Dans udfordrer forfængeligheden. Dans kræver at du giver slip på selvkontrollen og hengiver dig til musikken uden tanke for hvad andre tænker, og hvordan du ser ud. Men det er risikoen værd: Du finder næppe en motionsform der er sundere – og så kan dans tilmed hjælpe i krævende sygdomsforløb.

Forskere fra en række universiteter i USA står bag et nyt studie, der atter konkluderer at motion er vigtigt hele livet, Ikke mindst fordi motion holder gang i de små grå. Men det virkelig interessante ved studiet, der omfattede 174 mennesker i alderen 60 til 79, var at dans viste sig som den mest effektfulde motionsform. Studiet er offentliggjort på videnskabssitet Frontiers in Aging Neuroscience.

Forskerne delte de 174 raske mennesker op i tre grupper, der alle skulle dyrke motion tre gange om ugen i seks måneder. Den ene gruppe skulle gå ture i raskt tempo, den anden gruppe skulle lave afspændingsøvelser der styrkede balanceevnen og den tredje gruppe skulle gå til dans.

Efter de seks måneder var hjerneaktiviteten helt naturligt blevet en smule dårligere hos alle testpersoner. Hjernen begynder nemlig generelt at bevæge sig ned i tempo når fødselsattesten er mere end 40 år gammel. Men det overraskende var at de dansende testpersoner havde den markant bedste hjerneaktivitet efter det halve år.

Det var en form for folkedans der blev anvendt, hvor både motorik, sociale egenskaber og fysisk form kom i spil. Det er givetvis kombinationen af det fysiske og mentale der har givet deltagernes hjerner det lidt større boost, som en MR-scanning afslørede efter de seks måneder. Man så på den naturlige forringelse af den såkaldt hvide substans i hjernen og tilstanden af nervetrådene fra hjernedelen hippocampus, der er nært beslægtet med hukommelse og orienteringsevne, og kunne altså se en positiv, fysisk forskel i hjernen hos de testpersoner der gik til dans tre gange om ugen.

Hos Otterup Fysioterapi i det nordfynske er dansen blevet et fast træningstilbud på linje med aerobics og vandgymnastik. I vinterhalvåret leder fysioterapeut Litte Lehn et dansehold, hvor flere danse blandes sammen.

– Jeg er jo ikke danselærer, men jeg laver et miks af blandt andet salsa, disco og en smule samba. Det er rigtig godt for kropsbevidstheden når jeg fx får dem til at lave den der John Travolta-positur med svaj i hofterne og en arm i vejret, som man kender fra Saturday Night Fever-plakaten, siger Litti Lehn.

Det er mest kvinder i alle aldre der deltager på holdet, som typisk tæller 25-30 deltagere, men enkelte mænd har også vovet sig med. De stiller sig som regel bagerst – så de har noget pænt at kigge på.

– Man bliver jo glad af at danse, og de ældre damer synes det er ret sjovt når jeg lokker dem ind i de her lidt sexede positurer, hvor de får lov at stritte lidt med bagen. Efter 45 minutter kampsveder de fordi de har aktiveret alle de små muskler langs rygsøjlen, men de kommer samtidig ud med et stort smil på læberne, siger Litti Lehn.

Hun har forsøgt sig med zumba, men konceptet var for hårdt for deltagerne. Det gælder om at finde danse hvor tempoet ikke er for højt. For kravene til koordination og aktiveringen af de muskelgrupper der kan hjælpe en sund kropsholdning på vej, er omtrent den samme i alle typer dans – også de stille og inciterende.

På Vejle Sygehus forskes der i øjeblikket i dans som en del af rehabiliteringen under kræftbehandling. Det er Enhed for Sundhedstjenesteforskning der har fået bevilget 100.000 kroner til at følge 15 kræftpatienters rehabilitering med dans. Forskningen tager udgangspunkt i en danseform der er improvisatorisk og ikke kræver særlige rytmiske koordinationsevner. Det er den nu afdøde, amerikanske danser Gabrielle Roths ”5Rytmer” (5Rhythms) som kræftpatienterne kastes ud i. Deltagerne anspores af musikken og guides af instruktører, men der er ingen forkerte måder at bevæge sig på. Dansen er intuitiv, og både ”grounding” og indre refleksion er væsentlige bestanddele i dansen.

– Deltagerne kommer helt naturligt til at arbejde med det at være nærværende i kroppen, med de tanker man måtte have, den livssituation man er i, den person man er. Altså nærværende som det hele menneske vi alle er – krop og sind, siger fysioterapeut Anne-Mette Honoré Grauslund, der er forskningsassistent på projektet.

Resultater fra forskningsprojektet foreligger ikke endnu, men da man i sin tid søsatte ”5Rytmer” som tilbud til kræftpatienterne i Vejle, var det på baggrund af en del tilbagemeldinger der gik på at kræftpatienterne ikke følte sig til stede i deres krop. Tanker og følelser i forhold til deres sygdomsforløb og situation var altoverskyggende.

– 5Rytmer kunne hjælpe dem til at reetablere kontakten til deres krop. Nogle oplevede endda at deres deltagelse i dansen gjorde dem opmærksomme på eksistentielle og spirituelle aspekter af deres liv og situation, som det styrkede at forholde sig til, siger Anne-Mette Honoré Grauslund.

Netop det styrke-givende i dansen stod tydeligt frem i de beskrivelser deltagerne kom med.

– Det er en styrke som vi i sundhedsvæsnet kan blive bedre til at understøtte. Det kræver sit at komme ud af et krævende sygdomsforløb, og vende tilbage til et liv med eksempelvis arbejde og familie. Kan vi styrke patienten på bedst mulig vis i forhold til dét gennem dansen, tænker jeg det er godt givet ud, siger Anne-Mette Honoré Grauslund.

---

Dans, dans, dans Skulle du have fået lyst til at spænde danseskoene på, så er der en kæmpe mangfoldighed af dansetilbud at vælge imellem. Linedance, disco, tango. Ballet, jazz, hiphop. Selskabsdans, zumba, step. Hver dans har sin kvalitet – prøv det hele, og vælg den danseform der får dig i bedst humør! Krop+fysik afprøver i de kommende måneder forskellige danseformer. Du kan læse om det første forsøg her.