Har du hulfod, har du en øget risiko for at få problemer med fødderne. Du kan læse om de mest almindelige lidelser her.

Hulfoden, også kaldet høj vrist, karakteriseres af at hælknoglen står relativt stejlt, og den mellemste del af foden er ubelastet eller belastes kun i ringe grad. Hælen vil ofte være indaddrejet og forfoden falde indad (være proneret), dvs. storetåens grundled er presset nedad. Endvidere er der tendens til krumme tæer og en stram akillessene. Personen vil typisk være forfodsløber, og som barn muligvis tågænger.

Ved hulfod overbelastes hælens fedtpude, ledbånd, muskler og sener i svangen. Dette kan medføre gener som irritation i svangsenen, skinnebensbetændelse, smerter under hælen og akillesseneproblemer.

Nedenfor gennemgås almindelige lidelser som kan opstå på grund af hulfod.

Inflammation i senespejlet under foden (fasciitis plantaris)

Hulfoden med den indaddrejede hæl (pes cavo-varus) belastes mest svarende til forfod og hæl. Det stramme senespejl under foden, som strækker sig mellem hælen og forfoden, vil ofte stå mere stramt end normalt, og kan derfor blive overbelastet, hvilket medfører inflammation (betændelsestilstand) og smerter på det sted hvor det fæster på hælknoglen. Tilstanden kaldes fasciitis plantaris. Smerter ved senespejlets fæste på hælen forbindes ofte fejlagtigt med en såkaldt hælspore, men hver anden person som har nævnte smerter, har ingen hælspore, og hver anden som har en hælspore, har ingen smerter. En hælspore opstår på grund af langvarig øget belastning på fæstet af knoglen, som dermed reagerer med nydannelse af knogle, se figur 3.

Ved fascitis plantaris vil der være smerter ved afsæt i forbindelse med løb og spring samt når man står eller går på hårdt underlag og/eller i tynde sko. Der vil være smerter når tæerne bøjes opad, hvor senespejlet udspændes, samt ved tryk lige foran og indvendigt ved ballen på hælen, se figur 1 og 2. I usikre tilfælde kan ultralyds- eller MR-skanning være en hjælp, se figur 3.

Behandlingen er aflastning fra de udløsende årsager, dvs. undgå gang på hårdt underlag og skift til gode støttende og stødabsorberende sko, f. eks. en god løbesko med et indlæg af silikone under hælen. Der skal foretages bløde udspændinger af senespejlet ved at bøje tæerne opad, og holde spændingen i 10-20 sekunder ad gangen i 2 minutters perioder flere gange dagligt. Ved at styrke de små muskler i svangen aflastes senespejlet. Det kan man gøre via ”knytteøvelser” med tæerne, fx ved at samle ting op med tæerne, eller stå op og ned på forfoden. Det vil ofte lindre smerterne at anlægge af en aflastende fast tape under svangen. Ved længerevarende smerter skal der fremstilles specielle indlæg, og det kan blive nødvendigt med blokade med kunstigt binyrebarkhormon. Effekten af shock wave-behandling er diskutabel. I sjældne tilfælde kan det blive aktuelt med operation, hvor fæstet af senespejlet løsnes fra knoglen.

Smerter under hælballen (calcaneodyniae)

Som anført belastes foden mest under hælen og fortil. Knoglen og fedtpuden under hælen kan derved blive overbelastet ved brug af hårdt fodtøj, gang, løb eller spring på hårdt underlag. Er knoglen i hælen tilmed slank og/eller fedtpuden blød, øges risikoen for smerter ved nævnte aktiviteter.

Der kan opstå en hævelse, som kan gribe over på en lille nervegren der ligger fortil for fedtpuden, hvilket giver yderligere smerter. Mere sjældent kan der ligefrem opstå en slimsæk med væske under hælen.

Der vil være smerter ved tryk op i midten af hælen, og ofte kan der opnås tydelig knoglekontakt ved dette.

Behandlingen er aflastning fra udløsende årsager. Der skal anvendes gode sko med stødabsorberende hæle, eventuelt suppleret med indlæg af silikone. Der kan anlægges en aflastende fast tape omkring og under hælen. Består generne uændret på trods af dette, skal der fremstilles specielle indlæg af et stødabsorberende materiale, inklusiv en støttende skål som holder fedtet inde under hælen. Blokade med kunstigt binyrebarkhormon er ikke tilrådeligt.

Forfodssmerter (metatarsalgia) og forfodspronation

Belastningen under forfoden er øget, dels grundet selve hulfoden, men ofte også forårsaget af ledsagende stram akillessene. Dette medfører tryk på ledhovederne under forfoden og ofte mest udtalt under storetåen på grund af pronation af forfoden (se figur 2). De små sesamknogler i storetåens lange bøjesene under ledhovedet kan blive udsat for skader, det samme kan storetåens grundled. Yderligere vil den øgede belastning af forfoden kunne forplante sig op i mellemfoden.

Graden af pronationen i forfoden kan vurderes ved at holde hælen i neutralstilling og se hvor dybt ledhovedet på 1. mellemfodsknogle står i forhold til resten af fodsålen. Udvikling af hård hud under foden viser hvor belastningen er størst (se figur 2). Det er altid gavnligt at se på hvordan man slider sine sko, og endvidere kan analyse af løbestil være en hjælp.

Behandlingen består i aflastning af forfoden med et indlæg som løfter lige bag ledhovederne, hvilket eventuelt kan kombineres med antipronationssko.

Andre problemer

Andre problemer på grund af hulfod er omkring akillessenen, dens fæste på hælknoglen og slimsækkene omkring fæstet (se figur 4 og 5).

Figur 1.

Typisk hulfod der belastes under forfod og hæl. Pilen markerer stedet for smerter ved hælspore, fasciitis plantaris.

Figur 2.

Der har udviklet sig hård hud under forfoden og hælen svarende til de mest belastede områder under foden. Under forfoden ses mest hård hud under indvendige side på grund af pronation af denne. Pilen markerer stedet for smerter ved hælspore, fasciitis plantaris.

Figur 3:

MR-skanningsbillede af en hælspore. Lynet markerer denne. Personen havde også smerter. Den store pil viser senespejlet.

Figur 4:

Dette er det maksimale denne stående person med hulfod kan bøje fremover i ankelleddet

Figur 5.

Der ses kraftigt udviklet fortykkelse af knoglerne ved fæstet af akillessenen. Dette skyldes langvarig øget trækbelastning fordi senen er kort.