Nyd du blot kaffen – den får dig ikke bare godt igennem dagen, den beskytter også mod sygdomme. En velbrygget kop kvalitets-kaffe også give sanserne et boost og tilføre et strejf af forkælelse midt i en travl dag.
Friskbrygget morgenkaffe, automatkaffe på arbejdet, kaffe to-go, en hurtig kop hos naboen. Vi drikker kaffe mens vi læser, ser tv, arbejder, kører i tog eller socialiserer. Faktisk drikker vi danskere i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt – det gør os til verdens fjerde mest kaffedrikkende nation, og ifølge forskningen skal vi fortsat nyde vores daglige kaffebryg, for den ser faktisk ud til at beskytte mod sygdom. I 2012 udkom en stor videnskabelig rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som konkluderer at 3-4 kopper filterkaffe dagligt kan beskytte mod store sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type-2-diabetes, cancer, Parkinsons og demens.
At kaffe er sundt, må glæde de fleste kaffetørstige danskere. Men hvad det er i kaffen der har denne positive effekt, vides endnu ikke.
Det nok mest kendte aktive stof i kaffe er koffein med den opkvikkende effekt, og folk der har været uden koffein en periode, vil særligt kunne mærke den øgede mentale præstationsevne ved et moderat kaffeindtag. Koncentrationsevnen og reaktionshastigheden øges, mens følelsen af træthed dæmpes. Det kan være fordelagtigt i løbet af dagen, men da koffein er lang tid om at forlade kroppen, kan kaffe drukket i løbet af eftermiddagen og aftenen betyde forringet nattesøvn. Det fører til et forstærket behov for kaffens koffein for at holde til næste dags udfordringer. En usund cirkel, som kun kan brydes ved at nyde de daglige 3-4 kopper kaffe først på dagen.
Om det er koffeinen i kaffen der har en beskyttende effekt på de forskellige sygdomme, er tvivlsomt, men koffein menes at spille en rolle sammen med andre bioaktive komponenter i kaffen. Der ses fx 25 % lavere risiko for udvikling af type-2-diabetes ved et dagligt indtag af 3-4 kopper kaffe dagligt. Årsagssammenhængen er ikke klarlagt, men studier tyder på at koffeinen i kaffen virker gunstigt på insulinfølsomheden, insulinproduktionen og omsætningen af glucose. Men koffein alene kan ikke forklare det, da også koffeinfri kaffe har vist reduceret risiko for at udvikle sygdommen.
Der har været sået tvivl om kaffes betydning for udvikling af kræft, bl.a. pga. indholdet af akrylamid, som opstår ved kafferistning – men der er endnu ikke fundet nogen sikker sammenhæng. Til gengæld nedsættes den samlede kræftrisiko signifikant – med 13 pct. – ved et moderat kaffeforbrug, og det er særligt kræftformer i lever, mundhule, svælg, livmoder og tarm der knyttes til den lavere risiko.
Selvom kaffe fremstår som en sund drik, så er der alligevel tilfælde hvor kaffen er knapt så gavnlig. Gravide og folk med angst frarådes at drikke kaffe til daglig, og ligeledes bør folk med lavt kalkindtag holde sig fra den sorte drik. Koffein i kaffe øger nemlig kalciumudskillelsen i nyrerne, og øger dermed også knoglenedbrydningen med risiko for knogleskørhed. En sjat mælk i kaffen kan dog kompensere for dette knoglemineraltab.
Men er kaffe bare kaffe?
Filterkaffe fremhæves sundhedsmæssigt, da filteret holder skadelige stoffer tilbage. Særligt kaffes indhold af cafestol, som er med til at give kaffen sin aroma, har været undersøgt. Stoffet har en kolesteroløgende effekt ved langtidsforbrug af kaffe. Det dårlige kolesterol LDL og VLDL øges, mens det gode kolesterol, HDL, ikke påvirkes i nævneværdig grad. Indholdet af cafestol er minimalt i filterkaffe og pulverkaffe i modsætning til kaffetyper som espresso og stempelkandekaffe. Cafestol øger kolesterol med 0,13 mmol/L for hver 10 mg cafestol der indtages per dag (efter en periode på 3-6 mdr. – og så længe kaffen indtages). En kop filterkaffe indeholder ca. 0,15-0,35 mg/kop, espresso (som latte og cappucino laves på) ca. 6 mg. og stempelkande-kaffe helt op til 12 mmg/kop. Der er altså god grund til at finde den klassiske tragt eller kaffemaskine frem igen.
Noget andet er kaffes kalorieindhold, som kan bidrage til forringet sundhed. Kaffe i sig selv indeholder ingen kalorier, men det gør de populære café-drikke som fx café latte. Vælger du den lavet på sødmælk og måske endda med sirup i, ja så ligner kaffen nærmere en dessert – og ikke at forglemme er den lavet på espresso med højere indhold af cafestol. Drikker du den sorte filterkaffe, så vær opmærksom på at den bitre kaffe kan lokke den søde tand frem og få dig til at gå om bord i kagedåsen.
Og glem selvfølgelig ikke at kaffe i sig selv ikke bidrager i væsentlig grad til vores sundhed, sammenlignet med at følge kostrådene og sikre sig selv et dagligt indtag af fuldkorn, fisk, olier, frugt og grønt.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.