Klæd dig på til vinterløb

Af: David Møller, idrætskonsulent i løb, DGI Nordjylland

Foto: Scanpix/Iris

Det er koldt, det er mørkt, og det er glat. Hvordan klæder man sig bedst på til vinterløb, og er det overhovedet muligt at klæde sig så man både kan holde varmen og komme af med varmen?

Når vejene bliver glatte, det blæser, regner eller sner, og der for alvor tændes for vinterdybfryseren, kræver det både en mental omstilling og selvsagt noget andet tøj, hvis man vil holde sommerens løbetræning ved lige.

Det kan være svært at finde ud af hvilken påklædning der er mest fornuftig når man løber i vintervejr. Typiske ønsker og krav til efterårs- og vinter-løbebeklædningen er at det skal være vandtæt, vindtæt og forholdsvist varmt. Desværre er der bare næsten altid en pris at betale når man vil have ekstra god funktionalitet. Og i forhold til vind- og vandtæthed, så betaler man groft sagt altid med nedsat åndbarhed.

Vandtæt eller åndbart?

Fællesnævneren for vind- og vandtætte produkter er at der ofte er tale om en lamineret polyester-metervare. Det givne laminat, fx GoreTex, hvis vi skal nævne et velkendt af slagsen, bevirker at metervaren ganske rigtigt bliver i stand til at holde påvirkninger fra vind og vejr ude, men samtidig bliver den dårligere til at lade dig komme af med den overskydende varme. Omend membran-laminater som GoreTex dog stadig er bedre til at ånde end det traditionelle gule regntøj.

Din person og dine behov

Den ideelle sammensætning af løbetøj afhænger af dine behov som løber! Her skal du se på følgende parametre:

• om du har let ved at blive meget varm

• om du sveder meget

• om du er kuldskær

• hvilke omgivelser/terræn du primært løber i

Disse overvejelser skal du tage med når du vælger dine tre lag af løbetøj, som beskrives herunder.

3-lags princippet

Generelt bør du klæde dig efter det såkaldte 3-lags princip:

Inderste lag

Den inderste beklædningsdel er den absolut vigtigste. Det inderste lag er afgørende for om du både under og efter turen føler at du er tør allerinderst på kroppen – eller om du føler dig klam, våd og kold. Jo mere du sveder, jo vigtigere er denne funktion.

Det mellemste lag – isoleringslaget

Det mellemste lag kan kaldes isoleringslaget, eftersom det er dette lag der er afgørende for om du holder varmen eller ej. Der findes mellemlag i mange forskellige typer og kvaliteter, fx:

• almindelig polyester løbe-T-shirt med korte eller lange ærmer

• fleece, som er en opkradset polyester, der gør at man holder varmen fordi den varme luft man producerer, lægger sig ind mellem de små opkradsede “hår”

• lidt tykkere langærmet polyester løbetrøje med windstopper-materiale på fronten (bryst og mave)

Hvis du ikke er meget kuldskær, og løber i forholdsvis tæt, bymæssig bebyggelse, hvor vinden spiller en knap så stor rolle, vil en løbe-T-shirt ofte være rigeligt til at fungere som isolerende lag.

Løber du derimod på meget åbne vidder, hvor vinden har frit spil, kan det være fordelagtigt med mellemlag af fleece eller med windstop.

Det er dog stadig vigtigt at mellemlaget også er nogenlunde svedtransporterende, om end kravene til denne funktion ikke er så høje som til det inderste lag.

Yderste lag – skallen

Det yderste lag er måske det mindst vigtige lag. Dets funktion er at agere skal, som skal beskytte kroppen fra vejr og vind så man ikke bliver våd, og allervigtigst så vinden ikke får lov til at gennembryde beklædningen og komme ind og nedkøle kroppen.

Igen er det en afvejning af ovennævnte parametre: Hvis du fortrinsvis løber i byen, hvor det ikke blæser vildt meget, så er en almindelig windbreaker-jakke ganske fin til at holde vinden ude. Men løber du på meget åbne vidder, skal du nok vælge en jakke med en højere grad af vindtæthed.

Underkroppen

Hvad angår benklæder, er det groft sagt de samme overvejelser man bør gøre sig.

Det absolut vigtigste for både kvinder og mænd er at man er varm og tør omkring skridtet. Derfor er gode svedtransporterende underbukser et must; evt. kan du købe underbukser med en windblocker-front, hvis du er meget kuldskær.

Tights eller løse windbukser? Min personlige præference er klart tights. Traditionelle tynde vindbukser har for mig at se nogle ulemper: De varmer ikke, og de følger ikke kroppens bevægelser, men klistrer sig til benene. Men for den som har meget let ved at føle sig overophedet, kan de løse vindbukser være svaret.

Tights har den fordel at de varmer, og de følger kroppens bevægelser. Tights sidder desuden tæt, så de kan lede overskydende varme og sved væk, men der er samtidig lige præcis så meget luft mellem ben og tights at der skabes et lille isolerende lag af varm luft, som gør at man kan holde varmen nogenlunde.

Tights findes i forskellige afskygninger:

• tynde sommertights

• helårs-tights

• tynde vintertights

• tykke vintertights

• tights med windstopper-membran

Igen bør du vælge i forhold til dine individuelle behov. Til den typiske danske vinter anbefaler jeg dog at du vælger et par helårstights; og bliver det ekstra koldt, kan du supplere med et par tynde vindbukser udenpå.

David Møller er idrætskonsulent i løb hos DGI Nordjylland, skribent på MotionDanmark.dk og tidligere konkurrenceløber og løbetræner. David holder foredrag om løbebeklædning og -sko og kan kontaktes på 61799330 eller davidkm@outlook.dk.


10 tips til vinterløb

Klæd dig efter 3-lags-princippet. Er det ikke voldsomt koldt, kan du måske nøjes med et inder- og et yderlag.

Det må godt føles en anelse koldt i starten af løbeturen, frem for at du bliver gennemblødt af sved senere.

Løbehandsker er et must på kolde dage, ligesom pandebånd eller en hue i et tyndt funktionsmateriale – vi taber meget varme fra hovedet.

Ekstra varme sokker, fx tolags, kan holde fødderne varme.

Løbeskoene bør have en kraftigt profileret sål.

En refleksvest er uundværlig når du løber om vinteren.

Skift det våde tøj så snart du kommer hjem.

Undgå at løbe på steder hvor du ikke kan se vejen eller stien godt nok. En pandelampe kan evt. hjælpe.

Hvis muligt: Løb i de lyse timer.

Er det meget glat, koldt eller blæser det meget, så er løbebånd eller anden indendørs kredsløbs-træning et godt alternativ.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.