MENISKSKADER – operation eller træning? 

Tekst: Lars Damsbo, cert. kliniker i sportsfysioterapi

Foto: Shutterstock

Der er forskel på yngre og ældre, både hvad angår årsagen til meniskskade, og når det handler om det optimale valg af behandling. Men ny forskning peger på at det for alle aldersgrupper gælder at træning matcher operation i langt de fleste tilfælde.

Meniskskader opstår hos yngre mennesker typisk ved et vrid under sport (som oftest sportsgrene der involverer retningsskift, fx badminton, håndbold, fodbold mv.) eller under arbejde. For midaldrende og ældre har meniskskaden oftere rod i begyndende slid af knæleddet, hvor meniskens tolerance for at vride i knæet eller ligge på et sammenklemt knæled er mindre. Risikoen for meniskskade øges desuden hvis du er overvægtig, og hvis du i din hverdag går meget på trapper eller sidder meget i hug eller på knæ.

Meniskskader hos midaldrende og ældre

Meniskskader er en af de hyppigste knæoperationer inden for ortopædkirurgien. Hvert år udføres mere end en million kikkertundersøgelser i USA og Storbritannien, hvoraf meniskoperationer er det mest almindelige indgreb. Lidelsen er derfor også forbundet med høje udgifter. Tidligere stod de +40-årige for 60-70 % af meniskoperationerne, men de senere år har man gjort op med meniskoperationer til midaldrende og ældre mennesker. Flere og større studier har nemlig vist at der ikke er forskel på udbyttet, når man sammenligner reelle meniskoperationer med placebo (’snyde’)-operationer og fysioterapeutisk genoptræning hos mennesker der er over 40 år. I dag er den anbefalede behandling for meniskskader, ifølge National Klinisk Retningslinje, derfor fysioterapeutisk genoptræning. Kirurgi anbefales kun hvis knæet ’låser’, og man ikke kan strække knæet helt ud.

Meniskskader hos yngre

Hos yngre mennesker behandles meniskskader stadig traditionelt med kirurgi. Men et dansk studie fra 2022 sætter spørgsmålstegn ved om det altid skal være den foretrukne løsning. I det pågældende studie blev en række yngre personer med meniskskade delt i to grupper og sammenlignet. Den ene gruppe blev opereret for meniskskader, den anden fik tilbudt genoptræning og patientuddannelse. På forhånd var de svære meniskskader, hvor der var fejlplacering af menisken og/ eller aflåsning eller strækkedefekt af knæet, udeladt, da vi ved at disse er nødt til at blive opereret for at opnå et godt resultat. Resultaterne viste ingen statistisk forskel på effekten i de to grupper, hverken 3, 6 eller 12 måneder efter studiets start. Dog skiftede cirka en fjerdedel af patienterne i træningsgruppen undervejs til kirurgigruppen og blev opereret. Studiet viser at de rigtigt udvalgte patienter i tre ud af fire tilfælde ikke behøver operation, men kan genoptræne knæet i stedet. Det understreger at det er vigtigt at patient, familie, læge og fysioterapeut træffer fælles beslutninger, hvor især patientens præference er vigtig, da man som nævnt i tre ud af fire tilfælde vil opnå samme resultat, uanset om man vælger kirurgi eller genoptræning. Samfundsøkonomisk er det også ny vigtig viden at man kan spare operationer (som jo også indbefatter genoptræning efter indgrebet). Resultaterne fra studiet skal selvfølgelig følges op af større og flere studier af samme slags, før man med sikkerhed kan anbefale genoptræning som et sikkert alternativ til kirurgi ved meniskskader hos voksne over 40 år.

Vi har to bruskskiver, kaldet menisker, i hvert knæ: en ydre og en indre. De sidder som to halvmåner og er, sammen med knæets indre og ydre ledbånd, med til at stabilisere lårbensknoglen oven på skinnebenet. Hvis menisken belastes ud over sin tolerancegrad, medfører det revner og i værste tilfælde fejlplacering af menisken. Meniskskader er smertefulde, især dem der opstår af et traume/vrid. Pilene på billedet til venstre viser hvordan et vrid vil påvirke knæleddet.

Diagnosticering af meniskskader

Diagnosticeringen af en meniskskade kan udføres af egen læge, fysioterapeut eller ortopædkirurg og beror på en blanding af sygehistorie og kliniske test. Dette kan eventuelt suppleres med billeddiagnostik, men det bør kun bruges hvis der er mistanke om flere eller alvorlige lidelser. Både røntgen, ultralydsscanning og MR scanning har nemlig begrænsninger og kan være misvisende.

Forebyggelse af meniskskader

Meniskskader forebygges som andre knæskader ved styrketræning og statisk og dynamisk stabilitetstræning samt motorisk træning. Se fx programmet på side 26-28.

Genoptræning efter meniskskade

Genoptræning af en meniskskade varer typisk 8-12 uger. Herunder kan du se øvelsesforslag til de forskellige faser i genoptræningen. Søg gerne hjælp hos en fysioterapeut, som kan hjælpe dig godt i gang og sørge for at du træner både trygt og effektivt, og ikke mindst at dit knæ kommer helt tilbage i topform. Mange slutter nemlig genoptræningen for tidligt, og det kan øge risikoen for en ny skade.

Fase 1 (uge 0-1)
Mål: At kunne kontrollere smerten, få hævelsen til at falde og normalisere bevægelighed og gangfunktion
Øvelser: Kondicykling med lav belastning og øvelser á 2 sæt med 15 gentagelser dagligt: muskelspænding af forsiden af låret, mini-squats, bækkenløft, sideplanke, planke og træning af indad- og udadførerne i hoften med elastik som modstand

Fase 2 (uge 1-2)
Mål: At eliminere hævelse, opnå fuld bevægelighed og øge muskelstyrken
Øvelser: Kondicykling med lav belastning og/eller svømning, muskelspænding af forsiden af låret, mini-squats, minilunges, 1 bens bækkenløft, ’step ups’, sideplanke, planke og træning af indad- og udadførere i hoften med elastik som modstand, 1 bens hælløft
Styrketræning: 1 bens benpres, 1 bens knæstræk, 1 bens hamstringscurl og kettle bell-sving, startende med 2 sæt á 15 Balanceøvelser på vippebræt, BOSU-bold mv.

Fase 3 (uge 2-3)
Mål: At opnå fuld bevægelighed, fuld styrke, dynamisk træning, cykling udendørs, retur til løb og evt. sportsspecifikke øvelser med løb med retningsskift, sprint, hop, spark
Øvelser: Som i fase 3, men alt foregår på 1 ben. Squats og lunges med dybde. Styrketræning gående fra 3×15 RM (RM=max antal gentagelser der kan produceres) til 3×8 RM
Fra statisk (stillestående) balance til hoppe/springe-øvelser

Fase 4 (uge 3-5 til 8)
Mål: At opnå fuld styrke og udholdenhed. Evt. retur til sportsspecifikke øvelser og sportstræning med restriktioner
Øvelser: som fase 3, men stort fokus på sportsspecifikke øvelser og delvis deltagelse i sport

Fase 5 (uge 8-12)
Fuld retur til sport

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.