Naturoplevelser får positive følelser frem i os, får hjernen til at slappe af og giver os ro, nærvær og koncentration.

Naturen kan dæmpe stress og give hjernen en pause, og stadig mere forskning underbygger at naturoplevelser stimulerer vores sanser og får humøret op, mens puls og blodtryk kommer ned.

Tine Bordorff Sørensen er lektor i fysioterapi og underviser i naturterapi, og hun har med glæde bemærket at vi danskere i stigende grad ynder at opholde os i naturen. Hun fortæller at vi ved at være bevidste om hvordan naturen påvirker vores mentale sundhed, kan få et endnu større udbytte af den.

– Det er meget positivt at så mange har opdaget glæden ved at gå ture. Men hvis vi vil bruge naturen mere bevidst til at fremme vores sundhed, skal mange af os faktisk lære at bruge naturen – lære at være i naturen, forklarer hun.

Der er nemlig forskel på at gå en tur fra A til B, og bevidst at sanse naturen omkring sig.

Ur-mennesket

Naturen har i sig selv en sundhedsfremmende effekt på den mentale sundhed for de fleste af os. Teoretikere forklarer det blandt andet ved at naturmiljøer taler til den ældste del af vores hjerne – urhjernen. Natur er genkendeligt for os, og derfor skal vi ikke bruge så meget energi på at være i den, i modsætning til vores moderne dagligdag med masser af indtryk fra mennesker, skærme, trafik og andet vi skal forholde os til, forklarer Tine Bordorff Sørensen og uddyber:

– Naturen er fuld af sanseindtryk, og det udløser umiddelbart positive følelser hos os og får hjernen til at slappe af. I naturen stimuleres alle vores sanser naturligt – af vind, kulde, varme, dufte osv. – og det vækker ofte associationer og underbevidste minder. Når sanserne tager over, skubbes tankerne væk, og det skaber ro til vores analytiske, tænkende hjerne, som ofte er overophedet.

Mange gevinster

Tine Bordorff Sørensen udbyder holdundervisning i naturen, blandt andet for personer med stress. Her handler det om at øve sig i at bruge sanserne, og mærke efter hvordan man har det.

– Ved at være til stede i den rolige natur kommer der en ekstra dimension på øvelserne, og man vil automatisk falde mere til ro. Træner du indendørs, vil du måske høre forstyrrende lyde fra de tilstødende lokaler, mennesker eller radioen.

– Udenfor er der naturlige lyde – fugle der pipper, vinden der vajer i trætoppene, vand der risler. Trygge genkendelige lyde, som aktiverer det såkaldt parasympatiske nervesystem, der blandt andet sænker vores puls og blodtryk, forklarer hun.

Helt lavpraktisk stimuleres eksempelvis synet langt mere varieret i naturen end i hverdagen, hvor mange sjældent ser længere frem end til skærmen foran dem. I naturen ser vi både langt og kort. At se ud over åbne vidder eller havet giver ikke blot ro, det træner også synet, tilføjer hun.

Når vi foretager os noget i naturen i grupper, fremmer vi desuden ofte de sociale relationer – fællesskabet – i højere grad end indendørs. Og så er der også lige den sundhedsmæssige sidegevinst at vi, når vi er udendørs, automatisk bevæger os mere.

Al natur tæller

En af mange gode ting ved naturtræning og naturterapi er at det er forholdsvis let tilgængeligt for de fleste af os.

– Det behøver ikke være vild natur, også parker, søer, strand og skov kan bruges. Selv udsigten til grønne områder har i flere studier vist sig at give positiv effekt. For eksempel har forskning vist at udsigt til grønne områder gav kortere indlæggelsestid og mindre medicinforbrug for patienter på et sygehus, fortæller fysioterapeuten.

Naturområdet må dog meget gerne være varieret og spændende at kigge på, fx med et rigt dyre- eller planteliv, tilføjer hun, og påpeger at forskellige naturområder kan noget forskelligt, alt efter om man fx ønsker at finde ro og tryghed eller aktivitet og refleksion.

– Under corona-nedlukningen gik jeg hver dag en tur med mine børn. Bare 15 minutter. Vi gik den samme tur hver dag i en uge – og så skiftede vi til en ny rute. Ved at gå den samme tur opdagede vi langsomt nye ting om den. Opmærksomheden gjorde at vi så små ændringer og flere detaljer – vi opdagede hele tiden nye ting. Vi blev mere nærværende. Og faktisk blev det derfor også sværere at holde sig inden for de 15 minutter. I dag, hvor børnene er tilbage i skole, savner de den gåtur, fortæller Tine Bordorff Sørensen og opsummerer:

– Det kan være godt for os alle at få et tættere forhold til naturen og stimulere sanserne. Finde det impulsive og undersøgende frem. Give os selv lov til at røre ved blade og bark, og at træde væk fra stien og ud på skovbunden. Det gør os godt både i nuet og bagefter. For i den tid vi fordyber os i naturen, får hjernen en tiltrængt pause.

Du kan finde naturterapi og naturtræning i bl.a. foreninger, aftenskoler og på fysioterapi-klinikker.