Har du en ægyptisk fod, en abefod, eller er du så heldig at have en bondefod? Vores fødder ser vidt forskellige ud, og formen på fødderne har betydning for hvor stærke eller svage de er. Dermed kan visse fodtyper indirekte være årsagen til smerter i fødderne.

De allerfleste af os oplever på et tidspunkt at have ondt i fødderne, for smerter i fødderne er almindeligt forekommende gennem hele livet. Årsagerne kan være mange. Medfødte anlæg i form af mere eller mindre svage fødder kan, såvel i barndommen som i seniortilværelsen, give anledning til smerter, og ydre faktorer som eksempelvis forkert fodtøj, store belastninger ved arbejde eller sport på uhensigtsmæssige underlag kan yderligere bidrage til smerter.

I denne artikel kan du læse hvordan man – groft – kan inddele voksne fødder i forskellige typer, alt efter deres anatomiske opbygning, og om hvad det betyder for funktion og belastning. De færreste af os har en ”ren” fodtype, men en kombination af flere, og ud over de her nævnte findes diverse mere alvorlige medfødte deformiteter.

Er din fod til ballet eller fodbold?

At kende sin fodtype kan være gavnligt i forhold til at kunne forebygge og afhjælpe fodproblemer. Eksempelvis vil du kunne finde øvelser der kan forbedre netop dine fødders funktion, eller vurdere hvilken type fodtøj du optimalt bør anvende eller undgå.

Fodtyperne kan også bruges til at sige noget om din egnethed til forskellige erhverv eller idrætsformer. For den seriøse balletdanser er bondefoden for eksempel den ideelle, hvor modelfoden og den ægyptiske fod hurtigt vil medføre overbelastningsskader. De bedst egnede fødder til fodbold er bonde- og platfoden, mens den ægyptiske fod og modelfoden igen er mindre hensigtsmæssige. Har du arbejde hvor du går eller står meget, kan det også betale sig at være ekstra opmærksom på din fodtype og hvad du kan gøre for at bevare dine fødder sunde og velfungerende.

Din fysioterapeut vil kunne hjælpe dig med forebyggende tiltag, så som særlige øvelser, evt. skoindlæg osv. I pjecen ”Sunde fødder” kan du læse hvordan du kan forholde dig i forhold til forskellige fodproblematikker, herunder hammertæer, platfod og hulfod. Se www.krop-fysik.dk.

Dr. med. Eilif Larsen er overlæge ved Amadeus Speciallægecenter. Han har i 25 år været læge for Den Kongelige Ballet og i 20 år for Brøndby IF.

Den ægyptiske fod

– har en relativt lang 1. mellemfodsknogle (A) i forhold til de centrale knogler, hvilket kan medføre smerter i storetåens grundled (B) og disponere til stivhed i dette led.

Abefoden

– har øget mobilitet af 1. mellemfodsknogle (A) og storetå, stor afstand mellem 1. og 2. mellemfodsknogle og som regel en bred forfod, hvor storetåen ”stritter” indad. Dette kan medføre en øget belastning på ledhovederne under de øvrige mellemfodsknogler.

Den græske fod

– har en relativt lang 2. og 3. mellemfodsknogle i forhold til 1. og 5. knoglerne (sv.t. store- og lilletå). Dette kan medføre smerter og overbelastning af forfoden.

Bondefoden

– har næsten ens længde af alle mellemfodsknoglerne, dvs. tæerne starter på en næsten lige linje. Dette er en stærk fod ved næsten alle

former for belastning.

Modelfoden

– er lang og slank med aftagende længde af mellemfodsknoglerne fra 1. til 5. stråle. Dette er generelt en svag fod til de fleste aktiviteter, og den er dårligt egnet til belastninger med spring og længere løb.

Platfoden

– er karakteriseret ved en flad indre svang, som belastes ned mod underlaget. Der skelnes mellem den mobile platfod med normal led-bevægelighed og den stive rigide platfod. Den mobile platfod kan redresseres, dvs. passivt eller aktivt bringes på plads. Står personen f. eks. på tæer, udvikles en normal bue i svangen. Den stive rigide platfod kan ikke bringes på plads, idet leddene er stive, muligvis på grund af slidgigt i et eller flere led, eller med risiko for at udvikle dette. Den redresserbare platfod er generelt en stærk fod, men disponerer til øget belastning på de små led i foden, ledbånd, muskler og sener og kan med tiden give gener som slidgigt i de små led, skinnebensbetændelse og akillesseneproblemer.

Forfodsplatfod

– karakteriseres af en affladet, ofte lidt bred forfod med øget belastning på ledhovederne under tæernes grundled. Forfods-platfod vil hyppigt være en følge af andre lidelser i foden eller af aldersforandringer i form af svækkede muskler og ledbånd i foden. Udvikling af hammertæer eller ligtorne under forfoden er almindeligt.

Hulfoden, også kaldet høj vrist

– karakteriseres af at hælknoglen står relativt stejlt, og den mellemste del af foden er ubelastet eller belastes kun i ringe grad. Hælen vil ofte være indaddrejet og forfoden falde indad (være proneret), dvs. storetåens grundled er presset nedad. Endvidere tendens til krumme tæer og en stram akillessene. Personen vil typisk være forfodsløber, og som barn muligvis tågænger. Ved hulfod overbelastes hælens fedtpude, ledbånd, muskler og sener i svangen. Dette kan medføre gener som irritation i svangsenen, skinnebensbetændelse, smerter under hælen og akillesseneproblemer.

Her kan du læse en artikel af Eilif Larsen om de lidelser der kan opstå på grund af hulfod.
…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres som udgangspunkt ikke!