Klumme: Psykiske problemer kommer til udtryk og kan behandles kropsligt

Det kan mærkes i kroppen, men også behandles via kroppen, når vi har psykiske problemer. Månedens klummeskribent udreder og behandler folk, hvis traumer har sat spor i kroppen.

Traumer og psykisk belastning er noget, vi alle kommer ud for, når vi oplever trusler mod vores eksistens. Det sker flere gange i livet i lettere eller sværere grad. Ud over at påvirke vores psyke og de mentale mønstre manifesterer psykiske belastninger sig ligeledes i kroppen. Det kan komme til udtryk i form af et bredt spektrum af fysiske symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed, smerter m.fl. Symptomerne er ofte diffuse og svære at forklare ud fra rene fysiske og fysiologiske årsagsmodeller, som lægevidenskaben traditionelt hviler på.

Nogle mennesker lever under omstændigheder, der forårsager så voldsomme belastninger og traumer, at de bliver syge. Til daglig beskæftiger jeg mig med flygtninge, der lider af PTSD som følge af krigstraumer. Jeg er uddannet fysioterapeut, og mit arbejde består i at udrede og behandle patienternes fysiske symptomer og skader. Naturligvis i tæt samarbejde med et specialiseret, tværfagligt team bestående af bl.a. psykologer og læger.

Jeg møder mennesker, der har været udsat for grusomheder, de færreste af os danskere vil kunne forestille os. Udover at være tvunget fra deres hjemland har mange set venner og familie blive torteret og dræbt, ligesom mange af dem selv har været udsat for tortur i form af fysisk afstraffelser, voldtægter, indespærringer osv. Derfor er det nok heller ikke svært at tænke sig, at de fysiske skavanker er mangeartede. Mit arbejde minder ofte om psykologernes, og mit absolut vigtigste redskab er aktiv lytning. Jeg lægger øre til både fysiske klager, men også traumehistorierne. Ofte er det i sidstnævnte, at årsagssammenhængen med de diffuse symptomer findes.

Det primitive forsvarssystem reagerer med enten kamp, flugt eller frys i truende situationer, og netop disse reaktioner ser jeg ofte fortsat ”aktive” hos mine patienter på trods af, at de er kommet i sikkerhed. En kamp-reaktion kan eksempelvis resultere i øget puls og muskelaktivitet, hvilket igen kan medføre smerter, svimmelhed etc. En frys-reaktion kan i meget slemme tilfælde komme til udtryk som lammelser af en enkelt muskel eller en større kropsdel.

Ved at arbejde med at forbedre de kropslige ressourcer og skabe forståelse for sammenhængene til de traumatiske oplevelser, kan nogle patienter opnå mere overskud til det kæmpe store mentale arbejde, det kræver at bearbejde traumerne eller lære at leve med dem.