Vores viden om rygsmerter har stor betydning for forløbet af rygbesvær. Det viser et nyt dansk studie.

Har du smerter i lænden, så er det en god ide at søge velunderbygget viden. Folk der har overværet blot to foredrag á en times varighed ser nemlig ud til at blive væsentligt mere tilbøjelige til at gå på arbejde under rygsmerte-episoder, de har færre behandler-besøg, oplever højere generel arbejdsevne, færre gener og mindre tristhed/depression, og har mere positive holdninger til rygsmerter, sammenlignet med dem der ikke får tilsvarende information. Det viser et dansk forskningsstudie hvor 250 danske kommunalt ansatte med rygbelastende arbejde (fx folk ansat i park og vej og på kirkegårde) deltog. Halvdelen overværede to foredrag hvor nedenstående fakta blev grundigt forklaret, den anden halvdel var kontrolgruppe. Gennem et år målte man via SMS-kommunikation oplevelser og adfærd i begge grupper blandt dem der havde rygsmerter. Desuden spurgte man efter seks måneder samtlige deltagere til deres holdninger til rygsmerter.

Nedenstående fakta var essensen af det foredrag, som gjorde den store forskel.

• Rygsmerter er særdeles udbredte. 80-90 % af os vil mindst én gang i vores liv opleve at få lænderygsmerter, og 47 % af danskerne rapporterer at have haft lænderygsmerter i løbet af de sidste 14 dage.
• Lænderygsmerter ligger i de industrialiserede lande i top 3 blandt de lidelser der giver flest leveår med funktionsnedsættelse, og er dermed blandt de dyreste lidelser for samfundet.
• De døjer lige så meget med rygsmerter i udviklingslande og primitive stammesamfund som vi gør i den vestlige verden, men mennesker i sådanne samfund agerer tilsyneladende anderledes på deres smerter. Fx ser det ikke ud til at påvirke deres funktionsniveau lige så meget.

• Hulemalerier fra vores tidlige historie og biblen beskriver hvordan folk har været plaget af rygsmerter og har søgt behandling for dem. Forekomsten af rygsmerter har ikke været stigende op gennem historien, som man ellers skulle tro hvis man tænker at vores moderne stillesiddende livsstil er skurken. Til gengæld er negative konsekvenser som sygefravær og arbejdsophør pga. rygsmerter steget markant siden 1970’erne i de rige dele af verden.

• Otte ud af ti tilfælde er såkaldt uspecifikke rygsmerter, også kaldet ”almindelige” rygsmerter. Her kender man ikke årsagen til smerterne, og ”diagnoser” som facetleds-låsning, en nerve i klemme, slid i ryggen og lign. er faktisk blot teoretiske bud – ikke videnskabeligt beviste årsager til rygsmerter.

• Prognosen for uspecifikke rygsmerter er god. De fleste kommer sig inden for dage/uger. Halvdelen vil dog opleve tilbagefald. For mange ser det ud til at rygsmerte-episoderne hører til en periode i livet frem for at vare ved livet igennem.

• Det er nærliggende at tro at fysiske belastninger er en gennemgående årsag til rygsmerter. Og ligesom man kan overbelaste en lårmuskel, kan man selvfølgelig også overbelaste – og få ondt i – muskler i ryggen. Det man laver på arbejdet, er ikke værre end det man gør i fritiden – begge dele kan resultere i overbelastninger. Men belastninger kan langtfra forklare alle tilfælde af almindelige rygsmerter, og det at gå på arbejde indvirker faktisk overvejende mest positivt på vores helbred og velbefindende.
• Af de årsager vi kender til i dag, er genetik (arvelighed) – ikke belastninger – den primære årsag til diskusprolaps. Belastninger som ”forkerte” løft spiller primært en rolle ved særligt ekstreme belastninger (fx konkurrence-vægtløftere) – og altså ikke den type belastninger vi udsættes for i en almindelig hverdag (job eller fritid). Så faktisk giver det ikke mening at tænke i ”rigtige” eller ”forkerte” bevægelser. Vores ryg er skabt til at kunne bevæges i alle retninger.
• En plausibel forklaring på mange rygsmerter er at en stor del af det der gør ondt, er muskler. Selv når undersøgelser viser at nerverne også er påvirkede, så spiller spændte muskler formentlig en stor rolle i smerterne. Spændte muskler kan både komme af bevidste og ubevidste ting, som tanker, følelser og reaktioner, ikke mindst frygt. Nervesystemet kan også øge spændingen i musklerne, som formentlig er noget af det man ser ved folk der har en smertegivende diskusprolaps. Der er en meget klar sammenhæng mellem muskelspændinger og smerter, og har man ondt i ryggen, er det en god ide at forsøge at nedbringe muskelspændingen, fx gennem let fysisk aktivitet. Er man nervøs, kan det måske hjælpe at tale med en behandler, der kan udelukke alvorlige årsager. Er man stresset, er det relevant at gøre noget ved dette. At bevæge sig naturligt og på samme måde som hvis man ikke havde smerter, kan synes svært, men meget tyder på at det er en god vej til at nedbringe smerterne.

At musklerne spiller en væsentlig rolle for rygsmerter, understøttes af den måde rygsmerter ”opfører sig” på. De kommer og går, de forværres tit af store fysiske belastninger, de går over af sig selv efter dage/uger selv uden behandling, og umiddelbar lindring af smerterne synes at opnås på samme måde som ved en krampe i fx læggen: stræk, kulde/varme, let bevægelse mm.

• Ryggen er kroppens stærkeste struktur. Den er bygget op af knogler, brusk, en masse kraftige ledbånd og fascier (som dem vi kender når vi ”pudser” mørbraden inden stegning). Uden på leddene finder man intet mindre end fire lag muskler. Når man undersøger folk med uspecifikke rygsmerter, ses der ikke tegn på skade (alvorlige eller permanente ændringer i vævet) i ryggen. Og intet tyder på at man risikerer skader på sin ryg ved at bruge den selvom man har ondt. Heller ikke selv om man løfter, bærer og lign. I værste fald kan smerten forværres kortvarigt, men det er det.

Når man ser på folk der har fået alvorlige og permanente skader på deres rygsøjle, så er det fx folk der er kørt galt med høj fart, eller er faldet ned fra store højder. Det kommer ikke af dagligdags belastninger som dem vi udsætter os for på arbejdet eller i fritiden. Det har masser af forskning vist. Rygsøjlen er altså ikke så skrøbelig og ustabil som man måske har fået indtryk af.

• Det ser ud til at det forlænger smerteperioden og forstærker oplevelsen af smerten hvis man har sit fokus på smerterne, hvis man er bange for at de skyldes noget alvorligt, hvis man bevæger sig forsigtigt og anspændt af frygt for at volde skade på sin ryg, eller hvis man lægger sig på sofaen det meste af dagen. Modsat vil den hurtigste vej ud af smerterne og de tilhørende konsekvenser være at fjerne fokus fra smerterne (evt. gennem kortvarig smertedækning), forblive moderat aktiv og være bevidst om den gode prognose.
• Selv hvis man har en diskusprolaps, som kunne forklare hvorfor man har ondt, så er prognosen god. I ca. 70 % af tilfældene heler kroppen nemlig prolapsen selv – hvorefter man er fuldt funktionsdygtig igen. Det typiske forløb varer 3-6 måneder, og man opererer kun hvis prolapsen er særligt stor, eller hvis kroppens heling går for langsomt (for at undgå at nerverne lider varig skade). Så prolaps er heller ikke lig med en dårlig besked.
• Smerte er en personlig oplevelse. Smerteoplevelsen er styret, ikke bare af smertegivende væv i kroppen, men også af erfaringer, minder, fokus på og forventninger til smertens betydning. Der ligger altså en ressource i at arbejde med psyken (fx fjerne fokus, nedbringe frygt og usikkerhed) når man oplever smerter. Ikke fordi smerterne ”sidder mellem ørerne”, men fordi den måde vi tænker og agerer i forhold til dem, påvirker hvordan vi oplever dem.

• Vi kender endnu ikke nogen bevist effektive måder at forebygge rygsmerter på. Dog ser det ud til at træning kan forebygge tilbagefald. Folk med langvarige rygsmerter ser også ud til at kunne have glæde af træning.
• Det ser ud til at det du selv gør – særligt i de første dage – har potentielt stor betydning for hvor langt smerteforløbet bliver, og hvor meget du føler dig begrænset af smerterne.
• Når man måler på mange mennesker med rygsmerter, så er der ikke nogen behandlingsform der synes effektiv til at behandle rygsmerter, og sammenligner man dem der har fået behandling, med dem der ikke har, over fx 3 måneder, så er der ikke forskel. Det er ikke lig med at man ikke kan opleve effekt af at gå til en behandler. Men det kan være godt at være forberedt på, ligesom man skal passe på at behandlingen ikke gør at man øger sit fokus på smerterne.
• Fysioterapeuter kan hjælpe folk med rygsmerter med at få afklaring på deres symptomer og viden om deres situation, herunder flytte fokus væk fra smerterne og vende tilbage til de aktiviteter de plejer.

___________

Kilde: “Can group-based reassuring information alter low back pain behavior? A cluster-randomized controlled trial”, Pernille Frederiksen, Aage Indahl, Lars L. Andersen, Kim Burton, Rasmus Hertzum-Larsen, Tom Bendix. Research Article | published 27 Mar 2017 PLOS ONE