Når vi lytter til musik, får vi lyst til at danse eller synge. Musikken sætter gang i vores følelsesregister, fjerner vores opmærksomhed fra alt andet og får os til at slappe af – en vigtig egenskab når det gælder behandling af sygdomme og symptomer

På apoteket står CD’er side om side med panodiler og halspastiller. Det virker måske fjollet, men faktisk kan musik bruges som effektiv medicin, og CD’erne er specialudviklede til at påvirke helbredet når man lytter til dem.

Musik har en generel virkning på vores sundhed og trivsel. Det giver os motivation til at træne, og det påvirker vores humør. Når vi hører musik, udløses desuden nogle signalstoffer i hjernen som har stor virkning på vores helbred. Et af de stoffer er dopamin, der har en virkning på vores oplevelse af smerte.

Lyt smerten væk

Flere undersøgelser har vist at musik kan være smertedæmpende. Peter Vuust er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, hvor han også er leder af Center for Music in the Brain. Sammen med sit forskerteam har han undersøgt musikkens påvirkning hos fibromyalgipatienter ­– en patientgruppe der oplever mange uforklarlige smerter hver dag.

I undersøgelsen valgte deltagerne selv et stykke musik, som blev spillet for dem i ti minutter. Musikken nedsatte patienternes smerteoplevelse, og de var derfor også hurtigere i en efterfølgende bevægetest.

– Det er utroligt interessant at fibromyalgipatienterne kunne nedsætte deres smerter med musikken. Det kan betyde at vi kan mindske brugen af medicin, siger Peter Vuust.

Musikken rammer vores følelser

Musikkens indvirkning på vores smertebillede hænger bl.a. sammen med at den får hjernen til at udskille dopamin. Det påvirker vores følelser så vi bliver glade. Der opstår en slags forventningens glæde – som når vi glæder os til en lækker bøf eller vores favorit-omkvæd i en sang.

– Når man er bange for smerten, forstærker det oplevelsen af den. Vi kender det selv fra tandlægen. Vi ved at det vil gøre rasende ondt, og så er vi på forhånd stive som et bræt. Derfor virker det bedst med musik vi godt kan lide og kender i forvejen, når det skal være smertelindrende, siger Peter Vuust.  

Undersøgelser med autister har påvist musikkens evne til at påvirke vores følelser. Mennesker med autisme er ikke i stand til at afkode mennesker og ansigtsudtryk, men de kan sagtens aflæse følelserne i musik.

Derudover er musikken god til at aflede vores tanker fra smerte. Peter Vuust har stået bag et andet forsøg, der sammenlignede musik og løsning af matematikopgaver til at dæmpe smerte. Her var begge metoder effektive til at mindske smerterne, ganske enkelt fordi de fjernede fokus fra det der gjorde ondt.

Bedre søvn med musik

Musik kan også påvirke vores arousal – altså vores parathed til at gå i kamp eller flygte. Når vi er stressede, har været udsat for et traume eller oplever angst, slår vores arousal til for fuldt tryk. Det kan blandt andet give problemer med at sove.

Center for Music in the Brain har derfor lavet en undersøgelse med flygtninge der har været udsat for traumer, og som havde søvnproblemer. I tre uger skulle de lytte til musik en halv til en hel time inden de skulle sove. Musikken havde en beroligende effekt, der forbedrede deltagernes søvn betydeligt.

– Her er det vigtigt at man ikke kender musikken i forvejen. Hvis man kender den, lytter man for meget til den, og det sætter for mange tanker i gang. Derudover skal musikken være langsom, fordi det er med til at dulme alarmberedskabet så kroppen bedre kan slappe af, hvilket jo er vigtigt når man skal sove, siger Peter Vuust.

Han påpeger at det især er de manglende bivirkninger der gør musikken til en god behandlingsform.

– Søvnmedicin har mange bivirkninger. Det er vanedannende, og man bliver sløv af det. Det er generelt ikke godt at fylde kroppen med medicin, så når vi kan finde en anden måde, som vi kan med musik, er det jo virkeligt brugbart, siger Peter Vuust.

Musik er fremtiden

Der er en lang række undersøgelser der bekræfter at musik kan virke som medicin, og der kommer hele tiden flere. I 1990 var der 10 videnskabelige artikler på området, i 2000 40, og i dag er vi helt oppe på 235 videnskabelige artikler.

Musikken er også blevet mere almindelig i sundhedsvæsenet. På Odense Universitetshospital og andre danske sygehuse har patienterne beroligende musik i ørerne når de vågner op efter en operation, og i Region Hovedstaden spiller de musik i ambulancerne for at dæmpe angsten og smerterne. Denne udvikling, mener Peter Vuust, skyldes at vi efterhånden har fået en bedre forståelse af musikkens egenskaber.

– Det er et problem bare at sige at vi brugte musik og så virkede det. Så kan man lige så godt bruge noget andet der også virker. Men ved at forstå hvordan musikken påvirker vores hjerne og krop, kan vi bedre målrette behandlingen, siger han.

– Musik kan ikke kurere sygdomme, men det kan være et vigtigt supplement til behandling af mange sygdomme, og folk slipper for at få sprøjtet kemi i blodårerne, siger Peter Vuust, som er overbevist om at der er et stort potentiale for musik som medicin i fremtiden.