Som et lyn fra en klar himmel: Når akillessenen brister

Tekst: Lars Damsbo, cert. kliniker i sportsfysioterapi, Musklerogled.dk i Odense

Foto: Shutterstock

Det kan føles som et spark i læggen, men du er sjældent i tvivl når akillessenen er revet over. Du kan nemlig sandsynligvis ikke hæve dig op på tå på det skadede ben.

Du mærker et smæld i lægmusklen – ja, ofte hører du det også – og tror typisk at nogen har sparket dig. Men lynhurtigt går det op for dig at noget andet er galt, for du kan ikke stå på benet, og du kan ikke strække foden.

En overrivning af akillessenen sker typisk på badmintonbanen, håndboldbanen eller fodboldbanen, og kommer som et lyn fra en klar himmel.

Det er ikke en af de mest hyppige idrætsskader herhjemme, men der er sket en stigning i løbet af de sidste 20 år.

Det skyldes sandsynligvis at flere midaldrende danskere deltager i sport og motion hvor der indgår gentagne eksplosive kraftudviklinger over ankelleddet, for skaden opstår netop i sådanne situationer, og det er typisk de 30-49-årige der rammes.

Hvad sker der?

Akillessenen er den største og stærkeste sene i kroppen. Den forbinder hælen med lægmusklen og skal overføre kraft fra lægmusklen til foden – derfor er den helt essentiel for gang, løb og hop. Når akillessenen overrives, skyldes det formodentlig den kraftfulde belastning der opstår i et afsæt, eksempelvis ved spring, sprint og retningsskift. Det er ikke altid man kan finde en forklaring på hvorfor senen pludselig brister, men ofte er der faktorer på spil, som har mindsket senens robusthed (se faktaboks).

Behandling

Overrivning af akillessenen kan behandles både konservativt, dvs. uden operation, og ved hjælp af en operation hvor man syr senen sammen. Uanset hvad, placeres foden i ‘spidsfod’, dvs. udstrakt, i en støvlebandage igennem otte uger, hvor man gradvist, ved hjælp af kiler, sætter mere og mere stræk på, så foden langsomt bøjes – og senen vender tilbage til en længde der ligner den oprindelige. Der ser ikke ud til at være forskel på det endelige resultat, uanset om man vælger den ene eller den anden behandling. 2-4 procent river senen over på ny, og risikoen er lidt større i den gruppe der ikke er opereret. Til gengæld er der en let forhøjet infektionsrisiko hos dem der er opereret.

Efter støvlen er fjernet, venter det hårde arbejde med genoptræningen. De fleste vender tilbage til sport 6-12 måneder efter skaden opstod, men et år efter er der fortsat stor forskel på muskelstyrken i skadede ben og det modsatte ben, viser undersøgelser. Det er derfor vigtigt at fortsætte genoptræningen til benet har normal styrke og stabilitet.

Er akillessenen revet over?

Som regel er man godt selv klar over hvad der er sket, for som regel vil man slet ikke kunne sætte af på foden og komme op på tå. Enkelte gange kan man dog være i tvivl fordi man kan kompensere med andre muskler omkring fodleddet. Ved mistanke bør man søge hjælp på en skadestue.

Den bedste test er at ligge på maven og få en anden til at klemme sammen om lægmusklen. Hvis ikke foden bevæger sig, er der ikke forbindelse mellem foden og lægmusklen, og dermed er akillessenen fuldt overrevet (se billede).

Genoptræning

Genoptræningen kan foregå i et kommunalt genoptræningstilbud, men mange vælger også genoptræning i en privat fysioterapi-klinik.

Skal du tilbage til sport, kan du finde en uddannet sportsfysioterapeut på https://www.sportsfysioterapi.dk/find-en-sportsfysioterapeut.

Det øger risikoen for en overrivning af akillessenen 

  • Mænd er mere udsatte end kvinder (3 mænd for hver 1 kvinde)
  • Tidligere overbelastning af akillessenen, der har medført ændring af bindevævet og små overrivninger
  • Naturlig aldring, degenerative forandringer
  • Genetik (der ses en vis arvelighed)
  • Varigt medicinforbrug og systemiske lidelser som fx diabetes. Eksempelvis virker længerevarende brug af ‘binyrebarkhormon’ og antibiotika (quinoloner) nedbrydende på senevævet.

Tilbage til sport efter overrivning af akillessenen

Vejen tilbage til normal er lang, men med tålmodighed og veltilrettelagt genoptræning kan du sagtens komme tilbage til sport og motion. 

Genoptræningen deles op i tre faser efter man har fjernet støvlebandagen. Principperne herunder er vejledende og skal altid tilpasses til den enkeltes situation.

Fase 1 (8-12 uger efter skaden)

  • Bevægetræning
  • Styrketræning: siddende/stående med støtte på begge ben
  • Træning af de øvrige muskler i hele benet
  • Gang-/trappegang – korrektion
  • Kondicykling
  • Balanceøvelser på gulv/balancepude

Undgå fuldt stræk på senen ved vægtbæring (læg 1 cm kile i skoen)

Brug støttestrømpe i dagtimerne for at minimere hævelse

Fase 2 (uge 13-17 efter skaden)

  • Styrketræning med belastning på 15 RM (dvs. du kan tage 15 gentagelser af øvelsen, hverken flere eller færre) i begyndelsen, og 10-12 RM i slutningen af denne fase.
  • Gå fra øvelser på begge ben til øvelser på ét ben. Undgå stræk på senen!
  • Siddende og stående hælløft, hælløft i benpres-maskine, ‘lunges’ med skadede ben forrest.
  • Udendørs cykling og svømning kan påbegyndes
  • Balanceøvelser på puder/vippebrædt, trampolin etc.

Undgå fuldt stræk på senen ved vægtbæring (læg 1 cm kile i skoen)

Brug støttestrømpe i dagtimerne for at minimere hævelse

Fase 3 (uge 17 og frem)

·      Styrketræning med belastning på 10-12 RM bør være en fast del af din rutine i denne fase

·      Stående hælløft på trin på begge, henholdsvis ét ben. Øg sværhedsgraden af træningen fra de forrige faser.

·      Funktionstræning: Begynd så småt at hoppe på to ben

·      Opstart løb

Klar-test før løb: Når du kan klare 5 meter på tæer uden at falde ned, og 5 hælløft på træningsbenet med hvad der svarer til ca. 90 % af den højde du kan løfte hælen på den raske side.

·      Balance- stabilitets- og koordinationstræning: Sværhedsgraden øges

·      Retur til sport tidligst 24 uger efter operation/skade, alt efter din tilstand og hvilken sport/motion du dyrker.

Referencer

(1)  Det faglige katalog (akillessenerupturer) af Dansk Selskab For Sportsfysioterapi, www.sportsfysioterapi.dk 

(2)  Genoptræningsforløbsbeskrivelse for borgere med akillesseneruptur – kirurgisk eller konservativt behandlet, https://sundhed.kk.dk/sites/sundhed.kk.dk/files/uploaded-files/genoptraeningsforloebsbeskrivelse_-_akilllesseneruptur_juli_2019.pdf 

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.