Ondt i ryggen er en folkelidelse, og der findes ikke en nem og hurtig løsning på den. Frem for at jagte en eksakt diagnose – som sjældent kan findes – tager en ny tilgang nu kampen op gennem uddannelse og træning af de rygplagede danskere. 

I løbet af et år oplever cirka halvdelen af alle voksne danskere smerter i lænderyggen. Hos nogle er er der tale om lette, forbigående gener, hos andre betyder smerterne store begrænsninger i hverdagen. Rygsmerter er den hyppigste årsag til sygemelding og koster samfundet milliarder af kroner. Men på trods af den enorme udbredelse og løbende ny viden kender vi ikke til en effektiv forebyggelse, og vi ved i dag at rygsmerter hos mange er en kronisk tilbagevendende tilstand.

I de seneste år er forskerne imidlertid blevet meget klogere på hvad smerter er, og hvordan de påvirker mennesker, og det har ændret måden at anskue rygsmerter på.

9 ud af 10 tilfælde er uspecifikke rygsmerter

I kun 10 % af tilfælde med ondt i ryggen er smerterne udløst specifikt fra en skade eller sygdomsproces omkring bestemte strukturer i ryggen. Hos de resterende 90 % betegnes tilstanden uspecifikke rygsmerter, fordi ingen strukturspecifik årsag kan findes.

Smerter signalerer at der er noget man bør reagere på – i et simpelt eksempel bevirker smerter fx at vi flytter hånden fra en varm kogeplade. Overordnet kan man sige at smerter opstår når hjernen vurderer at man udsættes for større belastninger end man har kapacitet til at klare – i tilfældet med kogepladen altså når huden udsættes for højere temperatur end hjernen vurderer at huden kan kapere. Når det handler om rygsmerter, kan mange faktorer spille ind. Der kan fx være tale om fysisk belastning på led og muskler, og om den måde man bevæger sig på. Men også mentale belastninger, eksempelvis forventninger eller bekymringer, har indflydelse på smerterne. Styrken af smerter – altså hvor ondt noget gør – hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen med hvad der sker i ryggen. Smerter er en alarm der forsøger at få os til at gøre noget for at beskytte os selv, men ligesom en røgalarm ikke fortæller om der er røg fra et stearinlys eller en stor brand, fortæller smertealarmen ikke hvad der er galt, eller hvor galt det står til. Derfor kan det være svært at blive klog på sine smerter, forklarer Inge Ris, som er fysioterapeut, ph.d. og forsker på Syddansk Universitet, SDU.

– Både patienter og behandlere har gennem tiden brugt kolossale ressourcer på at finde den ’korrekte’ diagnose, men det har som nævnt vist sig at kun 1 ud af 10 har en specifik struktur-diagnose som fx knogleskørhed eller prolaps. Hvis man, i stedet for at forsøge at jagte en specifik diagnose, anskuer smerterne som en balance mellem kroppens belastninger og ryggens ressourcer, kan man angribe problemet mere pragmatisk og effektivt: Vil du gøre noget ved dine rygsmerter, kan du dels øge dine samlede fysiske og mentale ressourcer, dels reducere dine belastninger, siger hun.

Denne måde at anskue rygsmerter på, er netop baggrunden for GLA:D® RYG, som Inge Ris og hendes forskningskolleger på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU står bag.

En ny struktureret tilgang

GLA:D® Ryg er et uddannelses- og træningsforløb der henvender sig til alle der døjer med gentagne eller vedvarende rygsmerter og har et behov for at få redskaber til at håndtere deres situation. Formålet er at deltagerne opnår viden og får redskaber der hjælper dem til at fungere bedre med deres ryg og de smerter der er. GLA:D® Ryg er baseret på forskningsviden, nationale og internationale retningslinjer og input fra forskere, patienter og behandlere.

Forløbet består af en individuel konsultation, hvor deltageren bliver testet og får defineret en individuel målsætning for forløbet. Dernæst to gange teori, hvor deltagerne lærer hvad rygsmerter er, og hvad man kan gøre for at klare hverdagens krav. Herefter foregår den fysiske træning to gange om ugen i otte uger, mens der samtidig arbejdes videre med budskaberne fra teorien.

– Det nye i forhold til tidligere måder at behandle og angribe rygsmerter på, er at GLA:D® Ryg tager udgangspunkt i den måde patienterne håndterer deres ryggener på, frem for at fokusere på behandling. Når vi har udelukket de sjældne, alvorlige diagnoser, har vi fokus på at deltagerne bliver bedre i stand til at leve et godt liv på trods af ryggener. Vi tager udgangspunkt i at smerter påvirker den måde man bevæger sig på – hvilket kan vedligeholde smerter.

“Tanker om hvad der er galt, og hvad man må og ikke må, kan være lige så hæmmende for normal livsførelse som smerterne i sig selv.”

Ryggen skal bruges

Træningen består af øvelser for styrke, udholdenhed og bevægelighed af ryg, mave, baller, hofter og ben. Øvelserne kan udføres med forskellig sværhedsgrad og tilpasses den enkelte deltager.

– Det er et fællestræk for personer med rygsmerter at deres bevægemønstre er blevet stive og mangler variation. Derfor er det et mål at de genvinder deres frie og naturlige bevægemønstre og bliver trygge ved at bevæge sig, siger Inge Ris.

Både uddannelse og træning foregår i grupper, hvor deltagerne har mulighed for at dele erfaringer. Undervejs drøftes også muligheder for at være fysisk aktiv efter forløbet, så effekten af GLA:D® Ryg kan fastholdes.

GLA:D® Ryg udbydes af fysioterapi- og kiropraktorklinikker landet over samt af enkelte kommuner. Alle udbydere og patienter videregiver data til den tværfaglige forskningsgruppe på SDU. Den seneste evaluering (2019) viste en gennemsnitlig moderat til stor forbedring af deltagernes smerteniveau efter tre måneder, og en mindre, men målbar effekt på funktion. Knap 4 ud af 5 var “i høj grad” eller “i meget høj grad” tilfredse med forløbet.

Læs også: Der er altid noget man kan gøre

Teamet bag GLA:D Ryg består af Per Kjær, professor på SDU og UCL, Alice Kongsted, professor på SDU, Jan Hartvigsen, professor på SDU, og Sarah Kromann, klinisk ekspert og videnskabelig medarbejder på SDU.