Teknologien har ramt løbesporten. Krop & Fysiks løbeekspert ser her med nysgerrige, men også kritiske øjne på de nyeste tendenser inden for løbetøj – og klæder dig på til løbeturen.
Selvom det er vigtigt for mange, så handler løbetøj ikke kun om hvordan du ser ud når du løber!
Innovations- og udviklingstrenden har ramt løbesporten, og nye beklædningsprodukter vinder frem med løfter om at kunne gøre en væsentlig forskel for motionsløberen i kampen mod uret og for at effektivisere træningen.
Konklusionen kommer allerede her: Der er meget lidt seriøs forskning som har undersøgt mange af disse produkter, så du er som motionsløber nødt til at bruge din sunde fornuft, prøve dig frem og finde det udstyr der passer til dit niveau, dit ønske om komfort – og til din pengepung. For uanset om det nye ”teknologisk intelligente” tøj er skabt til at gøre os til bedre løbere, så bør det ikke overskygge det faktum at du selv skal lave det hårde arbejde og altid skal lytte til din krops signaler.
Hvis vi starter nedefra og opefter, er løbeskoene det væsentligste udstyr til løb. Markedet er enormt, og tendensen lige nu er at moden skifter fra at vi i årevis har købt sko med maksimal stødabsorbering og pronationstøtte, til at vi i dag er på vej ”back to basic”. Tanken er blandt andet at en mindre afstand imellem fod og underlag giver en mere skånsom biomekanisk belastning af akillessenen. Barfodsløb er det ultimative ”produkt”. Hypotesen er at vi skal træne føddernes små muskler til at arbejde aktivt i stedet for at skoene klarer det for os. Den forskningsmæssige viden bag disse teorier må siges at være begrænset – præcis ligesom teorierne om støddæmpning er det. Hvis du ønsker at løbe med på barfods-trenden, bør du uanset dit fysiske udgangspunkt starte uhyre forsigtigt op og over lang tid øge kroppens tolerance.
Mellem sko (hvis man stadig bruger det) og fødder er trenden nu at vi benytter kompressionsstrømper. Strømperne kendes oprindeligt fra hospitalerne hvor man efter operationer i f.eks. knæ eller hofte bliver iført lange stramme strømper for at øge det venøse tilbageløb (dvs. tilbagetransporten af blod fra underben til hjerte) – og dermed modvirke blodpropper. Løbestrømperne går kun til knæene, og ifølge producenterne medvirker de til at benene kan arbejde længere tid uden at udtrættes, og at de bliver hurtigere klar til næste træning. Nogle produkter har forstærkninger ved akillessenen og angiver at kunne virke skadesnedsættende her.
Der findes mig bekendt ikke videnskabeligt belæg for ovenstående, men det er min personlige holdning at strømperne for mange har en restituerende effekt og dermed er
præstationsfremmende; men der er store individuelle forskelle på hvilket produkt den enkelte løber har det bedst med. Ulempen for de forfængelige af os er at man kan fremstå en smule ufrivilligt komisk når man en varm dag kommer løbende i korte bukser og lange strømper!
Løbetights (lange tætsiddende løbebukser) fås i forskellige længder og tykkelser, afhængigt af årstid og komfort. Også på det område har teknologien sat ind. Produkterne har fået forstærkninger svarende til benenes store muskelgrupper, som jo er meget aktive ved løb. Tanken er at når hofte- og lårmuskler på den måde bliver støttet, vil musklernes arbejdsforhold forbedres, og dermed vil de kunne arbejde længere uden at blive trætte.
Når det gælder løbetøj til overkroppen, har flere producenter tænkt i trøjer med kølende effekt, således at man løber i en hvid trøje med lange ærmer på dage med høj solskin – og derved bedre kan aftransportere varmen fra kroppen. En anden ide er at stoffet forstærkes på en måde så brystkassen lettere udvides omkring skulderbladene, og vejrtrækningen derfor bliver mere effektiv.
Ligesom fødderne kan iføres kompressionstrømper, kan man få et tilsvarende produkt til armene. De løse ærmer synes dog umiddelbart ikke at have helt samme relevans, da det venøse tilbageløb i armene fungerer noget lettere end i benene. På den anden side isolerer de godt og hjælper dermed til at holde varmen i en kropsregion der ikke arbejder særligt hårdt under løb.
Kvindelige løbere kan med meget stor fordel investere i en god sports-bh. Gennemsnitsbarmen bevæger sig 9 cm for hvert skridt du tager, og det er langt mere end en almindelig bh kan råde bod på, viser forskning. Og da bryster fra naturen ikke har meget støtte, strækkes hud og væv, og det kan dels give smerter, dels vil vævet med tiden blive slapt. Problemet gælder uanset barmstørrelse. Australske forsøg har vist at jo mere støttende og individuelt tilpasset sports-bh kvinder løber med, des bedre er deres løbeoplevelse.
Også her har teknologien fundet en niche: Der findes i dag bh’er med indsyet plads til pulsmålerens sender.
Løbehandsker kan være den lille detalje der gør at man en kold regnfuld vinterdag overtaler sig selv til – trods manglende lyst – at bevæge sig udenfor. Det er dog yderst forskelligt hvor hurtigt (hvis nogensinde) man får en naturlig varme i hænderne og derfor er nødt til at tage dem af igen. Løbehandsker til folk med varme hænder (heriblandt undertegnede) bør derfor have handsker som let kan rulles sammen, og som fylder meget lidt i en lomme.
Den afkølende teknologi har naturligvis også fundet vej til hovedbeklædningen, som selvklart også er et spørgsmål om sæson. Om vinteren kan en hue eller et pandebånd holde på varmen – de fås naturligvis svedtransporterende. Om sommeren kan en kasket være en uundværlig hjælp, både for at afkøle og for at beskytte en evt. vigende hårgrænse mod solskoldning. Et pandebånd kan være til stor hjælp hos løbere der er generet af at sveden løber ned i øjnene.
Solbriller, som findes i særlige sportsudgaver der sidder bedre fast end traditionelle solbriller, kan være en anden god hjælp. Ikke blot til at beskytte mod solen, men også til at fange sveden fra panden før den generer øjnene. Og endelig kan man jo, gemt bag de matterede glas, skjule sin eventuelle lidelse – og stadig ligne en cool løber!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.