der skulle tændes. ­Trine (og Trines mand) sov i et ishus, for ellers kunne Trine ikke trække vejret om natten. Og selv når varmen var helt slukket, vågnede hun alligevel hver anden time med uro i kroppen.

– Jeg troede først at det var symptomer på sorg, men til sidst gik jeg til lægen og fandt ud af at det skyldtes en hormonel ubalance på grund af overgangsalderen, fortæller Trine og reflekterer lidt mere over det:

– Det var svært, for jeg skulle erkende at jeg som kvinde var kommet under afvikling. Selvom jeg ikke ville have flere børn, var tanken om ikke længere at være frugtbar hård, siger hun.

Trines egen recept mod overgangsalderen er motion og antiinflammatorisk kost. Derfor holder hun igen med sukker og alkohol.

– På farten er det lidt udfordrende at få snittet alt det spidskål jeg skal have, men derhjemme får den ikke for lidt. Jeg elsker grøntsager. Jeg kunne spise blomkål morgen, middag og aften, fortæller hun.

Hun tager også kosttilskud. Rødkløver, fiskeolie, D-vitamin, C-vitamin, magnesium, gurkemeje, tranebær og noget svampe­ekstrakt, som skulle give klarhed til ­hjernen.

”Hvad er det vi sprøjter i ansigtet?”

Som nævnt startede motionsrejsen med forfængelighed. Trine ville gerne se godt ud. Helst så man ikke kunne aflæse CPR-nummeret i hendes ansigt. Dét er begyndt at ændre sig nu.

– I mine midt 30’ere prøvede jeg botox og fillers af. Nu er jeg gået i modsatte retning. Jeg har fået rynker og ser ikke ud som for 20 år siden, og det er helt ok. Vi skal stoppe med at jage ungdommen, for i virkeligheden er det en god ting at blive ældre. Den erkendelse er jeg endelig kommet til i mit liv. At jeg er her, og det er nu meget godt. Og en anden ting er: hvad er det vi sprøjter i ansigtet? Det er skræmmende at vi går så langt for udseendet uden at forholde os til hvad det kan få af konsekvenser for vores krop, siger hun.

Jeg glemte det vigtigste: At grine! Det ligger øverst på listen over mine sundhedstips.

I stedet fokuserer hun på alt det som kan give en følelse af velvære. Lækre cremer, olie og serum til huden, træning og kost, en god bog. Og positive tanker.

– Jeg står op og tænker at det skal nok blive en god dag. Nogle dage lykkes det ikke, og det skal der også være plads til. Men jeg har taget et bevidst valg om at få det bedste ud af det, fortæller Trine.

”Jeg glemte det vigtigste”

For Trine er sundhed dog ikke kun at bevæge kroppen og fylde maven med grøntsager. Det handler også om at aktivere hovedet.

– Det er også det her med at læse bøger, blive klogere og skabe minder og refleksioner. Når jeg kører de lange ture til og fra shows, hører jeg lydbøger eller podcast. Men sundhed er også det med at være sammen med mennesker man holder af. Jeg er også glad for at gå i kirke. Min mor var bedemand og kordegn, så det har altid været en del af mig. Jeg har fundet en præst der er god til at sætte ord på, der hvor mine ord ikke rækker. Det beriger mig, siger hun og tilføjer:

– Jeg lever nok altid efter det der beriger mig.

– Hov vent lige!, udbryder Trine, da interviewet er ved at være slut.

– Jeg glemte det vigtigste: at grine! Det ligger øverst på listen over mine sundhedstips, siger hun.

At hun var lige ved at glemme det vigtigste, skyldes måske at det ikke er noget hun tænker over. Humor og grin er en indgroet del af Trine og hendes liv.

– Grin smitter, og det giver overskud. Jeg er så heldig at jeg gennem min figur Pelle kan få andre til at grine. Det er en gave. Jeg bruger sort selvironi når jeg ­optræder og piller mig selv ned fra en ­piedestal, så det bliver mere menneskeligt. Det bedste er når man griner sammen, for det giver en form for fællesskabsfølelse. Hvor kan man bare komme langt med ­humor.