At vandre med sin farmor som teenagedreng er en særlig oplevelse. Gustav Vangsgaard fra København fik en vandretur i konfirmationsgave.
Det tre år siden Gustav Vangsgaard og hans farmor Lis Mølbak snørede vandrestøvlerne og drog til Skotland sammen i fem dage.
– Det var nok ikke tilfældigt at det lige var mig blandt mine søskende, der fik en vandretur i konfirmationsgave. Jeg har altid kunnet lide naturen, siger Gustav.
Han er i dag 17 år og ser med glæde tilbage på sin vandretur med farmor. Dengang var de henholdsvis 14 og 70 år.
– Min farmor er vant til at vandre og til at bære sin rygsæk selv, fortæller Gustav, så det gik uden problemer.
Turen var arrangeret så de sov på hoteller eller bed & breakfast. Det betød at de kun skulle bære deres tøj, noget vand og lidt mad. Men de gik ikke i en gruppe, som man gør på nogle andre typer vandreferier. Indimellem mødte de nogen, men farmor og Gustav gik det meste af tiden alene sammen.
– Vi snakkede om noget vi normalt ikke ville gøre, fordi vi havde så meget tid sammen. Fx fortalte hun om sin barndom og ungdom. Det kom ligesom helt af sig selv, siger Gustav.
Den længste dagsvandring var på 30 km i jævnt terræn og tog fem timer.
Ud over selve vandretiden, hvor der var god tid til at fortælle både om at være ung i dag og at være det dengang, så var der også aftnerne og morgnerne på hotelværelserne.
– Jeg tror også min farmor lærte meget af at bo sammen med mig i fem dage. Vi plejer jo mest at være sammen til højtiderne, hvor vi er mange. Nu stod vi op sammen, spiste morgenmad sammen og alle de andre ting man gør. Det var rart at komme lidt dybere ned, siger Gustav.
Han sætter stor pris på at han i dag har nogle oplevelser sammen med sin farmor, som de kan snakke om.
– Det er nogle minder som kun vi to har sammen. Det er rart, slutter Gustav.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.