Din balance skal konstant udfordres. For en god balance er nødvendig for at kunne leve et  aktivt liv uden begrænsninger. Samtidig forebygger du skader og ulykker – og bliver bedre til din sport.

Du bruger den hele tiden. Når du går, løber og hopper. Når du rækker op efter koppen på øverste hylde. Når du skal op i – og ned fra – bussen. Når du skræver hen over en  vandpyt. En god balance er ikke kun nødvendig for linedansere og skorstensfejere. Hver dag udfordres din balance utallige gange, og er balancen dårlig, bliver dine aktiviteter  nemt begrænsede – eller du risikerer at falde eller vrikke om.

Vi holder balancen ved hjælp af et uhyre komplekst samspil mellem muskler og sanser. Synet, ørets ligevægtssystem og millioner af små følelegemer i led, muskler, sener og hud sender kontinuerligt informationer via nervebanerne til ”kommandocentralen” i vores rygmarv og hjerne, hvorfra der så reageres ved at sende besked ud til udvalgte muskler
om eksempelvis at trække sig sammen eller holde stillingen. Der sker med andre ord en koordinering af musklerne, så de gør præcis det der er nødvendigt for at holde balancen i en bestemt situation.

Hele denne livlige trafik af information og kommandoer foregår konstant og er i høj grad automatisk, altså ubevidst. Jo hurtigere og mere gnidningsfri trafik, jo bedre balance.

Systemet er overordentligt fintfølende og påvirkeligt. Eksempelvis kan vi sagtens  balancere på en træstamme der ligger på jorden – men det bliver straks værre hvis  samme stamme skal forceres i fem meters højde. Følelser, eksempelvis angst og  usikkerhed, påvirker nemlig i høj grad vores balance.

Ældre og balance

Når man bliver ældre, har kroppen en tendens til at blive stivere og kropsholdningen mere foroverbøjet. Med alderen bliver reaktionsevnen også mere træg, musklerne svækkes, og det samme gør synet og følesansen i hud og led. Derfor vil ældre menneskers evne til at holde balancen eller afværge et fald alt andet lige blive dårligere.

Mange ældre holder måske også op med at cykle og bliver generelt mindre impulsive i  deres bevægelser: Man går sjældent baglæns, man hopper ikke så tit, får sjældent  hovedet nedad og kommer kun nødtvunget ned at ligge på strandens sand eller en blød  græsplæne. Med andre ord stimulerer man ikke kroppen så meget hverken bevægelses-
eller sansemæssigt.

Endelig er der frygten for at falde! Den alene ændrer tyngdepunktet, gør holdningen  anspændt og gangen mere stiv. Det har kostet mange brækkede håndled og lårbenshalse!

Når det er sagt, er det vigtigt at påpege at balancen ikke nødvendigvis behøver at blive dårligere med alderen! Balancen kan nemlig vedligeholdes og forbedres ved at blive  udfordret: Gå tur i skoven hvor bunden forandrer sig med hvert skridt. Stå på stubbe, sten eller gå på line hen ad væltede træstammer. Træd over en grøft. Dans, rid, gå på trapper, løb, gyng, cykl. Det er uhyre vigtigt for balancen at man fortsætter med at være i  bevægelse hele livet.

Balance og sport

En dygtig fodboldspiller kan kun drible, heade, sparke og i det hele taget agere i spillet hvis han har en veludviklet balance. En vægtløfter kan ikke løfte vægtstangen op over hovedet uden en god balance, og en gymnast med en ringe balance vinder næppe nogen præmier. Selvom der stilles forskellige krav, kan man næsten sige at al idræt går ud på at have en så god balance og koordination som muligt. Det gælder også i høj grad i forhold til at forebygge skader. En veltrænet balance kan betyde at du undgår at blive skadet når du lander efter et spring, bliver skubbet af en modstander eller møder et hul i vejen. Idrætsudøveren med god balance kan hurtigt korrigere for eller afværge de uventede situationer og dermed i mange tilfælde undgå skaden, mens en person med dårlig balance vrikker om.

Skader påvirker balancen

Har du tidligere haft en skade, fx en forvredet ankel, er din balance sandsynligvis påvirket. Prøv at mærke om der er forskel på højre og venstre side når du står på ét ben med lukkede øjne. Ved en forvridning ødelægges mange af de små følelegemer i ledbåndene nemlig, og derved forstyrres de sanse-informationer som får balancen og koordinationen
til at fungere optimalt.

Alle skader påvirker og forringer balance- og koordinationsevnen i større eller mindre  grad, og samspillet skal genoptrænes.

Også længerevarende sygdom og sengeleje kan forringe balancen.

Sådan trænes balancen

Det gode budskab er at balancen forholdsvis nemt og hurtigt kan optrænes – og  genoptrænes efter en skade. Alene det at bevæge sig og dyrke idræt er en træning af balance og koordination, ligesom de førnævnte daglige udfordringer vil stimulere din  balanceevne.

Mere specifikt kan du udføre øvelser der gradvist stiller større krav til samspillet mellem dit syn, ørets ligevægtssystem og sanse-informationerne fra led, muskler mv. Se øvelserne her.

Få evt. hjælp af din fysioterapeut til at teste din balance og vejlede dig i træningen.

Ude af balance?

Har du dårlig balance, så tjek også:

• din medicin: en hyppig bivirkning ved medicin er svimmelhed, som påvirker balancen negativt. Også visse sygdomme medfører balanceproblemer.
• dit væskeindtag. Væskeunderskud påvirker reaktionshastigheden, så vær opmærksom på at få nok at drikke.
• din almene tilstand: er du stresset, nervøs, sover du dårligt eller for lidt? Mange faktorer kan påvirke reaktionsevnen og balancen.

Læs mere om balance her

Få flere øvelser her

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!