Omtrent hver anden kvinde der har født, vil opleve nedsynkning af underlivet, og det kan give ubehagelige gener og påvirke livskvaliteten. Det er vigtigt at søge viden og hjælp, for der kan gøres meget for at forebygge og afhjælpe.

Hvad er en nedsynkning?

Et nedsunket underliv, what ….? Hænger det så ud af skeden?

Ja, det kan det faktisk godt i nogle tilfælde. En nedsynkning er en indvendig brok i kvindens underliv. Men den kan være skjult længe før den giver symptomer, og det gør den lumsk. Jo hurtigere kvinden ved besked, jo hurtigere kan hun sætte ind med forebyggende tiltag, og der er heldigvis meget man kan gøre.

En nedsynkning er ikke livstruende, men kan være ganske ubehagelig og begrænsende for kvindens liv. Når et underlivsorgan, fx blæren, synker, kan det ske i forskellige tempi og stadier. Nedsynkningen kan også omfatte skede, tyktarm, livmoder og tyndtarm – eller en kombination af flere organer.

En nedsynkning er forbundet med stort tabu og skam, og der er meget uvidenhed om tilstanden. Derfor lever tilstanden fortsat et skjult liv, om end der de senere år er kommet et øget globalt fokus på problemet.

Hvor mange har nedsynkning?

Diagnosen nedsunket underliv kan give mange ubehagelige associationer og indre billeder. Men selvom nedsynkning af underlivet måske er et nyt begreb for dig, er det vigtigt at du som kvinde spidser ører, for op til 50 % af alle som har født, vil blive ramt, ifølge tal fra Sundhed.dk.

Nogle kvinder bliver opereret, mange klarer sig igennem med kerne/bækkenbundstræning og/eller køb af støttepessar – og andre igen lider i stilhed. Tilstanden kaldes også den stille epidemi.

Hvilke symptomer er almindelige?

• Tyngdefornemmelse
• Ømhed/smerter over lænden
• Fornemmelse af noget der fylder ud (tamponfornemmelse)
• Smerter ved samleje
• Du står ofte med krydsede ben af frygt for at ‘tabe’ underlivet
• En overspændt bækkenbund
• En synlig og lyserød kugle ved skedeindgangen
• Vandladningsproblemer
• Forstoppelse

Kilde: Sundhed.dk

Hvordan ved du om du er ramt?

Da forebyggelse er afgørende, vil en jævnlig gynækologisk undersøgelse hos praktiserende læge, gynækolog eller en GynObs-fysioterapeut kunne medvirke til at opdage en udvikling af nedsynkning og fange den i opløbet (GynObs står for gynækologisk-obstetrisk, hvilket dækker over speciale i kvindetilstande, red.). En GynObs-fysioterapeut vil klarlægge status på bækkenbund, bindevæv og nedsynkning, så den vigtige individuelle genoptræning kan begynde. Træning er nemlig helt afgørende når underlivet synker.

Hvad øger risikoen for nedsynkning?

Fødsler

Forstoppelse

Overvægt

Østrogen-mangel

Tungt arbejde

Kronisk hoste

Medfødt defekt bindevæv

Kilde: Sundhed.dk

Hvad kan du selv gøre, allerede i dag?

Kontakt en GynObs-fysioterapeut, som på baggrund af en indvendig test af din bækkenbund og bindevæv udarbejder et genoptræningsprogram til dig.

Træn din bækkenbund og kropskerne (få gerne faglig hjælp til at komme i gang, da det er vigtigt at du har korrekt fat i dine muskler)

Undgå langvarig forstoppelse

Få behandlet langvarig hoste

Undgå hyppige tunge løft (husk kernemuskler)

Søg viden: En generel viden om din kropsholdning, bevægelsesstrategier, vejrtrækningsteknik, din fysiske form, din kost mm. ser ud til at have indflydelse på både i hvor høj grad du bliver påvirket, og har held til at forebygge udvikling af nedsynkning.

Du kan finde en specialuddannet GynObs-fysioterapeut på her.

Hjælpemidler

Et støtte-pessar (vaginalt pessar) kan indsættes i skeden, hvor det støtter prolapsen og skedens væg, så kvinden kan have en fri hverdag uden symptomer. Der findes flere typer støtte-pessarer, og de tilpasses hos en gynækolog eller hos en urogynækolog på sygehuset.

Pessaret er lavet i plastik eller silikone. Nogle pessartyper skal ud dagligt og rengøres, andre kan sidde i måneder.

Anatomi: Forklaring for nørder

Underlivets organer holdes på plads af et fint samarbejde mellem musklen levator ani (bækkenbunden), og det omkringliggende støttevæv (bindevæv). Støttevævet, som forbinder livmoder og skede, hæfter på siderne af bækkenet.

Musklen levator ani støtter og lukker når bugtrykket stiger og dermed trykker nedad mod bækkenbunden. Det sker eksempelvis ved fysiske anstrengelser, løft, nys, hoste og ved afføring. Hvor meget den enkelte kan tåle, afhænger af træningsformen, men i høj grad også af omfanget af bækkenbundens og støttevævets status. Har du skader på din bækkenbund efter en fødsel, kan du sandsynligvis tåle mindre belastning.

Når underlivet har fået skader og/eller levator ani er svækket, øges åbningen af hiatus, som er åbningen ind til skeden. Den øgede åbning medfører en potentiel risiko for at underlivet kan synke. Det samme gælder hvis støttevævet er beskadiget.

Bækkenbunden er fra naturens side et balanceret system, som skifter mellem at skulle modstå bugpres og at være trykregulerende. Ændringer i såvel det aktive system (bækkenbunden) som det passive system (bindevævet) kan udfordre denne balance. Det betyder at kvinden har en større risiko for at udvikle en underlivsprolaps.

Fire stadier/grader – og mange betegnelser

Der findes mange ord for samme tilstand: underlivsprolaps, descencus, POP, genitalprolaps, nedsynkning, nedfald mv. Fælles er at ordene beskriver et underliv som bevæger sig i en nedadgående retning.

Der er især to danske begreber du bør kende: ”nedsynkning” og ”prolaps”. De bruges i flæng, men udtrykker forskellige stadier i tilstanden. En tommelfingerregel er at en nedsynkning beskriver et mildere stadie, mens prolaps bruges når nedsynkningen har udviklet sig og er fremskreden.

Kilde: GynCph. “Uro-genital prolaps” 2018.

Fællesskaber

Der findes flere veldrevne Facebook-grupper, som tilbyder et fællesskab for kvinder med nedsynkning af underlivet. I Danmark hedder gruppen nedsynkning, i USA APOS.

Fitte unge kvinder bliver også ramt

Det er en skrøne at nedsynkning kun sker for gamle damer! Fitte og slanke unge kvinder bliver også ramt.

Jeg hoppede sprællemand til gymnastik og – ups – så mærkede jeg at der skete noget i min skede, som ikke var godt. Kvinde, 32 år.

Min mave har altid været hård, og jeg har ofte brugt kræfter på at presse afføring ud. Jeg husker tydeligt den dag det skete, hvor jeg sad på toilettet og pressede og opdagede en lille lyserød bule ved skedeindgangen. Kvinde, 39 år.

Jeg opdagede min nedsynkning, fordi min tampon altid faldt ud. Kvinde, 29 år.