Fakta, følelser eller fake news?

Tekst: Sara Stubgaard-Schmidt, fysioterapeut, cand. soc., ekstern lektor ved SDU og indehaver af www.netfysioterapeuten.dk

Foto: Shutterstock

Det vrimler med råd, påstande og konspirationsteorier. På de sociale medier deles gode råd og tvivlsomme fakta, som ofte beror mere på personlige erfaringer og følelser end på solid forskning. Samtidig har der aldrig eksisteret så meget og så omfattende forskning som nu. Hvordan skelner man mellem fake news, følelser og solid forskning?

Vil du gerne leve et sundere liv? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra Landbrug og fødevarer fra 2017 viser at 75 % af danskerne gerne vil leve sundere end de gør i dag. Men det kan være svært at finde hoved og hale i de mange råd om sund livsstil, for medierne og nettet flyder over med gode råd om – og holdninger til – alt fra superfoods og healing til coronamedicin og vacciner. Nogle sundhedsråd bygger på grundig forskning, mens andre kommer fra uautoriserede sundhedseksperter eller privatpersoner. Nogle rådgiver udelukkende ud fra deres egne erfaringer, og så findes der sundhedsråd som er svære at spore tilbage til en oprindelig kilde – vandrehistorier kunne man kalde dem. Fakta har i løbet af de seneste få år fået det meget svært i konkurrencen med følelser. Jeg ”synes” og ”jeg føler” ser ud til i stigende grad at overtrumfe ”jeg ved” og ”jeg har grund til at tro”.

Hvordan genkender jeg et godt sundhedsråd?

Hvis man vil skelne valide fra falske sundhedsråd, handler det om at forholde sig kritisk til det man læser og hører. Læg blandt andet mærke til om sundhedsrådet bygger på nuancerede studier og undersøgelser. Hvis noget lyder for utroligt og enkelt til at det kan passe, så er det ofte også tilfældet. Gode sundhedsråd bygger på god forskning, som er kendetegnet ved nuancer, og som altid forholder sig kritisk til sine resultater og bruger vendinger som ”det tyder på” eller ”der er moderat eller god evidens for”.

Det forholder sig ofte modsat med udokumenterede sundhedsråd. Sundhedsmyter spredes hurtigt fordi de er meget enkle og lette at forstå og derfor ofte også unuancerede – sorte eller hvide. Eksempelvis at der findes ’superfoods’, ’farlige fødevarer’ eller en særlig øvelse som giver dig slanke lår.

Alle der arbejder med videnskab, ved desuden at én undersøgelse ikke kan stå alene. Hvis mange undersøgelser peger i samme retning, er der større sandsynlighed for at resultaterne er troværdige. Problemet er bare at det ofte er den undersøgelse der viser noget andet end alle andre undersøgelser, der løber med overskrifterne.

Misvisende sundhedsråd kan også typisk opstå når formidleren glemmer at læse hvad undersøgelsen rent faktisk viser. Et eksempel på dette – og på at medierne interesserer sig for resultater der går imod tidligere viden eller sund fornuft – er dette:

For en del år siden lød overskriften i medierne, herunder også seriøse aviser, at udspænding ikke virker. Overskriften blev de fleste steder fulgt af en kort tekst om at et forskningsprojekt havde undersøgt effekten af udspænding og påvist at det ikke havde nogen effekt – musklers og seners længde blev ikke øget. Det man overså, var at studiet ganske rigtigt viste at udspænding ikke ændrer musklens længde, men udspænding gør stadig muskler og led mere fleksible, det er blot bindevævet og tolerancen der ændrer sig. Hvilket vil sige at udspænding virker – om det er musklen, bindevævet eller tolerancen der er årsagen, er i princippet komplet ligegyldigt for den som gerne vil være mere bevægelig. Alligevel betød forskningsformidlingen dengang at der i dag – mange år senere – stadig eksisterer myter om at udspænding ikke virker.

Sådan kan du skille gode råd fra dårlige

Du kan fx undersøge flg.:

Er personen der formidler sundhedsrådet, kompetent til at rådgive andre? Hvilken uddannelse og erfaring har vedkommende, og er der interessekonflikter – fx økonomiske interesser i at sælge produkter der har med sagen at gøre?

Find og læs eller skim den undersøgelse rådet bygger på. Søg på forskerne på Google. Hvilket universitet er de ansat ved? Er der kritiske artikler om deres forskning? Hvis de har fået udgivet deres forskning i et videnskabeligt tidsskrift, har andre forskere gennemgået deres arbejde og vurderet det som god kvalitet.

Er andre studier kommet frem til samme resultat? Hvis studiet er flere år gammelt, er det især vigtigt at forholde sig kritisk.

Hvilken type studie er der tale om? Er et evt. forsøg udført på dyr eller mennesker? Er der mange eller få deltagere i undersøgelsen? Nogle undersøgelser der bliver citeret, bygger på studier af få personer, eller måske på besvarelser fra en producents eller interesseorganisations hjemmeside, hvor deltagerne dermed ikke reelt er tilfældigt udvalgt. De mest troværdige studier er store studier som samler mange mindre studier og vurderer den samlede viden på det pågældende område.

Hvem har finansieret forskningen? Er der særinteresser på spil? Det kan være helt lødigt at forskningen har modtaget økonomisk støtte, men det skal klart angives hvorfra, og forskningen skal være ubetinget uvildig og uden indblanding. Sidste år var Århus Universitet i medierne på grund af en rapport om kødproduktionens klimabelastning, som det viste sig at interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer havde fået adgang til at redigere i, og sådanne sager kan medføre et uopretteligt skår i forskningstroværdigheden.

Som udgangspunkt kan vi dog heldigvis stole på de danske myndigheder og institutioner – og så kan vi være glade for at vi lever i et land hvor snyd bliver opdaget og får konsekvenser!

Troværdige kilder kan hjælpe

Det kan dog være svært at finde frem til den relevante forskning og gennemskue kvaliteten af den. Meget sundhedsfaglig forskning findes i betaligs-databaser, og det kræver øvelse at søge og sortere i de videnskabelige artikler, som i øvrigt ofte er skrevet på engelsk og i et videnskabeligt sprog.

Heldigvis er der myndigheder og organisationer, som har ansat videnskabelige medarbejdere til at holde øje med den nyeste forskning, danne overblik og formidle den viden til os andre, så objektivt som muligt.

Sundhedsstyrelsen samler den nyeste forskning og laver anbefalinger om sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, såvel til borgerne som de sundhedsprofessionelle. Sundhedsstyrelsen har blandt andet samlet forskning om motions effekt på sygdomme i udgivelsen ”Håndbog om fysisk aktivitet”. I Sundhedsstyrelsens udgivelser er det anført om evidensen er svag, moderat eller stærk for de råd der beskrives. På den måde kan du som læser få nuancerne med.

Fødevarestyrelsen udgiver kostrådene, som også bygger på forskning.

Patientforeninger fx Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Diabetesforeningen og SIND, og Fagforeninger som Danske Fysioterapeuter og Psykologforeningen, har også viden om den nyeste forskning på deres hjemmesider. Interesseorganisationer og fagforeninger har deres egne målgruppes interesser for øje, og det skal man selvfølgelig huske når man læser gode råd hos dem.

Videnskab.dk formidler forskning om alverdens emner, indhenter ofte kommentarer til undersøgelserne fra andre forskere, og har stort set altid links til de oprindelige undersøgelser, så man selv kan tjekke efter. Sitet drives af en uafhængig redaktion via en årlig finanslovbevilling og støttes af en række fonde.

Hvilke typer studier er mest sikre?

Evidenshieraki er en rettesnor, som man kan bruge til at vurdere hvor sikkert et videnskabeligt studie er. Studierne er rangeret så de sikreste (med højest evidens) ligger i toppen.

Øverst ligger systematiske reviews, litteraturgennemgange og metastudier. Det er studier hvor forskeren gennemgår den forskning der allerede er udført på et område, og laver en konklusion over den samlede viden. Jo mere viden der er samlet om et bestemt felt, desto mere sikkert kan man konkludere.

Dernæst kommer lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne er tilfældigt udvalgt. Et eksempel på det kan være afprøvning af ny medicin (fx medicin til coronapatienter). Her trækkes der lod, og én gruppe patienter får den medicin man vil afprøve, den anden får typisk en kalktablet. Deltagerne ved ikke selv hvilken gruppe de er i.

Nummer tre i hierakiet er registerforskning og befolkningsundersøgelser. Disse studier har ofte store mængder data. I Danmarks registrerer vi mange sundhedsdata om borgerne, og de er gemt i databaser, som forskere kan søge om adgang til. Forskerne kan samkøre registre og eksempelVIS finde sammenhænge mellem bestemte sygdomme.

Befolkningsundersøgelser er ofte store spørgeskemaundersøgelser som Den nationale sundhedsprofil (www.danskernessundhed). Fejlkilderne i sådanne undersøgelser kan være at vi mennesker ikke altid er HELT ærlige eller fx vurderer vores forbrug af eksempelvis alkohol for lavt.

Kvalitative undersøgelser er typisk interviewstudier eller observationer og er dermed mere subjektive og ikke-målbare. De kan derfor ikke rigtigt sammenlignes med kvantitative studier, der baserer sig på mere objektive målinger og fakta. Men de kvalitative studier kan gå i dybden og fortælle os noget om menneskers følelser og overvejelser, hvor de kvantitative studier kan give os viden om sammenhænge og antal.

Laboratorieforsøg ligger lavest, fordi de foregår i en opstillet virkelighed, fx som dyreforsøg. Men de er vigtige som indledende undersøgelser af et bestemt felt.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.