Har du ofte smerter i knæene, fx pga. artrose eller skader, er træning helt essentielt. Men sideløbende er der andre tiltag du kan gøre for at tackle og leve bedre med knæsmerterne. Her får du 8 hurtige råd
Træning er og bliver meget vigtigt, hvis du vil dæmpe smerter og opretholde din funktion. Du kan læse om træning til knæ med artrose i Krop+fysik nr. 6, 2022 og på krop-fysik.dk.
Ekstra kilo på sidebenene giver ekstra belastning til knæleddene. Den gode melding er at selv et mindre vægttab kan mindske dine smerter og forbedre din fysiske funktion hvis du overvægtig.
Føler du dig ustabil, og humper du? I nogle tilfælde – og på de værste dage – kan det være en god ide at bruge en stok eller rollator når du bevæger dig rundt, både for at mindske smerterne og for at undgå at overbelaste andre led i kroppen. Sørg for at du på trods af ganghjælpemidlet bevæger dig så naturligt som muligt, så du fx ikke læner dig forover eller til siden, og så du bruger dine ben- og ballemuskler til at komme fremad. Du kan få hjælp til at vælge ganghjælpemiddel – og lære at bruge det – hos din kommune eller hos en privatpraktiserende fysioterapeut.
Hvis du oplever smerte om natten, kan du overveje om du kan tilpasse din sovestilling. For nogle kan det fx provokere smerterne at ligge på siden med det ømme knæ øverst, bl.a. fordi knæet kommer i en stilling hvor leddet vrides lidt, eller fordi det ligger klemt mod det modsatte knæ. Hvis du vil ligge på siden, så læg en stor pude eller lign. mellem benene.
Smertestillende medicin og især såkaldte gigtpiller har en række bivirkninger og har som udgangspunkt ikke en større smertedæmpende effekt end træning. Målrettet træning tilpasset dine behov ER nemlig smertestillende medicin. (Men husk at præcis ligesom smertestillende medicin virker træning kun så længe du bliver ved med at lave den.) Der er ikke klar evidens for andre ikke-medicinske tiltag, men mange finder frem til en løsning der hjælper netop dem. Fx har nogle glæde af varme (fx et varmt bad, en varmepakning eller bare en varmende knæbandage) eller af kuldebehandling, fx en ispakning. Andre har effekt af akupunktur, mindfulness eller kognitiv adfærdsterapi. Husk også at bevægelse i høj grad kan virke smertelindrende.
Et ømt og/eller svagt knæ kan midlertidigt støttes med en bandage eller tape, hvis knæet forhindrer dig i at bevæge dig som du vil i hverdagen. Få hjælp af en fysioterapeut hvis du vil finde frem til den helt rette løsning for dig.
Det er godt at holde fast i at udføre dagligdagsaktiviteter som du holder af – det kan give glæde og socialt fællesskab. Måske skal du bare i en periode tilpasse dine aktiviteter, hvis de giver smerter, og/eller måske holde flere pauser. Husk også at få hjælp og støtte af andre.
Har du ofte, kraftige eller permanente knæsmerter, eller har du svært ved at sove pga. smerterne, bør du opsøge din læge eller fysioterapeut for at finde ud af hvorfor. Herefter kan en fysioterapeut hjælpe dig med at finde frem til netop de tiltag der kan hjælpe dig til at tackle smerterne, og blive stærkere og mere velfungerende. Og ikke mindst give dig viden om smerterne – for det er nøglen til at leve bedre med dem.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.