Godt at være fysisk aktiv i fritiden. Men ikke nødvendigvis på jobbet.

Tekst: Marianne Nørup, fysioterapeut

Foto: Shutterstock

Der er forskel på hvordan fysisk aktivitet påvirker risikoen for sygefravær, viser undersøgelser. Den viden kan udnyttes positivt.

Forskerne vidste det godt i forvejen: Er du aktiv i fritiden, har du lavere risiko for sygefravær, mens fysisk aktivitet på arbejdet øger risikoen. Det ergonomiske paradoks, kaldes det af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). De har nu i et nyt forskningsprojekt påvist paradokset med objektive målinger, hvor de via bevægelsessensorer målte den eksakte fysiske aktivitet hos medarbejdere fra forskellige brancher, herunder rengøring, industri, byggeri og sundhed– i alt 22 arbejdspladser og 929 medarbejdere – og sammenholdt data med informationer om langtidssygefravær på mindst seks sammenhængende uger.

Hvorfor er der forskel?

Paradokset skyldes sandsynligvis at der er forskel på den aktivitet man udfører i sin fritid og på jobbet. Når man er på arbejde, foregår den fysiske aktivitet typisk over lang tid med lav intensitet, hen over mange timer, og flere dage i træk. Man har typisk mindre kontrol over aktiviteten og kan fx ikke altid selv bestemme hvornår og hvor ofte man holder pauser.

Når man dyrker motion i fritiden, er det ofte med højere intensitet, hvilket er med til at forbedre konditionen. Desuden bestemmer man selv aktiviteten, hvordan man motionerer, og hvornår man holder pauser. Man har altså selv kontrollen over aktiviteten.

Fysisk aktivitet på arbejdet har desuden til formål at producere et stykke arbejde eller et produkt. Bevægelserne og hvordan man positionerer kroppen, tilrettelægges og udføres for at optimere arbejdsprocessen – ikke for at fremme velvære og sundhed, som det typisk gælder for fysisk aktivitet i fritiden.

Kan forebygge langtidssygefravær

Den nye viden kan bruges til at forebygge sygefravær, mener forskerne fra NFA: Arbejdspladserne bør organisere arbejdet så der er plads til restitution og aflastning for dem der har hårdt fysisk arbejde. Eksempelvis kunne medarbejdere med meget stillestående arbejde eller mange tunge løft få tilrettelagt nogle arbejdsopgaver der kan udføres siddende.

I fritiden ser det ud til at blot få minutter med fysisk aktivitet i form af fx en rask gåtur, løb, cykling eller gang på trapper nedsætter risikoen for langtidssygefravær, og dermed reducerer omkostninger for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed.

Sørg for variation og pauser i det fysisk krævende arbejde – og dyrk motion i din fritid. Selv få minutter forebygger langtidssygemelding.

En arbejdsmiljøkonsulent kan hjælpe med at analysere arbejdsopgaverne og skabe bedre rammer, på virksomhedsniveau såvel som for den enkelte medarbejder.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nfa.dk, Andreas Holtermann, forskningschef, cand.scient., ph.d., NFA

Den videnskabelige artikel er udgivet i tidsskriftet International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity 2020;17:93

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.