Dagene er blevet længere, og de første grønne spirer dukker frem fra deres vinterskjul. Foråret er godt på vej, og efter en lang vinter er forandringen i årstiden for mange af os kærkommen. Hverdage og fridage har været smeltet sammen, og ligesom jeg har du måske haft trang til at gøre noget der adskiller fritiden fra hjemmekontoret.
Mange danskere har i coronaens skær fået øjnene op for hvad naturen kan. Vi kan sanse, mærke ro eller adrenalin, være en del af et fællesskab eller slet og ret vende os indad og komme i kontakt med os selv. Naturen omkring os kan det hele på en gang, og hvad enten du er til vild eventyr eller mental stilhed, så vil bålet for de fleste være et oplagt samlingspunkt.
Mad over bål smager helt særligt. Ikke kun på grund af den røg vi tilbereder maden over, men også fordi naturen bringer sanser i spil som vi ikke kan fremelske hjemme ved spisebordet: At mærke varmen i kinderne, høre flammernes knitren, dufte og smage røgen fra bålet. Og så er der det fascinerende i selve optændingsprocessen – lykkes det at lave flammer, er der for meget vind, er træet for vådt? Når noget er besværligt, er der desto større tilfredsstillelse når det rent faktisk lykkes.
Sandsynligvis har du lavet utallige snobrød der er sorte udenpå og dejbløde indeni, og sandsynligvis har du også siddet og holdt børnenes pinde, fordi tilberedningen kan føles uendelig for små energibomber. Snobrød er uløseligt knyttet til bål, men mange overser muligheden for at lave helt almindelig hverdagsmad over bål. Bålmad kan laves i en villahave uden det store udstyr, og alle kan være med – børn, unge, gamle. Det kan skabe et lille afbræk i hverdagen at samles om bålet og den langsomme tilberedning af simple retter med forårets egne ingredienser.
Både alt og ingenting kan gå galt når vi snakker bålmad. Alene det at få gang i bålet kan være en udfordring, og det ikke at kunne regulere temperaturen som ved blusset i køkkenet kan få den planlagte ret til at ændre sig totalt, og det er måske denne uforudsigelighed og mangel på kontrol der gør bålmad både besværlig og fantastisk på én og samme tid. Så prøv dig frem, nyd processen – og grin når det ikke blev som du havde regnet med. For bålmad er meget mere end mad.
Du skal bruge:
Gør råvarerne klar inden du tænder bålet. Er du rutineret, kan du istandgøre råvarerne mens du venter på gløderne.
Tænd bålet og vent på at flammerne bliver til gløder! (Du kan finde en uddybende anvisning på båltænding i faktaboksen)
Maden kan være præcis den mad du plejer at lave i køkkenet, men eftersom bålet kun har ét blus, er der nogle retter der egner sig bedre end andre.
Vælger du at bruge en gryde, er der næsten ingen grænser for hvad du kan tilberede. Prøv fx en nem ”one-pot-pasta” eller gryderet med fx bælgfrugter, forårets urter, grove grøntsager og masser af smag. Spis fladbrød til (se nedenfor).
Med en pande kan du nemt tilberede mange forskellige ting, fx kan de velkendte snobrød laves til fladbrød. Det går væsentligt hurtigere end på pind, og tilmed kan fladbrødene varieres på forskellig vis og udgøre et sundt og nærende tilbehør til div. gryderetter eller som ret i sig selv, hvor du tømmer køleskabet eller haven for lækkerier og laver din helt egen sandwich. Hvis du synes det hele kommer til at ligne almindelig mad over komfur, så kan du også lave både brød og grønt over en rist. Herved udnytter du smagen af røg i højere grad end på panden.
https://backyardstories.dk/naan-pandebrod-med-rosmarinsalt/
https://backyardstories.dk/bagte-kartofler-i-bal/
Opskrifterne er udarbejdet af Pernille Hoffmann Køppen, som står bag Backyardstories.dk, hvor du kan blive meget klogere på bål og bålmad – og købe hendes bog “Mad over bål”.
Hvis du synes at udstyr ødelægger båloplevelsen, så husk at meget mad kan smides direkte i gløderne. Især rodfrugter og kartofler er oplagte at putte direkte i gløderne for derefter at skrælles for det sorte. På denne måde bevares saften i rodfrugten. Hvis det er lidt for skovagtigt for dig, kan du skrælle og pakke ind i stanniol, gerne sammen med fisk/kylling og dine yndlingskrydderurter.
De velkendte skumfiduser ristet over bål kan noget helt særligt. Men måske er det tid til at prøve noget andet til eftermiddagshyggen eller som dessert?
– Med enten en pande eller en si kan du riste mandler til de er gyldne og herefter vende dem i dit yndlingskrydderi, fx lakridspulver, kakao eller kanel.
– På samme måde kan du riste kikærter eller bønner, enten fra dåse eller hjemmekogte. Du kan krydre med olivenolie, salt og hvidløg – eller spice det med paprika, chili, spidskommen eller hvad du nu har lyst til.
– En dobbelt-si kan sikre dig de lækreste popcorn – her har du blot brug for majskerner og salt, og så lader du kornene poppe over varmen.
– Pandekager er et sikkert hit. Du kan bage dem præcis som på dit komfur, eller du kan bruge frugter skåret ud i mundrette bider, dyppe dem i pandekagedejen og stege dem sprøde på panden.
Hvis snobrød passer præcis til dit båltemperament, så gør det endelig! Du kan evt. pifte brødene lidt op:
Kostmæssigt er der ikke umiddelbart noget der tyder på at røgen fra bålet er sundhedsskadelig. Men du skal undgå at maden bliver branket!
Når bålet skal i gang, er der et par ting der er gode at vide, hvis du ikke har en spejderkarriere bag dig.
For det første er det vigtigt at brændet er tørt, og dernæst at der er både store og små stykker brænde. Der må gerne være flossede kanter fra kløvningen, som flammerne kan få fat i.
Optændingsbriketter, små kviste og tørre blade er nødvendige.
Bålet kan bygges på forskellige måder, men i langt de fleste tilfælde (og til de enkle retter i denne artikel) behøves ingen avancerede konstruktioner. Sørg blot for at flammerne fra optændingen rammer nogle kanter fra kløvningen af brændet, og lad brændestykkerne ligge tilpas tæt til at de brænder videre på hinanden. De må dog ikke ligge så tæt at ilten forsvinder.
Når der er gang i bålet, og flammerne vokser, handler det om at bevare tålmodigheden, for det er gløderne vi skal bruge.
Nyd stunden foran de dragende flammer, nyd at du har valgt at bruge tid på dit måltid. Madlavning behøver ikke altid være klaret på max 30 minutter.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.