Tekst: Clara Edgar og Marianne Nørup, journalister

Foto: Shutterstock

Styrk hjernen med bevægelse

Hjernen og kroppen påvirker uafladeligt hinanden. Vil du holde hjernen sund og frisk, er det derfor uhyre vigtigt også at tænke på bevægelse og fysisk aktivitet.

Man kan nemt få en opfattelse af at krop og hjerne er adskilt: Hvor kroppen står for det fysiske, sørger hjernen for det mentale og intellektuelle. Og det er til dels også rigtigt. Men kun til dels. Mange af de evner vi tillægger hjernen, kan nemlig påvirkes og styrkes ved at arbejde med kroppen – ligesom hjernen kan blive svækket hvis vi ikke får bevæget os.

Ann Elisabeth Knudsen er uddannet lektor i psykologi og har i mange år arbejdet praktisk og forskningsmæssigt med hvordan man kan styrke børn og unges hjerner. For hende er det helt tydeligt at både forskning og erfaringer fra den virkelige verden understreger vigtigheden af at se krop og hjerne som en symbiose. Og selvom hendes arbejde primært handler om de yngre, er den viden ikke udelukkende gældende for dem.

“Man kan på flere måder styrke indlæring og kreativitet, mindske stress og generelt forbedre hjernens muligheder ved at tænke bevægelse ind i indlæring og miljø.”

– Hvis vi fx ser på kreativitet og læsning, så kræver begge dele at både højre og venstre hjernehalvdel aktiveres, og at de to arbejder sammen. Det samarbejde kræver en velfungerende hjernebjælke, som ligger mellem hjernens to halvdele, forklarer Ann Elisabeth Knudsen.

Når man bevæger sig på en måde som kræver en koordinering af de to hjernehalvdele (på fagsprog kaldet krydsmodal perception), så styrkes hjernebjælken. Det kan eksempelvis være at kravle eller at gå stavgang.

Aktivitet øger hjernens potentiale

Ved at sætte kroppen i bevægelse øger vi altså muligheden for at lære eller fastholde færdigheder som vi traditionelt anser som ’hjerneaktiviteter’. Og symbiosen stopper langtfra der. Forsøg viser nemlig også at hvis man er fysisk aktiv inden man skal bruge hovedet, har man bedre betingelser for at lykkes. Knudsen foretog for nogle år siden hjernescanninger af 16-årige, som enten havde rørt sig i 20 minutter inden matematik eller ikke havde. Hos gruppen der havde haft gang i kroppen, kunne man se klart mere hjerneaktivitet.

– Det betyder ikke at de nødvendigvis bliver gode til matematik, for hjerneaktiviteten skal også omsættes til læring, men det viser at de har mere at trække på hvis de har været aktive umiddelbart inden undervisning, siger hun.

Bevægelse styrker hukommelsen

Noget af det der kan påvirke eller svække hjernen, er demenssygdomme. Med tiden vil mange blive ramt af demens i en eller anden form, fordi vi med alderen mister nerveceller fra den midterste del af hjernen. Men ny viden om hjernen viser at bevægelse også spiller en rolle i forhold til at fastholde hukommelsesevnen.

– Forskning viser at hvis man bevæger sig i et tempo der ligger mellem gang og løb, producerer man ’madpakker’ til cellerne i hippocampus, og kan dermed stimulere hukommelsesevnen. Hippocampus er nemlig et støttecenter til hukommelsen.

Hvordan skal jeg bevæge mig for at styrke hjernen?

Det er egentlig ikke så kompliceret. Det vigtigste er at få bevæget sig, og meget gerne på forskellige måder. Al fysisk aktivitet påvirker nemlig hjernen.

Men der er faktisk forskel på hvilken type fysisk aktivitet der primært påvirker hvilke hjerneområder. Den viden bruges af fysioterapeuter i genoptræning efter hjerneskader.

Har du særlige udfordringer og behov, så søg hjælp hos en specialist, fx en fysioterapeut, og få målrettet din træning.

Bevægelse og berøring afhjælper stress

Der er dog en væsentlig trussel mod hippocampus, og det er stresshormonet kortisol. For denne del af hjernen er nemlig særlig udsat i forhold til en overproduktion af hormonet, og man kan risikere celledød i området hvis man er udsat for stress i en længere periode. Heldigvis findes der en kur for kortisol, og det er oxytocin. Her spiller fysikken igen en rolle, for oxytocin udløses især når vi har kropslig kontakt med andre. Det kan være via berøring og massage, men også gennem kram, kampsport, tumlelege eller andet.

Men nok så vigtigt afvikler og udnytter en god løbetur alle de processer som den stressede krop har startet (og som ville være relevante hvis vi, som hulemanden, skulle kæmpe eller flygte fra en fare).

Motion virker desuden beroligende og vil kunne fjerne den anspændthed du typisk vil føle efter en stresset arbejdsdag. Alt i alt medvirker det til at du hurtigere kan falde i søvn og opnå en længere, uforstyrret nattesøvn. Og i det lange løb forebygge mange af de negative følgevirkninger af stress.

SMART Training: Hold hjernen i form!

Når du træner kroppens kredsløb, kommer det i høj grad også hjernens kredsløb til gode. På samme måde vil hjernen, ligesom musklerne, langsomt miste sin kraft hvis den ikke bliver stimuleret. For at holde hjernen i topform har den derfor brug for dels fysisk aktivitet, dels kontinuerligt nye udfordringer der kræver koncentration og fokus.

I SMART training træner du både motorikken og hjernecellerne. Du træner bl.a. din hukommelse og koncentration samtidig med at du træner balance og koordination. SMART Training består af fysiske øvelser, aktiviteter og lege, der udfordrer din motorik, dine sanser og din logik og derfor kræver din fulde koncentration. Alle kan få udbytte af træningen – uanset alder, fysik og niveau. Træningen foregår på hold, hvor der er fokus på det sociale aspekt. SMART Training bygger på evidensbaseret viden om hjernens opbygning og udviklingspotentiale.

Du kan finde SMART-hold i bl.a. idrætsforeninger og fysioterapi-klinikker.

Kilde: DGI.dk