De træner til de bliver svimle

Tekst: Vibeke Pilmark, Fysio.dk, bearbejdet til Krop+fysik af Marianne Nørup

Foto: Shutterstock

Det er nødvendigt at blive rundtosset hvis du vil slippe af med din svimmelhed. Det er rationalet bag træningen på Faldambulatoriet på Rigshospitalet Glostrup. Træningen tvinger deltagerne til at gøre de bevægelser som de normalt undgår.

En ældre kvinde står en anelse usikkert på benene. Hovedet er bøjet bagover, hun kigger op mod loftet, løfter armen og rækker ud mod den lysende lampe over hende. Slår til den, og bøjer sig for at slå til en tilsvarende lampe, der er placeret på gulvet.

Ved siden af står en ældre herre ved et bord. Han drejer rundt om sig selv. Højre om, venstre om, højre om, venstre om.

Imellem dem, på en stol, sidder Konni og stirrer koncentreret på en gul pind, som hun holder foran sig mens hun drejer hovedet hurtigt fra side til side.

Klokken er halv elleve om formiddagen, svimmelhedstræningen er i fuld gang på Faldambulatoriet på Rigshospitalet Glostrup, og fysioterapeuterne Katrine Storm Piper og Philip Lund Granberg har travlt med at tilbyde en støttende hånd, et opmuntrende ord eller på anden vis indgyde tryghed til patienterne i det lille træningsrum.

Svimmelhed kan trænes væk

Faldambulatoriet har i ni år tilbudt rehabilitering til ældre med vestibulær dysfunktion, som er det lægefaglige udtryk for balanceproblemer og svimmelhed der skyldes problemer fra det indre øre (se side xx). Konni, der er 89 år, både ser og hører dårligt, og nu er der også stødt svimmelhed til. Tidligere var hun meget aktiv, men det hørte op da hun for et år siden begyndte at blive svimmel.

– Pludselig, når jeg går, slingrer jeg til den ene side, og skal passe på at jeg ikke falder. Også når jeg krydser vejen, er jeg bange for at falde, fortæller Konni, der også holder igen med at dreje hovedet alt for hurtigt.

Deltagerne på holdet træner to gange om ugen i tre måneder. Træningen består af øvelser der dels provokerer svimmelheden, så det vestibulære system vænner sig til de bevægelser der øger svimmelheden, og dels øvelser der skal lære dem at reagere hensigtsmæssigt på svimmelheden. Derudover styrketræner deltagerne benene for at forebygge fald.

Målet med træningen er at mindske patienternes svimmelhed, men også at forbedre deres balance og generelle fysiske funktion:

– Svimmelhed har en række negative konsekvenser for den enkelte, fx kan den begrænse dem i hverdagsaktiviteter som huslige gøremål, arbejde, sport- og fritidsaktiviteter. Samtidig medfører svimmelhed også øget balanceusikkerhed, der igen kan medføre øget risiko for fald. Alt i alt kan de negative konsekvenser føre til nedsat livskvalitet, påpeger Katrine Storm Piper, som har specialiseret sig i vestibulær rehabilitering og er en fast del af teamet i Faldambulatoriet..

Den vestibulære træning kan mindske følelsen af svimmelhed, og det betyder at den enkelte i højere grad igen bliver i stand til at udføre de daglige opgaver, forklarer fysioterapeuten videre:

– Det er ikke alle der slipper helt for deres svimmelhed, men hvis de opnår at lære at leve med den svimmelhed der er tilbage, er målet nået.

Udfordrende øvelser afspejler dagligdagen

Dagens træning er tilrettelagt som cirkeltræning med syv forskellige øvelser, der hver udføres i halvandet minut. De to fysioterapeuter fortæller at det handler om at gentage øvelserne så hurtigt som muligt, så deltagerne bliver en ‘smule svimle, men ikke for meget’.

På posterne skal deltagerne blandt andet lave små hop på en trampolin, gå på en keglebane, og slå på en lysende lampe. Samtidig skal de fiksere blikket, fx ved at kigge på et punkt eller et bogstav på væggen eller i loftet. Alle øvelserne kræver at de bukker sig, drejer hovedet eller foretager hurtige retningsskift. Med andre ord: funktioner de har brug for, for at kunne tackle i hverdagen.

Især keglebanen er en udfordring. Deltagerne går slalom mellem keglerne og bøjer sig gentagne gange for at lægge ringe ned over keglerne. De fleste bliver svimle, og Konni beder Philip Lund Granberg om støtte. Det giver han gerne, om end det kun er en overfladisk hånd.

– Det er tryghed Konni søger. Jeg giver hende kun symbolsk støtte, men det gør til gengæld at hun kan lave bevægelserne hurtigere, fortæller Philip Lund Granberg.

Også trampolinøvelsen er svær for de fleste. Lige nu er det Annelise der står på det usikre og gyngende underlag mens hun samtidig skal læse en tekst på væggen. Hun holder godt fast i gelænderet på trampolinen. Før årsskiftet kunne Annelise gøre alt det hun havde lyst til, og behøvede end ikke en stok at støtte sig til. Men en morgen vågnede hun og følte at hele soveværelset drejede rundt. Via sin læge blev hun hurtigt henvist til Glostrup.

Patienterne skal blive svimle

Princippet for den vestibulære træning er at man træner ind i svimmelheden.

– Vi presser deltagerne til de bliver usikre på balancen og svimle. Det er med til at mindske deres symptomer og giver dem nogle strategier til at tackle svimmelheden. Men de må ikke blive utilpasse, få kvalme eller hovedpine, så har træningen været for voldsom, siger Katrine Storm Piper og forklarer at netop det princip kan afskrække patienter som ellers ville have gavn af træningen.

– Nogle har svært ved at forstå at man skal træne til man bliver svimmel, og melder afbud hvis de allerede er svimle. Og det skal de jo netop ikke, siger hun og forklarer at det kan tage tid og vedholdenhed at opnå resultater, men undersøgelser viser at det er indsatsen værd – den vestibulære træning kan nemlig mindske svimmelheden, føre til bedre synsstabilisering og forbedre både balance, gangfunktion og selvrapporteret helbred.

Efter en halv times vestibulær træning er de fleste deltagere lettere rundtossede, og den sidste halve time går med styrketræning. Konni slutter træningen med en tur på kondicyklen. Det er tredje gang hun har været til træning, og hun har ikke mærket fremgang endnu.

– Jeg er træt i hovedet når jeg kommer hjem fra træningen. Men jeg håber at træningen kan gøre mig mere sikker når jeg går, så jeg igen kan tage på rejser med min datter og min svigersøn, siger hun fortrøstningsfuldt.