Artrose – Smerter i leddene kan afhjælpes

Af: Søren T. Skou, fysioterapeut, ph.d., lektor og forskningsleder ved Syddansk Universitet og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse

Foto: Scanpix/Iris

Har du vedholdende smerter, stivhed og dårlig funktion i knæ, hofte eller andre led, er der stor sandsynlighed for at du har artrose. Ligesom en million andre danskere.

2,7 millioner flere lægebesøg hvert år. Det har danskere med artrose tilsammen, sammenlignet med personer der ikke har artrose, og det svarer til 8 % af alle besøg hos egen læge. Næsten 1 million voksne danskere lider af artrose – i folkemunde også kaldet slidgigt – og artrose ligger i top 3 når det gælder antallet af lægebesøg, indlæggelser og samfundsmæssige omkostninger, ifølge tal fra 2015.

Artrose kan opstå i alle led, men er mest udbredt i hænder, knæ og hofter, og specielt knæartrose er en hyppig årsag til smerte og nedsat funktion.

Diagnose

Selvom mange måske forbinder artrose – ”slidgigt” – med et røntgenbillede af et ”slidt” led, så kan man stille diagnosen uden røntgen, ud fra en række symptomer og kliniske fund (se s. Xx), uanset hvordan røntgenbilledet ser ud. Dit led kan nemlig se meget slidt ud på røntgen – uden at du får symptomer overhovedet, og omvendt kan du have symptomer på artrose uden det vil fremgå af et røntgenbillede. Derfor undgår man helst røntgenundersøgelse, med mindre der er brug for at udelukke andre diagnoser, eller hvis man skal vurdere et evt. behov for operation. Nok så væsentligt er det uvedkommende hvor slidt knæleddet ser ud på røntgen, i forhold til hvilken effekt du kan opnå af træning og fysioterapi. Du kan forvente den samme effekt, uanset om du på røntgenbilledet har et tilsyneladende upåvirket led eller et helt nedslidt led.

Risikofaktorer

Når lægen eller fysioterapeuten skal stille diagnosen, vil han eller hun spørge ind til en række risikofaktorer for at udvikle artrose, såsom overvægt, tidligere ledskade (fx korsbåndsskade), overbelastning af leddet i arbejde og fritid, inaktivitet og artrose i familien. Risikoen for at få knæartrose er eksempelvis næsten tre gange større hvis man tidligere har haft en alvorlig knæskade, og over dobbelt så stor hvis man er overvægtig. Der ligger derfor også et enormt potentiale for at forebygge artrose, både i at reducere overvægt, og i at forebygge alvorlige knæskader og øge det fysiske aktivitetsniveau.

Flere sygdomme på én gang

De fleste patienter med knæ- og hofteartrose har mindst én anden kronisk sygdom, med forhøjet blodtryk, hjertesygdom og diabetes som nogle af de mest hyppige. Det er med andre ord mere almindeligt at en patient har to eller flere kroniske sygdomme end kun én, og det skal der naturligvis tages højde for i behandlingen. Da fysisk inaktivitet er en risikofaktor for minimum 35 kroniske sygdomme, er der al mulig grund til at indtænke træning og anden fysisk aktivitet som behandling, også med tanke på at der er videnskabeligt belæg for at træning er en effektiv behandling af mindst 26 kroniske sygdomme, herunder de ovennævnte sygdomme.

Behandling

Patientuddannelse og træning er det centrale omdrejningspunkt i den fysioterapeutiske behandling, evt. med supplement af skinner/bandager og manuel behandling (fx mobilisering af hofteleddet). Overvægtige patienter kan desuden med fordel gennemgå et vægttabsforløb for at reducere deres symptomer (et vægttab på over 5 % kan formindske symptomerne mærkbart, viser forskning). Først hvis denne grundbehandling er afprøvet grundigt i mindst tre måneder, superviseret af en fysioterapeut, bør der henvises videre til vurdering for evt. operation.

Fysisk aktivitet et nøglepunkt

Det store fokus på motion og bevægelse skyldes blandt andet at langt størstedelen af patienter med knæ- og hofteartrose ikke overholder de anbefalede retningslinjer for fysisk aktivitet, men også at fysisk aktivitet som nævnt kan forebygge og behandle andre kroniske sygdomme. Internationalt anbefales minimum 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet for at opnå de generelle sundhedsmæssige effekter, men noget tyder på at mindre – 45 min. per uge – kan være tilstrækkeligt til at fastholde eller forbedre funktionsniveauet blandt voksne med ledsymptomer fra hofte, knæ eller fod. Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingenting, og alle bør støttes og motiveres til at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen, også selvom de ikke er i stand til at leve op til de officielle retningslinjer.

Træning

Specifik træning er den vigtigste behandling fysioterapeuten kan tilbyde en patient med knæ- eller hofteartrose. Solid forskning viser at træning er en effektiv behandling af ledsmerte, og at træning forbedrer patientens funktion.

Træning i vand kan specielt i begyndelsen være et godt og effektivt valg, hvis du har for ondt til at træne på land, men generelt kan man ikke sige at én type træning er mere effektiv end en anden, formentlig fordi patienterne er så forskellige i udgangspunkt og behov. Træningen skal derfor tilpasses den enkelte for at få optimal effekt.

Supervision og dosering af træningen ser ud til at kunne have en betydning for effekten af træningen – dette kan sikre at træningen individualiseres og løbende tilpasses, men også skabe tiltrængt tryghed, idet det er almindeligt at have ondt under træningen, og at opleve at symptomerne blusser op, specielt i starten af træningsforløbet. Her har fysioterapeuten en vigtig rolle i at sikre det mest optimale resultat. Det anbefales at træningen som minimum indeholder 12 superviserede træningssessioner (fx 2 træninger ugentligt i 6 uger), og at den lever op til de generelle anbefalinger for træning og progression.

Information og viden er afgørende

International forskning viser at effekten af træningen aftager over tid, højst sandsynligt fordi patienterne ikke fastholder træningen. Derfor er patientuddannelse sandsynligvis meget vigtig, for at sikre at du som patient har forståelse af sygdommen, effektive og mindre effektive behandlinger og sætte dig i stand til i højere grad at håndtere din sygdom, bl.a. gennem træning og anden fysisk aktivitet.

Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D®) er et landsdækkende 8-ugers forløb bestående af patientuddannelse og minimum 12 sessioners superviseret, individuelt tilpasset såkaldt neuromuskulær træning til patienter med knæ- og hofteartrose. 40.000 danskere er i gang med eller har allerede gennemført GLA:D®, og opfølgende data på 25.000 patienter viser en gennemsnitlig forbedring i smerte på 26-27 % efter 1 år. Samtidig stopper en stor andel med at tage smertestillende medicin og med at være sygemeldte. Se mere på www.glaid.dk.


LED-FAKTA

Det raske led

Et led er en forbindelse mellem to knogler. Knoglernes ender er beklædt med brusk, som udgør leddets glideflader. Rundt om leddet er en ledkapsel, som stabiliserer leddet og forsyner den med ledvæske. Ledvæsken fungerer som smøremiddel og næring. For at kunne bevæge leddet har vi muskulatur rundt om det, og ledbånd som stabiliserer. Bruskoverfladerne er glatte for at give minimal modstand ved bevægelse, og brusken er elastisk og solid for at give støddæmpning og fordele belastningen når leddet belastes.

Kan ikke gøre ondt

Så vidt man ved, har brusken ingen smertereceptorer og kan derfor ikke gøre ondt (evt. smerter stammer sandsynligvis fra bl.a. slimhinde, ledkapsel, sener og muskler). Ledbrusken indeholder heller ikke nogen blodkar, i stedet kommer næringen til brusken fra den omgivende ledvæske. Brusken kan sammenlignes med en svamp; ved belastning presses væske og affaldsstoffer ud af brusken, og når trykket sænkes, suges ny næring ind i brusken. Det er det der sker når vi bevæger os og belaster vores led, fx ved gang, og det at belaste leddene er således en forudsætning for at brusken har det godt. I et raskt led sker en konstant nedbrydning og genopbygning af bruskceller, og der er balance mellem det som bygges op, og det som nedbrydes.

Artrose – hvad sker der?

Artrose er tidligere blevet beskrevet som slitage. Dette er misvisende, blandt andet fordi brusken har behov for belastning for at vedligeholdes og nydannes.

Ved artrose opstår en ubalance mellem opbygning og nedbrydning af brusken i leddet, hvor de nedbrydende faktorer er størst. Brusken bliver flosset, tynd og skrøbelig, og kan få sprækker; senere kan den forsvinde helt, så de to knogleender glider direkte på hinanden. Der kan opstå hævelse og øget varme over det påvirkede led. Selv knogler og bløddele (fx muskler) rundt om leddet påvirkes og kan stramme og gøre ondt.

Knæ, hofter og fingre er de led der oftest rammes af artrose.

Kilder: glaid.dk, ”Basisbehandling af artrose”, Thorstensson og Roos, 2011


Knap en million danskere berørt

Artrose er den mest almindelige årsag til nedsat funktion hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. I Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2017 angiver knap 21 pct. – 17 pct. af danske mænd og knap 25 pct. af alle danske kvinder over 15 år – at lide af slidgigt.  Det svarer til knap en million danskere, hvilket er en lille stigning ift. 2013.

Kilder: sst.dk


Har du artrose? Sådan stilles diagnosen

Hovedreglen er at hvis du er ældre end 40 år, har du knæartrose hvis du opfylder flg. fire kriterier (uanset om røntgenbilledet viser at leddet har tegn på artrose eller ej):

  • Smerter i knæet under funktion,
  • Nedsat funktionsniveau
  • Kortvarig stivhed i leddet om morgenen (varighed under 30 min.)
  • Minimum ét af følgende: ledskurren i knæet ved bevægelse, nedsat knæbevægelighed eller knogleudvækst omkring ledspalten

OBS: Der findes andre diagnosekriterier for artrose, og mennesker yngre end 40 år kan også have artrose.


Referencer

  1. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen; 2018.
  2. Flachs EM, Eriksen L, Koch, et al. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2015.
  3. Cross M, Smith E, Hoy D, et al. The global burden of hip and knee osteoarthritis: estimates from the global burden of disease 2010 study. Annals of the Rheumatic Diseases 2014;73:1323-30.
  4. Zhang W, Doherty M, Peat G, et al. EULAR evidence-based recommendations for the diagnosis of knee osteoarthritis. Annals of the Rheumatic Diseases 2010;69:483-9.
  5. National Institute of Health Care Excellence. Osteoarthritis: Care and Mangement in adults. London, UK: NICE; 2014.
  6. Skou ST, Thomsen H, Simonsen OH. The value of routine radiography in patients with knee osteoarthritis consulting primary health care: a study of agreement. The European journal of general practice 2014;20:10-6.
  7. Juhl C, Christensen R, Roos EM, Zhang W, Lund H. Impact of exercise type and dose on pain and disability in knee osteoarthritis: A systematic review and meta-regression analysis of randomized controlled trials. Arthritis Rheumatol 2014;66:622-36.
  8. Skou ST, Derosche CA, Andersen MM, Rathleff MS, Simonsen O. Nonoperative treatment improves pain irrespective of radiographic severity – a cohort study of 1,414 patients with knee osteoarthritis. Acta Orthop 2015;86:1-6.
  9. Silverwood V, Blagojevic-Bucknall M, Jinks C, Jordan JL, Protheroe J, Jordan KP. Current evidence on risk factors for knee osteoarthritis in older adults: a systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage 2015;23:507-15.
  10. Roos EM, Arden NK. Strategies for the prevention of knee osteoarthritis. Nature reviews Rheumatology 2016;12:92-101.
  11. Wesseling J, Welsing PM, Bierma-Zeinstra SM, et al. Impact of self-reported comorbidity on physical and mental health status in early symptomatic osteoarthritis: the CHECK (Cohort Hip and Cohort Knee) study. Rheumatology (Oxford) 2013;52:180-8.
  12. Grønne DT, Skou ST, Roos EM. GLA:D Årsrapport 2016. Odense: Syddansk Universitet; 2017.
  13. Booth FW, Roberts CK, Laye MJ. Lack of exercise is a major cause of chronic diseases. Comprehensive Physiology 2012;2:1143-211.
  14. Skou ST, Pedersen BK, Abbott JH, Patterson B, Barton C. Physical Activity and Exercise Therapy Benefit More Than Just Symptoms and Impairments in People With Hip and Knee Osteoarthritis. J Orthop Sports Phys Ther 2018;48:439-47.
  15. Pedersen BK, Saltin B. Exercise as medicine – evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports 2015;25 Suppl 3:1-72.
  16. McAlindon TE, Bannuru RR, Sullivan MC, et al. OARSI guidelines for the non-surgical management of knee osteoarthritis. Osteoarthritis and cartilage / OARS, Osteoarthritis Research Society 2014;22:363-88.
  17. Wallis JA, Webster KE, Levinger P, Taylor NF. What proportion of people with hip and knee osteoarthritis meet physical activity guidelines? A systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage 2013;21:1648-59.
  18. Garber CE, Blissmer B, Deschenes MR, et al. American College of Sports Medicine position stand. Quantity and quality of exercise for developing and maintaining cardiorespiratory, musculoskeletal, and neuromotor fitness in apparently healthy adults: guidance for prescribing exercise. Med Sci Sports Exerc 2011;43:1334-59.
  19. Dunlop DD, Song J, Lee J, et al. Physical Activity Minimum Threshold Predicting Improved Function in Adults With Lower-Extremity Symptoms. Arthritis Care Res (Hoboken) 2017;69:475-83.
  20. Fransen M, McConnell S, Harmer AR, Van der Esch M, Simic M, Bennell KL. Exercise for osteoarthritis of the knee. The Cochrane database of systematic reviews 2015;1:CD004376.
  21. Fransen M, McConnell S, Hernandez-Molina G, Reichenbach S. Exercise for osteoarthritis of the hip. Cochrane Database Syst Rev 2014;4:Cd007912.
  22. Bennell KL, Dobson F, Roos EM, et al. The influence of biomechanical characteristics on pain and function outcomes from exercise in medial knee osteoarthritis and varus malalignment: exploratory analyses from a randomised controlled trial. Arthritis care & research 2015;67:1281-8.
  23. Bartels EM, Juhl CB, Christensen R, et al. Aquatic exercise for the treatment of knee and hip osteoarthritis. The Cochrane database of systematic reviews 2016;3:CD005523.
  24. Sandal LF, Roos EM, Bogesvang SJ, Thorlund JB. Pain trajectory and exercise-induced pain flares during 8 weeks of neuromuscular exercise in individuals with knee and hip pain. Osteoarthritis Cartilage 2016;24:589-92.
  25. Moseng T, Dagfinrud H, Smedslund G, Osteras N. The importance of dose in land-based supervised exercise for people with hip osteoarthritis. A systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage 2017.
  26. Skou ST, Roos EM. Good Life with osteoArthritis in Denmark (GLA:D): evidence-based education and supervised neuromuscular exercise delivered by certified physiotherapists nationwide. BMC Musculoskelet Disord 2017;18:72.
  27. Grønne DT, Roos EM, Skou ST. GLA:D Årsrapport 2017. Odense, Denmark: Godt Liv med Artrose i Danmark, tilgængelig fra https://www.glaid.dk/pdf/Årsrapport_2017_final.pdf, 2018.
  28. Glaid.dk