Cykelhjelmen. Masten. Buen. Svømmedragten. Skoene. De danske OL-atleter skal ramme topformen ved OL – og det skal deres udstyr også. Det har Team Danmark ansat en mand til at sørge for.

Når startskuddene lyder ved OL i Tokyo, så er det ikke kun atleternes fysiske og mentale form der skal være helt i top. OL er nemlig også kulminationen på et årelangt og grundigt arbejde med at optimere atleternes udstyr.

Manden der søger for at de danske atleter ikke går ned på udstyret, hedder Andreas Top Adler, og han hjælper alle Danmarks OL-atleter med alt hvad der har med materiel, udstyr og teknologi at gøre, fortæller han. Adler er ansat som præstationsingeniør hos Team Danmark med særlig fokus på OL-atleternes udstyr, lige fra baneholdets hjelm og dragter, over sejlernes master til roernes årer.

– Min helt store opgave er at eliminere tilfældigheder: At skabe de bedste forudsætninger for at atleterne ikke er bagud allerede når de står på startstregen eller startskamlen. Om det så er badehætten, åren eller smørelsen på kæden, så har vi gjort et eller andet for at teste om vi kunne have gjort det bedre, siger han.

Bittesmå detaljer kan gøre forskellen

Andreas Top Adler er ikke alene om opgaven. Han trækker på ressourcer både hos private samarbejdspartnere og hos forskere på universiteterne, som skaber ny viden inden for relevante områder.

– Vi har nået et niveau hvor vi arbejder med de små detaljer som almindelige tilskuere ikke kan se. Men er man inde i miljøet, så er der meget stor forskel, siger han og forklarer som et eksempel at skuldrene på banerytternes dragter er lavet af en anderledes stoftype end resten af dragten, fortæller han.

– Vi har kigget på måske 100 forskellige stoffer, og på hvordan man kan bruge syninger til at guide vinden attraktive steder hen. Vi er nede i små detaljer, men mange små detaljer gør en forskel, siger han.

“En forskel der måske nok kun kan måles i bittesmå brøkdele af sekunder, kan udgøre forskellen mellem guld, sølv, bronze – eller ingenting.”

Og eftersom Danmark har tradition for gode resultater på den olympiske velodrom, så kan der let være et meget håndgribeligt udbytte af bestræbelserne i form af medaljer om halsen på de danske cykelryttere. Det samme gør sig gældende på vandet. Også her har Andreas Top Adler godt fat. Både årer og skrog er der nemlig arbejdet minutiøst med.

– Om det så er roning, kajak eller sejllads, så er bådens overfladebehandling nøje udvalgt. Reglementet siger at man ikke må påklistre noget på bådens overflade. Man må for eksempel ikke sætte hajskind på…, siger han, før han nærmest skælmsk tilføjer:

– Men det er ikke ulovligt at polere og voksbehandle den med en voks, der indeholder elementer og partikler som ikke slipper båden. På den måde kan det ikke udelades at man kan vokse en struktur på båden, siger han.

Nyttige opfindelser

Når Andreas Top Adler fortæller om sit arbejde, så er han hele tiden lige som den omtalte voks på båden: Han strejfer kun overfladen, og går ikke i dybden. For det kunne jo være vældigt interessant at vide mere præcist hvordan de danske OL-atleter i Tokyo bliver en hundrededel af et sekund hurtigere – men det er hemmeligt.

– Jeg er jo ikke interesseret i at England og Australien og de andre også kan få den hundrededel af et sekund. Og vi kan se at det ikke er alle lande der roder med det samme som os. Det er et lille lukket våbenkapløb, siger han med et grin.

Hver gang den olympiske ild bliver slukket, kommer alle hemmeligheder dog frem i lyset.

“Efter OL bliver der udgivet artikler fra universiteterne om de forskellige opfindelser.”

– Så kan alle læse dem og få fat i udstyret selv, og det er så det nye niveau. Og så kan alle prøve at løfte niveauet igen ved næste OL, siger han.

Og når alle elite-atleterne har fået nye højteknologiske løbesko, lettere kajakker og bedre hjelme til cykelturen, så kan helt almindelige mennesker også nyde godt af udviklingen fra den øverste hylde.

– Elitesporten er ligesom rumforskningen. Det er der hvor materiellet, udstyret og teknologien bliver presset til det yderste. Og så kommer det i sidste ende alle til gode, siger Andreas Top Adler, og nævner som eksempel at meget af den teknologi der sidder i moderne biler i dag, startede med at blive udviklet til Formel 1-racere.

– Udviklingen starter i elitesporten, og så kommer det os allesammen til gode når det ‘falder ned’ på udviklingen i cykelindustrien, skotøjsindustrien og så videre, forsikrer han.

Læs også: Hurtigere, højere, stærkere! Atleterne bliver ved med at sætte rekorder