Der er godt nyt for folk med slidgigt i hofte og knæ! Forskning viser at træning lindrer smerterne – og masser af danskere er allerede i gang.
“Læg dig på sofaen, pas på med at belaste knæet, og forbered dig på et nyt knæ”!
Sådan lød beskeden som regel før i tiden når røntgenbilledet konstaterede slidgigt. I dag er vi heldigvis klogere. Blandt andet viser forskning fra Syddansk Universitet at træning lindrer smerterne hos personer med slidgigt i knæet, endda to til tre gange så godt som de kritiserede lægemidler NSAID’er.
Og det er nye toner.
– Helt frem til for 10-15 år siden har læger og fysioterapeuter lært at patienter med gigt skulle skåne deres led så meget som muligt. Men det forholder sig altså helt modsat – leddene skal bruges, fortæller professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Ewa M. Roos.
Faktisk bruger man ikke betegnelsen slidgigt længere, for sygdommen handler nemlig om meget andet end slid. I stedet anvendes den medicinske betegnelse artrose. Uanset navnet er lidelsen udbredt: I Sundhedsstyrelsens nye nationale sundhedsprofil svarede knap 20 pct. af danskerne at de har slidgigt. Det svarer til 897.000 danskere, og det gør artrose til den næst hyppigste lidelse i Danmark, kun overgået af allergi.
Effekten af træning har vist sig så god at Sundhedsstyrelsen anbefaler træning som første behandlingstiltag når der er mistanke om artrose i et led. Ewa Roos anbefaler træning to til tre gange om ugen. Træningen bør tilrettelægges sammen med en fysioterapeut, der kan give vejledning, feedback og tryghed i starten. Efterhånden kan folk så klare sig selv. Mange har dog behov for en tur til fysioterapeuten nu og da.
– Det er som med bilen; den har brug for service nu og da, men man tanker selv op på tankstationen, siger professoren.
Til gengæld vil mange artrosepatienter der træner, kunne klare sig helt uden medicin.
Træningen af artrose i knæ og hofte er sat i system under navnet GLA:D: Godt Liv med Artrose i Danmark. Konceptet indeholder et undervisningsforløb over tre gange og et træningsforløb over 12 gange. Metoden udbydes fra fysioterapi-klinikker overalt i landet, og en database skal samle data fra projektet til kvalitetssikring og videre forskning.
I træningsprogrammet træner patienterne hverdagsfunktioner, blandt andet gennem at styrke lårmusklerne, men med stort fokus på at øge tilliden til artroseleddet. kontrollere leddenes stilling i forhold til hinanden (kaldet alignment), så man undgår skæv belastning, og dermed belaster brusken bedst muligt. Desuden stimulerer øvelserne bruskens celler til at producere de byggestener der er brug for at opbygge brusken.
Det er altså både hjernen, musklerne og hjertet som bliver udfordret.
Har jeg artrose? De klassiske symptomer på artrose er smerter, stive led, igangsætningsbesvær, smerter ved belastning og ustabilitet omkring leddet. Ofte er der også hævelse, led-skurren og uro i leddet. Smerterne og uroen fornemmes ofte dybt i leddet, men det kan være svært at afgøre hvor symptomerne kommer fra. Sidder artrosen i hofter eller knæ, kan man måske ikke gå så langt som tidligere, eller holde til det tunge havearbejde eller den ugentlige badmintonkamp, fordi man får ondt (evt. først dagen efter). Diagnosen blev tidligere stillet via et røntgenbillede, og hvis der ikke var noget at se på røntgen, havde man ikke slidgigt! I dag kan diagnosen stilles udelukkende ud fra de symptomer man oplever, og man ved at der ikke er sammenhæng med det man kan se på røntgen. Man kan nemlig have helt klassiske artrose-symptomer og ikke have tegn på artrose på røntgenbillederne, og omvendt kan man have et smertefrit og velfungerende knæ, selvom røntgenbilledet peger på artrose. Artrose udvikles langsomt, og det er vigtigt at sætte ind med behandling så hurtigt som muligt, i stedet for at vente på at blive dårlig nok til et kunstigt led. |
Hvem får artrose? Kvinder får oftere end mænd artrose i knæet, mens mændene oftere får hofte-artrose. Overvægt øger risikoen for artrose. Har man for mange kilo at bære rundt på, bliver belastningen på de vægtbærende led større, og noget tyder desuden på at såkaldte frie fedsyrer i kroppens fedtvæv kan forstærke irritationen i leddet. Risikoen øges også hvis man tidligere har haft ledskader, såsom menisk- eller ledbåndsskader, og hvis man har knæbelastende arbejde. Ustabiliteten kan forstærkes hvis man ikke er i god form. Artrose bliver hyppigere med alderen – sandsynligheden er stor når man er over 60 år. |
Sådan ændrer leddet sig Når man har artrose, bliver leddets evne til at restituere dårligere. Et led får sin næring gennem belastning (brug). Ledbrusken fungerer lidt ligesom en badesvamp der bliver klemt og trækker nyt vand ind: Når ledbrusken ”klemmes” fordi vi bruger fx knæet eller hoften, stimuleres brusken til opbygning og får tilført ny næring gennem væskeudskiftning. Ledbruskens celler er afhængige af denne pumpefunktion for at bibeholde sin smidighed; alternativt bliver brusk og menisker tyndere og mister noget af deres fjedrende egenskab, som igen medfører at der ved belastning igangsættes kemiske reaktioner der irriterer ledkapsel-hinden og fedtvævet i knæet. Dette kaldes synovitis og er ofte årsagen til smerterne, ledstivheden, hævelsen og uroen i knæet. Er artrosen fremskreden, kan knæleddet også ændre form, fordi ledkapsel-hinden hæver, og der dannes ekstra knoglevæv omkring leddet. Bruskens celler er altså glade for tryk; til gengæld er de ikke så glade for vrid og glid, og irritationen opstår tit fordi knæet er ustabilt som følge af svag muskulatur. Over tid kan man nemt komme ind i en ond cirkel: Overbelastningen fører til smerter, som gør at man holder sig i ro; derfor får man ikke brugt sin muskulatur, så muskelstyrken mindskes yderlige, og ustabiliteten forstærkes. Desuden får ledbrusken ikke sine nødvendige tryk og bliver endnu svagere. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.