Det nordiske køkken er blevet genopdaget, og noget kunne tyde på at det er kommet for at blive. Den Nye Nordiske Hverdagsmad skal med nøgleordene sundhed, velsmag og bæredygtighed være med til at knække fedmekurven og forebygge relaterede sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, samtidig med at den er klimavenlig. Men hvordan kan de traditionelle nordiske råvarer få nyt liv?

Ny Nordisk Hverdagsmad ligner meget bedstemors gamle madtraditioner. Hun lavede maden fra bunden og udnyttede altid råvarerne bedst muligt – råvarer som i øvrigt var lokale og friske fordi det var det eneste der var tilgængeligt. Frugt og grønt blev således ikke transporteret fra den anden side af kloden eller frosset ned for at holde sig, med stort næringsstoftab og energispild til følge. Korn og grønt udgjorde en stor del af måltidet fordi det skulle mætte og give masser af næring for en lille sum penge. Principperne er blomstret op  igen med Ny Nordisk Hverdagsmad, om end årsagerne er nogle andre. I dag gælder det om  at fremme danskernes sundhed og klima ved at vise os det unikke ved den natur vi omgiver  os med.

Nordens sundeste grøntsag

Frugt og grønt er vigtige bestanddele i den Nye Nordiske Hverdagsmad. Her i efterårs og
vintermånederne er kål en af de grøntsager der klarer sig allerbedst i det nordiske klima, og det er måske en af nordens sundeste grøntsager overhovedet. Kål kan, ligesom de fleste øvrige grøntsager, spises i relativt store mængder uden at bidrage væsentligt med kalorier. Desuden har kål et højt indhold af kostfibre, der hjælper på fordøjelsen og er rig på især C- og K-vitaminer samt antioxidanter. Kål menes endvidere at have en  beskyttende virkning mod flere kræftformer. Mange forbinder kål med udkogt konsistens og bitter smag, så hvis kål skal have sin gang på jorden, er det nødvendigt at tænke velsmag ind i tilberedningen.

Principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad

1. Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter,  kartofler og krydderurter)
2. Mere fuldkorn – især havre, rug og byg
3. Mere mad fra havet og søerne
4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det
5. Mere mad fra de vilde landskaber
6. Vælg økologisk hver gang du kan
7. Undgå tilsætningsstoffer i maden
8. Flere måltider tættere på sæsonen
9. Mere hjemmelavet mad
10. Smid mindre ud

Rosenkålssalat med æbler og avocado

400 g friske rosenkål, skyllede
2 syrlige æbler
1-2 avocado i fine tern
lidt citronsaft
1 pose soltørrede tranebær
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
1 spsk. flydende honning
groft salt, friskkværnet peber

Pil yderbladene af rosenkålene og halver dem. Snit dem meget fint på tværs og kom dem i en skål. Fordel strimlerne med hænderne, hvis de hænger sammen, så de ligger adskilte i  små strimler. Skær æblerne i små tern. Bland fintskåret avocado med lidt citronsaft og kom også dem i skålen. Bland tranebær i. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og hæld det over, vend det hele godt rundt, så det fordeles ligeligt på alle grønsagerne. Smag den til med groft salt og friskkværnet peber. Lad den gerne stå 1-2 timer og trække lidt  inden servering.

Idégryden

Har du mod på at kaste dig ud i mere af den moderne version af bedstemors madlavning, kan du hente inspiration på www.idegryden.dk

Blomkål Har en nøddeagtig smag og spises faktisk bedst rå eller let tilberedt. Koges  blomkål, mister det hurtigt sin sprødhed og sine smagsnuancer.
Broccoli Har en mild kålsmag og er allerbedst let tilberedt. Som med blomkål må broccoli  ikke koges for længe, da den så mister sin sprødhed og smag. Smager pragtfuldt  med noget syrligt, som fx citronsaft.
Grønkål Kan sagtens spises rå, men skal i så fald helst snittes meget fint, da det er meget groft. De fleste synes bedst om grønkål hvis det er tilberedt. Smagen er meget  bitter, så brug endelig noget sødt til – fx honning, søde bær og æbler.
Hvidkål Bruges typisk i råkostsalater, evt. marineret i en syrnet dressing, fx coleslaw, men bruges også i stuvning. Fordelen ved at anvende den som salat er at flere næringsstoffer bevares. Den hvidkål vi får i efterårs- og vinterhalvåret, er lidt sødere end den vi får i sommermånederne.
Glaskål Er sprød og saftig og har en sød smag. Kan spises både rå og tilberedt, men spises bedst med en syrlig marinade.
Kålrabi Kaldes nordens citron pga. sit høje indhold af C-vitamin. Har en mild, lidt sød  smag og kan spises både rå og tilberedt.
Majroe Tilhører trods navnet kålfamilien. Majroe varierer meget i smag, men de mindste er typisk de bedste. Vær opmærksom på at skrællen kan være meget bitter.  Bladene på majroer kan faktisk også spises – de skal blot dampes og spises som spinat.
Rosenkål Er en type kål som mange bestemt ikke bryder sig om, men rosenkål kan sagtens smage fortrinligt hvis det tilberedes rigtigt. Koges de, skal de have ganske kort tid for at bevare så meget bid som muligt. De smager også godt rå. Uanset  tilberedningsform kræver den noget bitre smag at kålene følges af noget sødt, som fx appelsinsaft eller honning.
Rødkål Hører til enhver julemenu, men kan sagtens bruges rå i kombination med nødder, frugt og bær. Sødme klæder kålen godt, men giver du den syre fra fx eddike, bevarer du dens flotte røde farve bedst.
Savojkål De yderste blade er grove og bitre, mens de inderste er sprøde og milde. Brug de yderste til varme retter, som fx wokmad eller suppe, og de inderste til salater.
Spidskål Har en mild og sød smag – endda så mild at den egner sig bedst til at spise rå. Hvis du alligevel tilbereder den, så sørg for at den ikke får alt for meget varme – spidskål mister hurtigt bid. Den søde smag har godt af lidt syrligt fra fx citronsaft.